En passant eller ej!


Af Lene Andersen 

Jeg vil fortælle om to partier fra klubturneringen 2020.

 I nedenfor viste stilling er det sort i trækket og min modstander spiller f5. Det giver mig mulighed for at slå en passant, og når man får sådan en mulighed kribler det jo voldsomt i fingrene for at gøre det, altså slå en passant; det er trods alt ikke så ofte at muligheden opstår. Jeg tænker længe over det, og jeg kan godt se at det ikke vil give mig nogen fordel. Men jeg er så opsat på at finde en god grund til at bruge dette helt særlige træk, at jeg nær overser at det oplagte træk er Sxe6, hvor jeg truer hans tårn på f8, og får et solidt pres på hans kongefløj. Han flytter tårnet til e8, hvilket gør det nemt for mig at sætte mat i 3 træk: Dxg6+ Kh8, Dxh6+ Kg8, Dg7#. Så man kan sige at det afgørende træk på en måde var det jeg modstod fristelsen til at udføre.

Efterfølgende fortalte min modstander, at han havde regnet med at jeg ville slå f bonden en passant.

Parti1

Og minsandten om ikke denne en passant mulighed opstår i det næste parti også. Jeg spiller hvid igen, og sort har lige spillet a5.

Parti2

Og denne gang giver det fint mening at slå, og så fik jeg da min lyst styret. Om det var afgørende for udfaldet af partiet kan jeg ikke gennemskue, men jeg vandt det da!