Hillerød skakklub
stiftet 1910

Junior nyheder


Dagens opgave
Polgarbrikkerne
 
Pigeskak

9. juni 2018

Sjællandsmesterskaberne for ungdom 2018 blev afholdt i Frederikssund med deltagelse af fire juniorspillere fra Hillerød skakklub.
Læs mere om mesterskaberne.

 

5. oktober 2017

Frederikssund Skakklub afholder juniorskakturnering lørdag d. 21. oktober kl. 10-14. Turneringen tæller med i Dansk Skak Unions Ungdoms Grand Prix.

Se indbydelsen, og tilmeld dig enten via DSU's turneringssystem eller med en mail til klubbens formand. (Husk at opgive navn, fødselsdato og evt. klub.)

25. september 2017


Det åbne skånske skolemesterskab

 

Carsten (Magnis far) fortæller

Jeg synes lige, jeg ville fortælle, hvordan det gik med Magni til i det åbne Skånske skolemesterskab den 16. september.

Mange af de bedste juniorspillere fra både Sverige og Danmark var taget til Malmø for at deltage i turneringen.
Magni startede med at tabe det første parti, men han kom stærkt igen og vandt de fire næste partier. Det bragte ham op på en samlet sjetteplads. Det sjette parti tabte han desværre, men vandt det syvende og sidste parti og endte på en 4-8 plads blandt de 45 deltagere i gruppen op til 10 år.

 

28. august 2017

Lørdagsskak.

Lørdagsskak er hver anden lørdag fra kl. 10-12 og er forbeholdt klubbens juniorer - drenge og piger. Første gang er 2. september i klubbens lokaler.
Fra den 16. september udvides konceptet med forskellige temaer for klubbens mere øvede spillere fra kl. 12-14.

22. august 2017

Polgarbrikkerne - pigeskak er startet godt op med to dygtige trænere: Sandra de Blécourt Dalsberg og Ellen Kakulidis. Du kan læse mere om pigeskakken ved at følge linket i boksen øverst til højre.

12. august 2017


Ventetiden er forbi for de skakinteresserede, som har lyst til at sætte sig ind i nye farverige varianter.

Den nye skaksæson starter tirsdag den 15. august i klubbens lokaler - Frivilligcentret, Fredensvej 12 C.

Juniorene får i år flere trænere, så alle - nye som trænede - får mulighed for at sætte sig mere ind i spillet.

Drenge og piger starter kl. 18:00 - bemærk ½ time tidligere end sidste år - og der er forældremøde/orientering også fra kl. 18:00.

22. juni 2017

 

Sommerferie afslutning

 

Hillerød Skakklub har en blomstrende juniorafdeling, og i tirsdags holdt vi sæsonafslutning på plænen foran klubbens lokaler.
Der var mødt 18 friske drenge og piger op til haveskak, rundbold, pizza og sodavand, og så blev der også uddelt præmier og pokaler til de unge spillere, der havde udmærket sig i løbet af sæsonen på den ene eller den anden måde.

Som følge af den øgede interesse for skak blandt de unge mennesker har bestyrelsen besluttet at øge indsatsen for at fastholde, dygtiggøre og tiltrække nye juniorer i Hillerød Skakklub.
Det sker med flere forskellige tiltag, som vil blive afsløret, inden vi åbner dørene op til august for en ny sæson.

Stemningsbilleder fra sommerafslutningen (klik for større format): 

 

3. maj 2017

København Open 2017

Lørdag den 29. april spillede ca. 200 unge skakspillere med i København Open i skoleskak på Frederiksberg Rådhus. Magni Cederholm fik en flot 1. plads i basisgruppen, som er for skakspillere, der har spillet skak-turneringer før.

 
Frederiksbergs borgmester overrækker Magni Cederholm en pokal.

28. april 2017

Hillerød Skakklubs Ungdoms Grandprix 2017

I weekenden blev klubbens første turnering i DSU´s U-GP cyklus spillet. Det var en intim turnering med 10 deltagere. Læs mere om turneringen.


Magni Cederholm ved en tidligere turnering.

15. marts 2017

Hillerød Skakklub afholder Ungdoms Grand Prix lørdag d. 22. april 2017.
Læs indbydelsen hér, og tilmeld dig turneringen i DSU's turneringssystem.

Kalenderen er opdateret med forårets aktiviteter. Se kalenderen hér.

7. marts 2017

Der var hurtigskak på programmet i lørdags, hvor næsten 100 skakspillere mødtes i Frerikssund for at dyste i den traditionsrige Viking Cup.
På juniorsiden var der to unge med fra Hillerød Skakklub ud af de i alt 16 deltagere og det var Magni Cederholm og Emmelie Kaaregaard.
Inden sidste runde delte Benedicte Kistrup (BMS) og Magni føringen, men da Magni tabte, så endte Benedicte med at vinde gruppen alene.

Magni fik derfor en flot delt 2. plads med 5 points i 7 runder og Emmelie scorede 2½ points hvilket rakte til en 13. plads.

Tak til Frederikssund Skakklub for en veltilrettelagt skakturnering.

Se alle resultaterne i turneringstabellen.

3. februar 2017

Kære juniorer!

På tirsdag, som er sidste gang inden vinterferien i uge 7, hvor der ingen juniortræning er, vil chefkokken Morten kreere en gang spaghetti med kødsovs til de unge spillere og deres trænere :-)

Vi håber at se så mange som muligt!

13. januar 2017

I lørdags deltog 4 af vores juniorspillere i Ungdoms Grand Prix i Allerød.
I U 08 fik Caroline en pæn præmie på 200 kr. som bedst placeret i rækken.
Pengene skal gå til et nyt skakur udtalte Caroline efter turneringen.

Magni fik en flot placering som nr. 4 af 15 i U 10 og desuden deltog Emmelie i denne række og hun blev nr. 11.
Philip deltog i U 14 og det var desværre ikke hans dag med en 6 plads af 6 deltagere i rækken.
Resultaterne kan ses i turneringstabellerne.

Caroline modtager sin præmie af Allerød Skakklubs formand Jakob Werner.

7. december 2016

Allerød Skakklub afholder Junior Grand Prix lørdag d. 7. januar 2017. Det koster 50 kr. at deltage, fordi turneringen er rated, og tilmelding kan ske i DSU's turneringssystem.

2. december 2016

Magni Cederholm deltog i weekenden i DM i Skoleskak og var Hillerøds eneste repræsentant. Han spillede i en stærk gruppe E og klarede sig udmærket med en score på 50% (3½ af 7).
Se billeder fra DM i Skoleskak.

 

6. oktober 2016

3 af vores juniorer har netop deltaget i DM i skak for ungdom i Køge.
Marius og Magni stillede op i U10 hvor der deltog 27 drenge og piger og de fik begge 3 p. af 7 mulige.
Bedst gik det Micki som stillede op i U14 og endte flot med 2,5 af 5 med kun et nederlag og en forventet score på kun 0,95! På billedet spiller Micki remis med de hvide brikker mod Sander fra Køge, der havde over 600 mere i rating!
Se turneringsresultaterne.

 

26. september 2016

Magni deltog i weekenden i Det Åbne Junior KM (københavnermesterskab) 2016 og spillede sig til en flot tredje plads. Læs mere.

20. september 2016

Junior afdelingen har fået vokseværk. Siden sommerferien har vi fået tilgang af:

Magni Cederholm
Luca E. Klæø
Emmelie Kaaregaard
Omran Abdel Az
Elisabeth Waagstein Juhl
Anne Marie Waagstein Juhl
Jonas Svendsen

Det betyder, at Hillerød skakklubs juniorafdeling nu tæller 17 medlemmer.

17. september 2016

DM i ungdomsskak bliver i år afholdt på Asgård Skole i Køge i weekenden fra 30. september til 2. oktober. Læs mere om turneringen.

 

 

12. september 2016

Magni deltog i "Holbæk Løvfald" i weekenden, i kategorien op til 1300 i rating.
Det var hans første voksenturnering og første turnering med lang betænkningstid. Magni endte på en flot delt fjerdeplads med en score på 3 af 6 og fik en præmie, som den med en rating på op til 1000, der klarede sig bedst i turneringen. Se turneringsresultaterne.

 
Magni og hans mor.

Billedet er fra det interne familieopgør, der fandt sted under turneringen. Da en af deltagerne meldte afbud, trådte Magnis mor til, så de undgik en oversidder. Og det var ikke for point-høstens skyld, der blev 0 af 6.

5. september 2016

Nu har vi haft tre skak-aftener allerede, og der har været 14 juniorer de sidste par gange!

Så vi har besluttet, at træningen fra i morgen deles op i to grupper, så alle får mere ud af det.
Den ene for de mindre øvede spillere i lokalet, hvor de plejer, mens de øvede kommer ind i det rum, hvor seniorene spiller.

Vi kommer også til at lave nogle ændringer i programmet, hvilket medfører, at klubturneringen, som var planlagt til at starte i morgen, bliver udsat. Der bliver i stedet for teori og forskellige slags øvelser på de to niveaer.

Vi ses til træning i morgen kl. 18:30!

Vel mødt.
Bernhard

30. august 2016

Henover sommeren er der sket en udskiftning af juniortrænerne. Peter og Morten vil gerne fortsætte med at træne og inspirere juniorerne, mens Bernhard tager sig af at koordinere og være kontaktperson. De to Daniel'er vil også deltage i træningen og vil få hjælp af Kim (Mickis far). Du kan se listen af trænere under menupunktet: Junior trænere.