Håndtering af tid

Af Kim W. Sørensen

Jeg spiller egentlig rimelig godt lyn og med et ok overblik i tidnød, men mener lyn er ødelæggende for partiet, komplicerede stillinger gennemtænkes ikke nok, da beslutningerne så bunder for meget i forkortede beregninger og intuition. Derfor hader jeg at spille lyn.
I de gode gamle dage da jeg var en ung knægt spillede vi med hængepartier, hvilket jeg heller ikke brød mig om, for det gav mulighed for i timevis at gennemanalysere fortsættelser måske endda sammen med vennerne inden partiet blev genoptaget ugen eller uger efter.

Jeg foretrækker vel 2 timer til 40 træk og en halv time til resten, da man da oftest er nået til ikke alt for komplicerede slutspil, men sådan er det jo ikke i fx klubturneringen, her er spilletiden kortere, og da jeg ikke er særlig teoristærk og ovenikøbet varierer mit åbningsspil, og derfor bruger forholdsvis mere tid der end godt er i denne fase, så skal jeg jo spare tid andetsteds og sørge for at være i mental topform på kampdagen, så beregningerne går det hurtigere.

Jeg kan eksempelvis spare tid ved at undgå eller forsøge at afvikle komplicerede stillinger, men så bliver skak kedeligt, så den slags gør jeg kun hvis jeg kan mærke jeg har en dårlig dag oppe i roen.
I stedet sparer jeg tid ved at søge stillinger, hvor jeg kan genkende temaet eller også ”låser” jeg om muligt den ene fløj dvs gør den mindre sårbar så der ikke er så mange mulige spilfortsættelser der skal gennemtænkes og er det helt galt fx at jeg skal lave 15-20 træk på ca. 30 minutter så går jeg matematisk til værks (fx 1 min per træk og gemmer 10 min til ”afgørende” stillinger/træk) det giver ro.