Kvik links:

Intro video


Sponsorer




 


Frivillig støtte indbetaling

 

Uformel skak


Af Rune Eliasen

Jeg savner muligheden for uformel skak i Hillerød Skakklub. Sådanne skakaktiviteter kunne sagtens foregå sideløbende med de sædvanlige turneringer, men så vidt jeg kan se, så sker det ikke. Jeg ville f.eks ikke forvente at kunne finde en modstander til et par uformelle partier, hvis jeg blot mødte op på en alm. klubaften.

 

Som det er i dag, så bliver man nødt til at deltage i klubbens turneringer, hvis man vil spille skak. Når man tilmelder sig en turnering, så er man typisk forpligtet til at spille på nogle faste aftener. Desuden skal man for hver spilleaften i god tid finde ud af, om man er forhindret. Hvis man i praksis kun har mulighed for at møde op ca. hver anden gang, så kan det hurtigt blive en belastning i stedet for en fornøjelse af deltage i en turnering.

 

Jeg tror, det vil være attraktivt for mange, hvis den uformelle skak altid var en mulighed på en klubaften. Et mere tilgængeligt og mindre forpligtende klubliv ville kunne tiltrække og fastholde nye medlemmer. Det ville også give medlemmer mulighed for at bevare tilknytning til klubben i perioder, hvor turneringsskak ikke kan lade sig gøre.