Blindskak og ukrudt!
Af Freddy Nielskov
Det
er ikke for meget sagt, at jeg fik skakspillet ind med modermælken,
og allerede som 6-7 årig kunne jeg flytte rundt på brikkerne. Min
far tog mig som 10-årig i 1953 med i Hillerød Skakklub og lod mig
deltage i klubturneringerne.
Se
det var jo helt fint og enormt sjovt for mig at møde de ”gamle”
cigarrygende spillere på det hæderkronede Hotel Leidersdorf.
Samtidig kastede jeg mig med lige så stor iver over badminton og
tennis. Og det gav naturligvis problemer. Der blev hverken tid til
skolen eller hjælp derhjemme.
Min
far syntes trods alt, at det var min uvilje og manglende tid til
hjælp med havearbejdet, der var det største problem. Det var jo
ligesom ham, der havde ansvaret for at holde vores meget store have
i udkanten af Hillerød. Men som 10-12 årig var min prioritering af
havearbejdet på et absolut nulpunkt.
Med
andre ord et problem til daglig diskussion. Men min far fandt en
genial løsning, som jeg hoppede på med begge ben.
En
søndag formiddag tog han den lidt uvildige 11-årige søn med ned til
det sædvanlige skuffe- og rivearbejde, men på en ny måde......Han
gav mig et skuffejern og tog selv et smart lommeskak med
magnetbrikker frem. Nu skal vi prøve noget nyt, sagde han – du
spiller ganske enkelt uden bræt og brikker og jeg har lommeskakken.
Det var spændende, og det optog mig så
meget, at jeg hele sæsonen helt frivilligt kastede mig ud i
havearnejde sammen med min far. Resultatet blev ikke blot en
velplejet have, men også at jeg efterfølgende ovre på
Hillerødsholmskolen spillede blindskak mod mine
skolekammerater til stor more og opmærksomhed fra hele skolen.