Blindskak og ukrudt!


Af Freddy Nielskov

Det er ikke for meget sagt, at jeg fik skakspillet ind med modermælken, og allerede som 6-7 årig kunne jeg flytte rundt på brikkerne. Min far tog mig som 10-årig i 1953 med i Hillerød Skakklub og lod mig deltage i klubturneringerne.

 

Se det var jo helt fint og enormt sjovt for mig at møde de ”gamle” cigarrygende spillere på det hæderkronede Hotel Leidersdorf. Samtidig kastede jeg mig med lige så stor iver over badminton og tennis. Og det gav naturligvis problemer. Der blev hverken tid til skolen eller hjælp derhjemme.

 

Min far syntes trods alt, at det var min uvilje og manglende tid til hjælp med havearbejdet, der var det største problem. Det var jo ligesom ham, der havde ansvaret for at holde vores meget store have i udkanten af Hillerød. Men som 10-12 årig var min prioritering af havearbejdet på et absolut nulpunkt.

 

Med andre ord et problem til daglig diskussion. Men min far fandt en genial løsning, som jeg hoppede på med begge ben.

 

En søndag formiddag tog han den lidt uvildige 11-årige søn med ned til det sædvanlige skuffe- og rivearbejde, men på en ny måde......Han gav mig et skuffejern og tog selv et smart lommeskak med magnetbrikker frem. Nu skal vi prøve noget nyt, sagde han – du spiller ganske enkelt uden bræt og brikker og jeg har lommeskakken.

 

Det var spændende, og det optog mig så meget, at jeg hele sæsonen helt frivilligt kastede mig ud i havearnejde sammen med min far. Resultatet blev ikke blot en velplejet have, men også at jeg efterfølgende ovre på Hillerødsholmskolen spillede blindskak mod  mine skolekammerater til stor more og opmærksomhed fra hele skolen.