2018 <> 2020

Nyheder 2019


Spilletid og -sted
Tirsdag
Fredensvej 12C 1.sal
Juniorer: kl. 18-19.15
Alle: kl. 19.30 - slut
Onsdag
Brohuset
Østervang 103
kl. 12:30 - 16:30
Polgarbrikkerne

Pigeskak
Ny i skak?
 

28. december 2019

En lille korrektion til nedenstående nyhed:
Ellen hjælper stadig med træningen af skakpigerne i Hillerød Skakklub, når den travle rejsekalender ellers tillader det. Og til februar kan vi opleve Ellen som deltager i Hillerød Skakklubs jubilæumsturnering, hvor hun vil kæmpe for en WIM-norm.

26. december 2019

Ellen Fredericia Nilssen har været med til at træne Hillerød skakklubs juniorer, hvilket hun forhåbentligt vil genoptage efter hendes sabbatår i skakkens tegn.

Ellens plan er at deltage i mange turneringer, og akuelt er hun i Rusland til VM i hurtig- og lynskak.
Læs mere om Ellens planer og forhold til skak i Michael Christiansens fortælling på DR's hjemmeside.

22. december 2019

Glædelig jul og godt nytår til alle venner og medlemmer af Hillerød Skakklub!

2019 har været et meget positivt skakår med fremgange på rigtig mange områder. 2020 tegner også spændende med 110 års jubilæumsarrangement og turnering i februar, som det første højdepunkt.

Nu er der i første omgang et par ugers pause, inden klubskakken starter igen tirsdag den 7. januar. Flere spillere vil sikkert deltage i nogle af de traditionelle turneringer der spilles på denne årstid - Øbro Nytår, Rilton Cup i Stockholm og Nordsjællands EMT i Allerød.

Året sluttede med den traditionelle julefrokost, som i år havde rekordstor deltagelse. Julefrokosten var som altid planlagt og arrangeret af Morten Kühn og Bernhard Sørensen, og i år var både madkvaliteten, arrangementet, selskabet og stemningen helt i top. En super afslutning på et flot skakår for Hillerød Skakklub.

Julefrokost

Et udsnit af medlemmerne er klar til julefrokosten.

16. december 2019

Julen nærmer sig hastigt, og det betyder traditionel juleafslutning i Hillerød Skakklub tirsdag den 17. december. Det er med respekt for alle traditionerne, at vi kan byde på gløgg og æbleskiver, præmieuddelinger, julequiz og rundt om bordet skak. Samtidig varmer vi op til det kommende 110 års jubilæum ved at præsentere den særligt aftappede Hillerød Skakklubs jubilæumsrom!

11. december 2019

Før første runde i årets klubturnering kunne vi sammen fejre en bemærkelsesværdig begivenhed. Før første gang i klubbens snart 110 årige lange historie er vi 100 medlemmer på samme tid. Medlem nr. 100 blev Erik Togeby, som selvfølgelig fik en lille gave i den anledning. En vigtig milepæl er nået!

Medlem nr. 100

8. december 2019

Årets turnering om klubmesterskabet er klar til at gå i gang tirsdag den 10.december. Gruppeinddelingen og parringerne til 1. runde er foretaget. Se Klubturnering 2019/2020.

Der er rekorddeltagelse med 43 deltagere fordelt på 4 ottemandsgrupper, der spiller alle mod alle samt en monradgruppe på foreløbig 11 deltagere. Flere kan nå at komme med i monradgruppen før 2. runde spilles i januar.

7. december 2019

Hillerød i 2. division var søndag på en lang og dramatisk tur til Bornholm. Dramatikken bestod dels i, at vi var ved at komme for sent til færgen i Ystad. Færgen blev bogstaveligt holdt tilbage indtil sidste mand var kommet om bord. Så har man også set Arne Øland løbe!

På hjemturen fik vi så en gevaldig gyngetur i blæsten - flere af spillerne så noget blege ud i ansigtet undervejs, og havde det bestemt ikke godt.

Resultmæssigt var det skidt. Vi fik en lussing og tabte 2-6. Dagens højdepunkter var Arne Ølands sejr på bræt 8, samt Ib Hothers præstation på bræt 1 hvor han spillede en gang inspireret skak og matchede GM Jens Kristiansen fuldstændig. Ib havde rigtig gode chancer helt frem til slutstillingen. Men en fin remis til Ib.

6. december 2019

Så er det ved at være sidste chance for tilmelding til årets klubmesterskab i Hillerød Skakklub. Sidste tilmelding er udsat til søndag den 8.12.2019 kl. 12.00.

Første runde er tirsdag den 10. december. Derefter 2 runder i januar, februar og marts! Link til tilmelding til Klubturnering

5. december 2019

3. rundes sidste holdkamp for Hillerød fandt sted i Frederiksværk, hvor klubbens unge 5. hold i B-rækken mødte Frederiksværk 2. Resultatet blev 4-4 - et rigtig godt resultat mod Frederiksværk, der var svage favoritter. For Hillerød vandt Rasmus Rabjerg, Sebastian Mariegaard, Oliver Lehmann og Thue Rabjerg.

Med 3 runder spillet ud af 7 i B-rækken ligger Hillerød 4 i toppen som nr.1, og Hillerød 5 ligger nr. 6. Det er absolut godkendt og over forventing. Se alle resultater i B-rækken.

4. december 2019

Hillerød 4 vandt i B-rækken en overvældende sejr på 7-1 over Frederikssund 2. Formanden optrådte i rollen som dårligt eksempel og tabte på 2. bræt, mens alle andre vandt deres partier. Og det så ikke ud til, at nogen var i tabsfare på noget tidspunkt. Dermed er Hillerød 4 tilbage i toppen igen! Se enkeltresultaterne.

1. december 2019

En meget travl og vanskelig søndag for Hillerød Skakklubs 3 bedste hold.

I Skakkligaen var der lokalopgør i Hillerød mod Nordkalotten og i 2. division var det K41 der var på besøg. Endelig var Hillerød 3 på udebane mod Roskilde 1 i mesterrækken - også en meget vanskelig modstander.

Alle 3 kampe blev tætte og alle endte med det samme knebne nederlag på 3½-4½. I skakligaen var dagens vindere for Hillerød Tim Jaksland og Carsten Erlandsen, der begge vandt et par flotte angrebssejre! Læs mere om skakligholdets kamp.

I 2. division var Lars Nilsson eneste sejrherre. Læs mere om kampen mod K41.

I mesterrækken var det meget flot at Hillerød 3 kunne holde Roskildes scoring nede på 4½ point. Henrik Holm og Peter Balslev vandt for Hillerød 3 mens Niels-Peter Nielsen, Kim Wammen og Laurids Paulsen fik remis.

30. november 2019

Du kan indlede julemåneden med at følge den spændende skakliga match mellem Hillerød og Nordkalotten. Du kan enten følge den direkte i klublokalerne fra kl. 12 eller på skærmen med linket: Hillerød - Nordkalotten.

27. november 2019

Allerød vandt klart venskabsmatchen mod Hillerød med 23-11. Afbud fra 3 topspillere inden for det sidste døgn kunne selvfølgelig mærkes, men det gav i stedet chancen for mange af klubbens unge og nye spillere, og de kæmpede rigtig godt for sagen. Ingen spillere fra Hillerød scorede 2 af 2, men Morten Kühn og Oliver Lehmann scorede 1½ af 2. Dagens træk stod Arne Feldung for ,da han med et genialt springeroffer tvang sin modstander til at opgive. Der var enten mat eller dronninggevinst. Smukt!

Se enkeltresultater!

26. november 2019

Så er det tid til den årlige venskabsmatch mod Allerød, som i år spilles på hjemmebane tirsdag den 26. november. Formatet er 2 hurtigskakpartier - sort og hvid mod samme modstander. Der er forhåndstilsagn fra rigtig mange spillere, men alle kan nå at være med. Bare mød op kl. 19.30 i klubbens lokaler!

24. november 2019

En fremragende start for Hillerød Skakklub i Skakligaen! 5½-2½ over både BMS - Ballerup og Nordre Århus er den bedste start nogensinde for holdet. Der var dobbeltsejre til Nikolaj Borge og holdets nye spiller Steffen Pedersen, mens Tim Jaksland, Jens Østergaard og Jan Nordenbæk scorede 1½. Se alle resultater

Næste runde er allerede næste søndag den 1. december på hjemmebane mod Nordkalotten.

23. november 2019

I dag starter skakligaen og Hillerød lægger ud mod BMS. En meget vigtig kamp mod en på papiret jævnbyrdig modstander. Følg kampen live.

Tirsdag den 26.11 er der tid til den årlige venskabskamp mod Allerød i klubbens lokaler. Som altid møder hver spiller i to hurtigskakpartier den samme modstander fra Allerød. Vi kører ikke med decideret holdudtagelse - alle der vil være med møder op kl. 19.30.

22. november 2019

Hillerød 4 tabte lidt skuffende 3-5 til Allerød 4. Selv om Allerød havde oprustet holdet med 3 stærke reserver på bræt 1-3 var Hillerød alligevel 5-3 favorit ifølge ratingtallene. Oprustningen bar frugt idet Hillerød tabte 0-4 på de øverste 4 brætter. Heldigvis vandt Rune Eliasen og Michael Szymanski hurtigt og Bernhard Sørensen efter et meget langt parti, men nederlaget var en kendsgerning.

Se turneringstabellen.

20. november 2019

To flotte resultater af Hillerød 5 og Hillerød 6 i aftenes hjemmekampe.

Hillerøds unge 5. hold fik højst overraskende 4-4 mod Roskilde 2. Et meget flot resultat der blev grundlagt af hurtige sejre til Magni Cederholm, Thue Rabjerg og Oliver Lehmann.Rasmus Rabjerg spillede remis mod Roskildes stærke 1. bræt, der har 2088 i rating, og i allersidste parti fik Sebastian Mariegaard remis i et omskifteligt parti. Super resultat af Hillerød 5!

Også Hillerød 6 i D-rækken overraskede og vandt 3-1 over Nordkalotten 3. Sejren kunne endda nemt være blevet til 4-0, men Peter Langer lod Viggo Sørensen slippe med skrækken på bræt 1.

18. november 2019

Hillerød 3 vandt 4½ - 3½ i mesterrækken over Allerød 2.Det blev en hård kamp, hvor Hillerød overraskende havde det svært på de øverste brædder, som blev tabt ½-2½. Heldigvis vandt Carsten Pedersen, Frands Lavrsen, Peter Balslev og Ole Rasmussen og sikrede Hillerød en kneben sejr.

Tirsdag den 19. november spiller Hillerød 5 hjemme mod Roskilde 2 og Hillerød 6 spiller hjemme mod Nordkalotten 3.

Samtidig er der træning med GM Lars Schandorff for spillerne på 2. og 3. holdet.

17. november 2019

Hillerød Skakklub sluttede omkring sin seedning ved europacuppen i Montenegro. Det blev til en enkelt sejr og en uafgjort mod Brønshøj. Jan Nordenbæk startede rigtig flot, men tabte desværre hurtigt i sidste runde, hvilket i nogen grad ødelagde slutindtrykket. Men 50% er helt fint. Alle øvrige spillere scorede enten 2 eller 2½ point af 7.

Lars Nilssom opsummerede på facebook præstationen meget rammende:

Vi fik blot 3 matchpoint. Vi har haft en god tur - været seriøse med diverse forberedelser. Haft det godt socialt og kæmpet det bedste vi kan!
Lidt mere held i sprøjten, og vi havde haft en del flere matchpoint.
MEN man er jo ikke forpligtet ud over sine evner!
Hvis HS skulle kvalificere sig nok en gang, håber jeg, at det kan blive et sportsligt stærkere hold.

13. november 2019

Mikael Ramkilde blev klubmester i lynskak 2019 ved simpelthen at vinde alle partier. Søren Bull Andersen blev nr. 2. Michael Szymanski vandt B-finalen og Arne Feldung vandt C-finalen.

Hillerød Skakklub vandt sin første sejr ved Europacuppen i Montenegro. Det blev til 4-2 over et hold fra Wales. Jan Nordenbæk fortsætter sin fine form, og har nu 2 af 3. I 4. runde venter et interesssant lokalopgør mod Brønshøj.

12. november 2019

Tirsdag den 12. november afvikles klubmesterskabet i lynskak. Tilmelding sker ved fremmøde kl. 19.30.

Hillerød Skakklub er repræsenteret ved europacuppen for klubhold i Montenegro. Hillerød hører bestemt ikke til blandt favoritterne, men har gode muligheder for at lave nogle overraskende resultater. De to første runder gav dog klare nederlag. Se alle resultater.

Brohus V er afsluttet og vinderne i de to grupper blev Aksel Gasbjerg og Bjarne Rasmussen.

Brohus VI er netop startet - se resultater og stilling.

6. november 2019

Spansk åbning, spansk vin, tapas og masser af gode præmier er en god coctail!

Et meget velbesøgt arrangement tirsdag aften i skakklubben afrundede Vinhuset Stoltz Hillerød Open 2019.

Spanskaften
Vinhuset Stoltz præsenterede velmagende spanske vine og deltagerne nød Morten Kühns tapas lækkerier.

Spanskaftenpræmier
Vinderne af hovedpræmierne: Ib Hother Andersen (1), Esben Lauge Sørensen (3) og Søren Bull Andersen (2) flankeret til venstre af Michel Stoltz fra Vinhuset og til højre af formanden Hans E. Jacobsen.

SpanskSune
Stormester Sune Berg Hansen gennemgår trends i Spansk åbning.

1. november 2019

Husk - spansk aften tirsdag den 5. november kl. 19.30! Vores stormester Sune Berg Hansen kommer og fortæller om de nyeste trends inden for spansk åbning, men inden da er der spansk tapas og vinsmagning af spanske vine ved Vinhuset Stoltz. Endelig er der præmieoverrækkelse fra turneringen Hillerød Open 2019, hvor vinhuset Stoltz har været sponsor. Det bliver en stor aften!

30. oktober 2019

Opgøret mellem de unge og de gamle i B-rækken - Hillerød 5 mod Hillerød 4 endte med den forventede sejr til de 'gamle' på 7-1. Men de unge strittede godt imod og havde fortjent flere point. Især Sebastian har grund til at ærgre sig da han lod en gevinststilling glide sig af hænde og endte med at tabe. Se alle resultaterne fra B-rækken

27. oktober 2019

Blandet start med to knebne nederlag til Hillerød Skakklub. I 2. division var Hillerød svage favoritter mod Allerød. Derfor var det lidt skuffende, at holdet tabte 3½-4½. Dagens vindere var Carsten Erlandsen og Torben Sørensen.

Derimod var nederlaget til Hillerød 3 på 3½-4½ mod Sjælsø 1 i Mesterrækken mere end godkendt. Sjælsø var 6-2 favoritter, så det var et meget flot resultat af Hillerød 3. Meget imponerende kom Hillerøds to individuelle sejre på bræt 1 og 2 hvor Niels-Peter Nielsen vandt over Mogens Moe, og Carsten Pedersen slog Lars Laustsen.

26. oktober 2019

Søndag den 27. oktober starter holdsæsonen 2019/20. Hillerød 2 i 2. division skal til lokalopgør i Allerød og Hillerød starter hjemme i Mesterrækken mod Sjælsø. Begge kampe starter kl. 12.00. Tirsdag den 29. oktober møder de to hillerødhold i B-rækken hinanden - de unge mod de gamle!

I den anledning er klubbens statistikker over spillede holdkampe blevet opdateret med kampene fra sæsonen 2018/19. Det mest bemærkelsesværdige er, at Peter Svendsen i sidste sæson nåede op på i alt 300 kampe for Hillerød Skakklub. Peter er den første, der når dette meget høje kampantal, og det har taget Peter 39 år! Stort tillykke til Peter! Se holdstatistikken.

24. oktober 2019

Hillerød Skakklub har hele to spillere - GM Sune Berg Hansen og GM Lars Schandorff - med på EM-holdet, der i dag startede turneringen med sensationelt at spille 2-2 mod Rusland!

Det var vores egen Sune Berg Hansen, der vandt over GM Alekseenko og Jesper Thybo der vandt over GM Matlakov.

Efter partiet var Sune i studiet og gennemgik partiet. Se indslaget. Sune er på 2 timer og 55 minutter inde i indslaget!

24. oktober 2019

Den samlede præmieliste i Vinhuset Stoltz Hillerød Open 2019 ser efter fintælling og korrektionsberegning således ud:

1. Ib Hother Andersen 6½ point, 2. Søren Bull Andersen 6 point og 3. Esben Lauge Sørensen 5 point.

Præmiegruppe 1: 1. Torben Winther Jensen 4½ point, 2. Søren Nygaard 4½ point.

Præmiegruppe 2: 1. Lars Rahbek 4½ point, 2. Henrik Damm 4 point.

Præmiegruppe 3: 1. Bjarne Rasmussen 3 point, 2 Afan Jahic 3 point.

Præmierne overrækkes ved et stort arrangement den 5. november, hvor klubben holder Spansk aften, med præmieoverrækkelse, vinsmagning af spanske vine og dertil lidt spansk mad. Det hele garneres med et foredrag om Spansk åbning ved klubbens stormester Sune Berg Hansen.

23. oktober 2019

Favoritterne slog til i Vinhuset Stoltz Hillerød Open 2019. Ib Hother Andersen vandt turneringen med flotte 6½ af 7 foran Søren Bull Andersen med 6 point. De to forhåndsfavoritter var levede helt op til forventningerne og det indbydes parti, som Ib vandt, blev afgørende.

Se resultater og slutstiling. Mere om alle de øvrige præmietagere følger senere!

23. oktober 2019

I første weekend af september blev der spillet Ungdoms-DM i køge. Hillerød Skakklub var repræsenteret ved 3 af vores juniorer: Jonathan Østlund, Sara Trier og Sif Vengel Andersen, og de stillede alle 3 op i gruppen U10, som var den største, hvor der var i alt 26 tilmeldte!

Læs mere om turneringen på juniorsiderne.

18. oktober 2019

Vinhuset Stoltz Hillerød Open og Brohus V nærmer sig begge deres afslutninger med een runde igen. Men det betyder blot, at der ikke er længe til, at de næste turneringer starter:

Brohus VI - 5 onsdage eftermiddage med start 6. november. Tilmelding senest 5. november! Brohus VI er koordineret og rated.

Hillerød Skakklubs Klubmesterskab starter den 10 december - 7 runder frem til slutningen af marts. Tilmelding senest den 6. december. Klubmesterskabet er koordineret og rated. Turneringen er klubbens fornemste og ældste turnering. Vi kender klubmestre helt tilbage fra 1937!

18. oktober 2019

Sidste runde af Vinhuset Stoltz Hillerød Open 2019 er lagt. Der er ét afbud til runden, hvilket betyder, at der ikke bliver en oversidder.
Se din farve og modstander hér.

16. oktober 2019

Ib Hother Andersen og Søren Bull Andersen skal kæmpe om sejren i Vinhuset Stoltz Open 2019. Begge vandt i 6. runde, men Ib er ½ point foran før sidste runde, og har de bedste chancer.

I præmiegruppe 1 ligger Søren Nygaard rigtig godt til med 4½, men får nok en meget stærk modstander i sidste runde. Lige efter følger Daniel Andersen med 4 point.

Henrik Damm og Lars Rahbek har begge spillet en fremragende turnering og fører præmiegruppe 2 med 4 point. Specielt Lars Rahbek står til en kæmpe ratinggevinst!

I præmiegruppe 3 fører Afan Jahic med 3 point foran Micki Christoffersen med 2½, mens rigtig mange har 2 point.

Der er 2 præmier i hver præmiegruppe.

14. oktober 2019

To spillere fra Hillerød deltog i Odensemesterskabet i weekenden - en af de mest populære weekendturneringer i Danmark. Klubbens nye medlem - IM Steffen Pedersen - deltog i næstøverste 6-mandsgruppe. 2 point af 5 var dog næppe helt tilfredsstillende for Steffen, men dog en god gang træning inden holdsæsonen.

Hans E. Jacobsen deltog i Mester 7 - opnåede 3 point og det var minsandten nok til 2. præmie i en meget jævnbyrdig gruppe. Formandens deltagelse i turneringen hang også sammen med, at der samtidig var ekstraordinært delegeretmøde i DSU med to meget kedelige eksklusionssager på dagsordenen. Interesserede kan læse om sagerne på skak.dk

13. oktober 2019

6. runde af Vinhuset Stoltz Hillerød Open 2019 er lagt. Der er fire afbud til runden, og Thue Rabjerg har trukket sig fra turneringen, hvilket betyder, at der bliver en oversidder. I denne runde er det Lene Andersen.
Se din farve og modstander hér.

6. oktober 2019

5. runde af Vinhuset Stoltz Hillerød Open 2019 er lagt. Der er to afbud til runden, hvilket betyder, at der ikke bliver en oversidder.
Se din farve og modstander hér.

5. oktober 2020

Tiden for holdturneringen nærmer sig hastigt, og det betyder at bestyrelsen har været travlt beskæftiget med at stille gode slagkraftige hold og samtidig tilgodese så mange ønsker som muligt med hensyn til spilletidspunkter og muligheden for fast plads/reserve. Der er også et helt nyt spændende hold på vej. Læs mere under: Holdturnering 2019-20

2. oktober 2020

Brohus V er godt i gang med 12 deltagere i 2 grupper. I dag er 3. runde spillet - 6 partier og 6 sejre til sort! Se resultater og stilling.

2. oktober 2020

Sidste omgang af den dansk-svenske sekskantmatch blevet spillet søndag i Helsingborg. Hillerød stillede med et 'udviklingshold' med flere unge talenter. Hillerød kunne ikke nå at vinde noget i den samlede stilling og rigtig mange at klubbens mesterspillere havde meldt afbud. Derfor gav det god mening at give de unge chancen. Resultatet blev 3½ af 10 mulige og det var et helt ok resultat. Dagens vindere blev Peter Svendsen og Henrik Holm. Jens Østergaard, Hans E. Jacobsen og Afan Jahic fik remis.

Helsingør vandt sidste omgang og samlet vinder blev Helsingborg.

1. oktober 2019

I 4. runde af Vinhuset Stoltz - Hillerød Open vandt Ib Hother Andersen topopgøret mod Søren Bull Andersen. Ib er herefter den eneste tilbage med maksimum 4 point. Se resultater og stiling.

29. september 2019

4. runde af Vinhuset Stoltz Hillerød Open 2019 er lagt. Der er fem afbud til runden, hvilket betyder, at der bliver en oversidder. I denne runde er det Hans Henrik Hviid.
Se din farve og modstander hér.

25. september 2019

Efter tre runder af Vinhuset Stoltz Hillerød Open 2019 er kun tre tilbage med maksimumpoint, og det er tre af favoritterne - Ib Hother Andersen, Søren B. Andersen og Esben Lauge Sørensen. Dagens store overraskelser stod Rasmus Rabjerg, Lars Rahbek og Jacob Hein for. Alle tre vandt over klart højere ratede modstandere. Se resultater og stilling.

22. september 2019

3. runde af Vinhuset Stoltz Hillerød Open 2019 er lagt. Se din farve og modstander hér.

19. september 2019

Kulturnat 2019 i Hillerød - nu også med skak!

Hillerød Skakklub deltager i Frivilligcentrets program for Kulturnatten og har åbent hus fra kl. 18.15 i Frivilligcentret, Fredensgade 12C. Alle skakinteresserede er meget velkommen!

18. september 2019

5. udgave af Brohus eftermiddagsturnering er gået i gang med 12 deltagere i to grupper. Forsøgsvis er Brohus V ikke en rated turnering. Det giver mulighed for at afprøve nogle åbninger og stillingstyper, man måske ellers måske ikke ville turde prøve.

Se resultater og stilling efter 1. runde.

17. september 2019

Vinhuset Stoltz Hillerød Open 2019 kom fint i gang med 37 deltagere og afvikling af to runder hurtigskak. I sagens natur var der en masse favoritopgør i de første runder af en 'open', men alligevel sker der altid spændende overraskelser. Den helt store og overraskende præstation stod Henrik Damm for, da han først vandt over Carsten Pedersen og siden over Daniel Andersen. Dermed har Henrik 2 af 2 - det samme som 6 andre favoritter - før partierne med 'lang' betænkningstid starter næste tirsdag.

Se resultater og stillinger.

16. september 2019

Tirsdag den 17. september starter Hillerød Open 2017 - støttet af Vinhuset Stoltz. Turneringen har i år 37 deltagere, der først spiller 2 runder hurtigskak - dernæst 5 runder med normal betænkningstid. I alt løber turneringen over 6 tirsdage. Der er mulighed for afbud 1 eller 2 gange og alligevel blive noteret for ½ point på tavlen. Dog kan der ikke meldes afbud i sidste runde. Se resultater og stillinger.

15. september 2019

Et velbesøgt arrangement om mentaltræning og skak gjorde alle deltagerne meget klogere på hvordan man forbedrer sine præstationer ved brættet uden at bruge tid på lange annalyser og praktiske forberedelser.

Kenneth Dreyer fra mentalform.dk fortalte bl.a. om at opbygge en vindertilstand, og de interesserede kan læse på mere på hans hjemmeside eller få præsentationen fremsendt ved at henvende jer til formanden på formand@hillerodskakklub.dk

Louise Fredericia fortalte om - og demonstrerede den nye app til mentaltræning hun har udviklet sammen med Bjarne Eiholt. App'en kan downloades for den beskedne sum af 7euro. Læs meget mere på www.mindmasterapp.com

5. september 2019

Mentaltræning og skak!

Så er det nu på tirsdag 10. september at Hillerød Skakklub holder temaaften om mentaltræning og skak.

Aftenenes program består af 2 indslag:

Kl. 19.30 kommer mentaltræner og coach Kenneth Dreyer fra Mentalform og holder et indlæg, der bl.a. handler om at sætte sig de rigtige mål, hvordan du opnår den rigtige vindertilstand og hvordan man håndterer kriser/tab af skakpartier. Kenneth kommer også ind på hvordan hjernen fungerer og hvordan du udnytter dens styrker og svagheder.

Kl. 21.15 får vi besøg af Louise Fredericia og Bjarne Eiholt - begge særdeles kendte i skakmiljøet. De har sammen netop udgivet en app om mentaltræning i skak. Louise og Bjarne vil fortælle om indholdet i appen og hvordan man bruger de forskellige sessioner. Bjarne er psykolog og Louise er under uddannelse som mental træner.

Der vil være masser af muligheder for spørgsmål undervejs. Temaaftenen er gratis for klubmedlemmer. Andre er også velkommen, men så koster det 50 kr.

4. september 2019

Hurtigskakturneringen blev afsluttet med favoritsejr til Ib Hother Andersen, men det var helt ikke uden problemer, da Ib undervejs tabte et parti til formanden. Men i sidste ende vandt Ib alligevel klart med 5 af 6. I præmiegruppe 2 spillede Michael Szymanski en fremragende turnering og vandt med 4 af 6 foran Bjarne Rasmussen med 3½. Præmier uddeles som sædvanlig ved juleafslutningen!

Se resultater og stillinger efter 6 runder.

28. august 2019

Årets hurtigskakturnering over 6 runder kom godt i gang med 18 deltagere delt i 2 præmiegrupper. Betænkningstiden er 25 minutter + 10 sekunder i bonus. Desværre blev nogle af urene ved en fejl stillet til 25 minutter + 10 sekunders delay, hvilket giver en lille forskel. Men alle de berørte tog fejlen pænt.

Se resultater og stillinger efter 3 runder.

Årets skakintroduktion vor voksne startede også tirsdag den 27. august med 12 deltagere - et meget spændende hold med meget forskellige forudsætninger!

25. august 2019

Mentaltræning og skak!

Hillerød Skakklub lancerer tirsdag den 10. september et nyt initiativ - en temaaften om mentaltræning og skak. Alle skakspillere kender fornemmelsen af at være mentalt oven på - eller det modsatte - i et skakparti og hvordan det kan have indflydelse på resultatet. Men hvordan træner man sig i at blive bedre rustet mentalt? Det vil vi forsøge at give et svar på den 10.september.

Aftenenes program består af 2 indslag:

Kl. 19.30 kommer mentaltræner og coach Kenneth Dreyer fra Mentalform og holder et indlæg, der bl.a. handler om at sætte sig de rigtige mål, hvordan du opnår den rigtige vindertilstand og hvordan man håndterer kriser/tab af skakpartier. Kenneth kommer også ind på hvordan hjernen fungerer og hvordan du udnytter dens styrker og svagheder.

Kl. 21.15 får vi besøg af Louise Fredericia og Bjarne Eiholt - begge særdeles kendte i skakmiljøet. De har sammen netop udgivet en app om mentaltræning i skak. Louise og Bjarne vil fortælle om indholdet i appen og hvordan man bruger de forskellige sessioner. Bjarne er psykolog og Louise er under uddannelse som mental træner.

Der vil være masser af muligheder for spørgsmål undervejs. Temaaftenen er gratis for klubmedlemmer. Andre er også velkommen, men så koster det 50 kr.

21. august 2019

Hillerød Bymester 2019 - Jens Østergaard - gennemgik et af hans gevinstpartier fra turneringen - et drabeligt parti mod Lars Linderod, hvor Lars satsede hele butikken i et angreb, men hvor Jens køligt slog contra på det rigtige tidspunkt.

Efterfølgende spillede Jens simultan mod 12 spillere og Jens vandt ikke færre end 10 partier. Kun Ole Rasmussen og Finn Eldor fik en remis. 11 point ud af 12 mulige - det var en bymester værdigt!

Simultan 2019
Jens er netop startet på simultanen!

14. august 2019

Så er skaksæsonen i Hillerød startet! Der var fuldt hus både hos pigerne og drengene i ungdomsafdelingen, og hos de voksne stillede 18 deltagere op i tidshandicapturnering over 5 runder.

Som altid sker der mange overraskelser, når betænkningstiden fordeles skævt, men en af forhåndsfavoritterne - klubmester Mikael Ramkilde - var hård og vandt alle 5 partier. Michael Szymanski og Ib Hother fik begge 4 point. Undervejs førte de unge - Micki Christoffersen og Afan Jahic, men de kunne ikke holde hele vejen hjem! En anden ny og ung spiller - Oliver Lehmann - fik også en meget flot debut!

12. august 2019

Hillerød Skakklub var til stede på Østfestivalen både onsdag og fredag. Der var rigtig stor interesse for skak i østbyen!


9. august 2019

Tirsdag den 13. august starter en nye skaksæson i Hillerød Skakklub. Det bliver en begivenhedsrig sæson med flere spændende nye aktiviteter.

I februar 2020 fylder klubben 110 år og det fejres bl.a. med en stor jubilæumsturnering i uge 7. Spillestedet bliver Frederiksborg Gymnasium. Læs alt om klubbens jubilæum

Den 10. september er afsat til en temaaften om mentaltræning i skak. Bestyrelsen er ved at sammensætte et spændende program for aftenen. Senere på efteråret er der planlagt en Spansk aften med alt, hvad det indebærer.

Tirsdag 27. august starter et nyt introforløb for nye voksne skakspillere. Tilmelding gennem nyiskak.dk

Klubben har i sommerens løb fået et par markante tilgange af gode spillere. Tidligere danmarksmester og International mester Steffen Pedersen har meldt sig ind i Hillerød Skakklub, og vil blive en markant forstærkning til skakligaholdet. Desuden er Christopher H. Laursen meldt ind, og han banker også på til Skakligaholdet.

Sæsonstarten er tradition tro en tidshandicapturnering over 5 runder. og tirsdag den 20. august vil Jens Østergaard - Hillerød Bymester 2019 - fortælle om turneringen, vise et parti og bagefter spille simultan mod alle der har lyst.

Velkommen til en ny sæson i Hillerød Skakklub!

7. august 2019

Hillerød Skakklub vil være til stede på Østfestivalen i Hillerød Øst onsdag den 7. august og fredag den 9. august fra kl. 14. Vi er klar til at fortælle om og spille skak mod alle, der har lyst!

31. juli 2019

Tirsdag den 13. august åbner Hillerød Skakklub igen efter sommerferien i Frivilligcentret Fredensvej 12C. Se programmet for efteråret 2019.

Efterårets største turnering bliver Hillerød Open støttet af Vinhuset Stoltz. Tilmelding til Hillerød Open er åben. Turneringen starter den 17. september med to runder hurtigskak.

Brohusafdelingen starter onsdag den 4.september kl. 12.30 i Brohuset Østervang 102. Tilmelding til Brohus V turneringen er ligeleds åben. Turneringen starter den 18. september.

29. juli 2019

Xtracon Chess Open

Xtracon Chess Open er slut. Turneringen blev afviklet i skyggen af turneringens mangeårige bagmand Lars Henrik Bech Hansens pludselig død kort før turneringens start. Heldigvis var der folk, der kunne tage over, og turneringen blev afviklet til alles tilfredshed.

Vinder blev den kun 13 årige inder Praggnanandhaa - verdens yngste stormester i øjeblikket. Jeg husker at i 2003 udgaven af samme turnering deltog en 13-årig Magnus Carlsen. Selvom han klarede sig fint, var han ikke i nærheden af at vinde. Så den unge inder er virkelig stærk og måske en kommende udfordrer!

Bedste hillerødspiller blev ikke uventet Sune Berg Hansen med 7 point. Det var tæt på at kunne blive til mere - men hvorfor det ikke skete, har Sune selv udførligt skrevet om på facebook. Relativt bedst gik det Ellen Kakulidis der med 6½ point vandt sin ratinggruppe udelt! Stort tillykke til Ellen!

Tim Jaksland opnåede 6 point, Ellen Fredericia 5½ og Mikael Ramkilde fik 5. De øvrige deltagere med tilknytning til Hillerød - Svend Steenstrup, Orla Jørgensen, Bernhard Sørensen, Torben W. Jensen og Henrik Damm måtte nøjes med 50% eller lige under.

Czech Open

Czech Open i Padurbice er ligeledes slut. Med over 1.000 deltagere fordelt på grupper med 200-300 spillere i hver, så kommer Xtracon Chess Open i Helsingør nærmest til at virke lille og eksklusiv. Der var 5 deltagere fra Danmark. Jakob Sylvan og Chistian A. Eriksson deltog i A-gruppen og klarede sig hæderligt.

I C-gruppen med spillere fra 2100 og nedefter deltog Peter Langer og Hans E. Jacobsen fra Hillerød. Sidste danske deltager var Carsten Andersen, tidligere Åbenrå, men nu bosat i Prag.

Peter Langer var syg under turneringen og måtte nøjes med 2½ point. Hans E. Jacobsen startede fint med 4 af 5 og var med fremme, men tabte på en meget grim overseelse i 6. runde, og kom aldrig rigtig i gang igen, og endte på 5½. Turneringen gik over 9 runder.

I turneringen deltog rigtig mange talentfulde, ambitiøse og underratede juniorer fra østeuropa. De elsker at tage rating for sådan nogle gamle runkadorer som os. De spillede virkelig godt, og var svære at bide skeer med, selvom de havde 200-300 point mindre i rating. Et godt eksempel er en ung U14 Ukrainer jeg mødte i 2. runde og kun med stort besvær fik remis imod. Da turneringen var slut, havde han scoret 7 point og vundet 192 ELO-point!

25. juli 2019

Xtracon Chess Open i Helsingør er i fuld gang med deltagelse af rigtíg mange spillere fra Hillerød Skakklub. Helt med fremme efter 7 runder er Sune Berg Hansen med 6 point på en delt 2. plads. Tim Jaksland er også fint med med 5 point. Herefter er der et stykke ned til de næste. Alle resultater kan følges på turneringens hjemmeside.

I Padurbice i Tjekkiet deltager Peter Langer og Hans E. Jacobsen i Czech Open - en kæmpe skakbegivenhed med over 1000 deltagere. Begge deltager i gruppe C som har ca. 250 deltagere fra 2100 og nedefter. Efter 7 runder har Hans 5 point og Peter 2½ point. Resulter på ChessResults

11. juli 2019

Til næste år - 2020 - er det 110 år siden, at Hillerød Skakklub blev stiftet. I den anledning afholder klubben to turneringer i uge 7: En lukket WIM-turnering og en Open Schweizer.
Læs mere på Jubilæumssiden.

6. juli 2019

Selv om der er sommerferie fra klublivet, så kan man allerede nu se hvad programmet for efteråret 2019 byder på.

I løbet af sommeren vil mange af klubbens spillere - som altid - deltage i turneringer i ind- og udland. I det omfang redaktionen bliver opmærksom på disse turneringer, vil de også blive omtalt på hjemmesiden!

21. juni 2019

Bestyrelsen i Hillerød Skakklub har besluttet at oprette en støttekonto til indbetaling af frivilige bidrag - Hillerød Skakklubs venner.

Klubbens stratregi og vision koster penge - også flere end vi kan skaffe ved det obligatioriske klubkontingent. Læs meget mere om hvordan du kan støtte klubben, og hvad pengene fra den nye støttekonto går til.

19. juni 2019

Magni deltog i København Åben skoleskak på Frederiksberg Rådhus i weekenden. Og det gjorde han med succes. Det blev til en delt 1. plads i basisgruppen. Et stort tillykke til Magni!

Magni

15. juni 2019

Sommerferien nærmer sig og klublivet holder pause et par måneder. I Hillerød Skakklub er der afslutning for juniorer og ungdom tirsdag den 18. juni, mens voksenafdelingen allerede er gået på sommerferie og først mødes igen den 13. august.

12. juni 2019

Jens Østergaard blev årets Hillerød Bymester, og det var første gang Jens løb med den titel. Vinderscoren blev 4½ af 6. Lige efter fulgte Ib Hother Andersen med 4 point. Et stort tillykke til Jens, der om nogen har fortjent denne titel!

De øvrige gruppevindere blev Hans E. Jacobsen, Freddy Nielskov og Mats Gulbrandsen. Se alle resultater på turneringsplanen.

Blandt de mange positive resultater af hillerødspillerne kan nævnes at Frands Lavrsen er tilbage igen som mesterspiller, Freddy Nielskov vandt sin første turneringssejr efter sit comeback som skakspiller og sidst men ikke mindst den unge Sebastian Mariegaards flotte 2. plads i basis 3 og en stor ratingfremgang.

22. maj 2019

Hillerød Byturnering 2019 nærmer sig afslutningen. Med 2 runder igen begynder der at tegne sig et billede af, hvem der kan vinde grupperne.

I 5. runde vandt Jens Østergaard det meget vigtige topopgør mod Sandi Stojanowski og ligner en ny bymester. I givet fald det første bymesterskab til Jens!

I basis 1 har Steen Koperberg og Hans E. Jacobsen skabt sig et lille forspring - dog langt fra afgørende. Basis 2 er helt åben. Selv om Flemming Borg og Freddy Nielskov fører kan rigtig mange blande sig.

Basis 3 har været skæmmet af usædvanligt mange afbud og udsatte partier, og derfor er stillingen helt uklar.

Se resultater og stillinger.

17. maj 2019

Den første Brohussæson med skak om eftermiddagen sluttede med et varieret program.

Der var præmieoverrækkelser fra Brohus IV - turneringen. Derefter teoretisk gennemgang af tre vigtige tårnsslutspil, som alle bør kende. Endelig var der evaluering af sæsonen og aktiviteterne. Der var almindelig enighed om, at det havde været en god sæson, og det bør fortsætte til næste sæson med enkelte justeringer.

Vinder gruppe 2

Vinderne af gruppe 2 i Brohus IV - Finn Eldor og Lars Rahbek der begge scorede 4 point af 5. I midten Benny Nielsen - klubbens Brohus-tovholder.

Vinder gruppe 1

Vinder af Brohus IV - formanden Hans E. Jacobsen med 5 af 5. Alle 4 Brohusturneringer fik forskellige vindere. De tre første var Aksel Gasbjerg, Mikael Ramkilde og Klaus H. Kristensen.

17. maj 2019

Hillerød Byturnering er ved at gøre klar til en slutspurt. I Basis 3 er modstanderen, som du skal løbe imod i 5. runde, fundet. Se turneringsplanen.

14. maj 2019

Lucena, Philidor og Vancura. Er det navne/begreber du kender indenfor skak? Hvis du kommer til sæsonafslutning i Brohuset onsdag kl. 12.30 så får du meget mere at vide!

10. maj 2019

4. runde af Hillerød Byturnering er lagt: Så kan forberedelserne til tirsdagens parti gå i gang. Find din modstander i turneringsplanen.

8. maj 2019

Hillerød Byturnering er nået til 3. runde. Se turneringsplanen.

Brohus IV - dagturnering er færdigspillet. Vinder af sæsonens sidste dagturnering i Brohuset blev formanden Hans E. Jacobsen, der ryddede bordet og vandt med 5 af 5. Det sidste parti var et rent finaleopgør mod Niels Bryde Nyvangsgaard der også havde 4 af 4 inden sidste runde.

Gruppe 2 fik 2 vindere. Lars Rahbek besejrede i sidste runde Finn Eldor og begge endte dermed på 4 af 5. Se turneringstabellen.

Brohusæsonen slutter næste onsdag med præmieoverrækkelse og gennemgang af nogle vigtige slutspilstyper, som alle bør kende!

3. maj 2019

Basis 3 i Hillerød Byturnering har fået lagt 3. runde. Se turneringsplanen.

2. maj 2019

Hjemmesideredaktionen fik aldrig fulgt op på afslutningen af DM 2019 i Svendborg, men bedre sent end aldrig!

I landsholdsklassen sluttede Sune Berg flot af med 3 sejre på stribe, men endte alligevel ½ point efter Allan Stig og Jonas Bjerre. Men i betragtning af den sløje start var det godt kommet igen. Men ingen danmarksmester til Hillerød i denne omgang.

I kandidatklassen spillede Jan Nordenbæk en rigtig flot turnering og blev nr. 5-6 med 4½ point. Ellen Fredericia fik 3 point og en lille ratingfremgang.

I G7 kunne Mikael Ramkilde ikke holde dampen oppe fra tidlig kort påske, og måtte nøjes med 2½ point. Lidt modsat gik det Svend Steenstrup, som 3½ point klarede sig noget bedre end i kort påske.

Den helt store triumfator var dog Peter Svendsen. Efter at have taget 2. præmien i tidlig G5, fortsatte Peter i den næste G5 og vandt alle 5 partier! 8½ ud af 10 mulige må siges at være et rigtig flot udbytte af 10 dage med skak!

Se alle turneringstabeller.

29. april 2019

Jesper Vej har trukket sig fra Hillerød Byturnering pga. spændende opgaver udenlands. Så alle hans matcher er slettet fra turneringstabellen.

27. april 2019

Basis 3 i Hillerød Byturnering 2019 har mulighed for at studere deres modstandere i weekenden. Runde 2 er lagt. Se resultater og stilling.

24. april 2019

Hillerød Byturnering 2019 sponsoreret at Tømrer og Snedkermester Børge Nielsen A/S er kommet godt i gang. Mesterklassen er stærkere besat end set i mange år med to klare favoritter - Jens Østergaard Hillerød og Sandi Stojanovski Frederiksværk. Begge vandt i første runde, og er således kommet planmæssigt fra start.

Se resultater og stilling.

21. april 2019

Deltager antallet i Hillerød Byturnering er nået op på 38 pga. et par sene tilmeldinger. Derfor er der foretaget ny gruppeinddeling og rundelægning, som har haft betydning for de tre Basis-grupper.
Se den seneste rundelægning.

Startskuddet til Hillerød Byturnering 2019 har lydt. Lodtrækning og rundelægning er foretaget, og resultatet kan ses i DSU's turneringssystem.

20. april 2019

DM i skak i Svendborg nærmer sig afslutningen. Men allerede mandag sluttede de første grupper med gode resultater for Hillerødspillerne. Mikael Ramkilde vandt 3. præmien og Morten Kühn tog ratingpræmie i kort påske gruppe 1. Henrik Holm vandt en 4. præmie i sin gruppe. Onsdag sluttede tidlig G5 med Peter Svendsen på en udelt 2. plads. Tirsdag startede kandidatklassen med Jan Nordenbæk og klubbens pigetræner - Ellen Fredericia - som deltagere. G7-grupperne startede også tirsdag med Mikael Ramkilde og Svend Steenstrup som deltagere. Efter tidlig G5 fortsatte Peter Svendsen med sen G5 og fører denne med 3 af 3. Peter har vist rigtig god form ved DM!

Hen over hele arrangementet har landsholdsklassen været i gang siden lørdag. Sune Berg Hansen var favorit, men tabte et par partier i starten, og selv om han er kommet godt igen, så kan han ikke vinde DM i denne omgang. DM går til enten Allan Stig Rasmussen, eller en af de unge - Jesper Thybo eller Jonas Bjerre.

12. april 2019

Husk tilmelding til Hillerød Byturnering, der starter tirsdag den 23. april.

DM i skak starter lørdag den 13. april med GM Sune Berg Hansen Hilllerød, som deltager i landsholdsklassen. Sune er favorit til at vinde sin 8. DM titel - i givet fald dog den første titel som repræsentant for Hillerød Skakklub.

Flere ande hillerødspillere deltager også i DM i nogle af de andre klasser. I G5-1 deltager Peter Svendsen og Hans E. Jacobsen og i Kort Påske-1 deltager Morten Kühn, Bernhard W. Sørensen, Hernrik Holm, Mikale Ramkilde og Peter Langer.

Senere støder endnu flere til - mere om det senere!
Se turneringstabellerne.

Generalforsamlingen 2019 gav fuld opbakning til bestyrelsens arbejde med visionen og strategien for 2017-22. Nye navne i ledelsen er Frands Lavrsen som bestyrelsesmedlem og Thue Rabjerg som suppleant.

7. april 2019

Husk generalforsamlingen tirsdag den 9. april - nu kan du også læse den skriftlige beretning. Læs alt om generalforsamlingen.

Har du vundet præmie i klubturneringen eller er blevet topscorer på et af holdene? Hvis ja, så er det på generalforsamlingen, at du får præmien overrakt.

I februr 2020 kan klubben fejre 110 års jubilæum. Har du lyst til at være med til bestemme, hvad der skal ske i den anledning, så meld dig på generalforsamlingen til et nyt jubilæumsudvalg!

2. april 2019

Mikael Ramkilde klubmester 2019! Et stort tillykke til Mikael med det første klubmesterskab.

Vinderne og oprykkerne i de øvrige grupper blev: Morten Kühn, Bernhard Sørensen og Philip Estrup - alle tre i øvrigt aktive juniortrænere!

Se alle resultater og stillinger.

31. marts 2019

Husk Tilmelding til Hillerød Byturnering sponsoreret af Tømrer og Snedkermester Børge Nielsen A/S. På grund af sponsoratet i år med forhøjede præmier!

Tirsdag den 2. april spilles sidste runde i klubturneringen. Det ligger fast at klubpokalen skal have indgraveret et nyt navn. De to førende Kim Wammen Sørensen og Mikael Ramkilde mødes indbyrdes, og vinderen blive klubmester 2019. Ved remis bliver Mikael klubmester.

27. marts 2019

Brohus IV dagturnering starter i dag kl. 12.30 i Brohuset, Østervang 103. Det bliver med to nye medlemmer Lars Rahbek og Søren Brandt blandt deltagerne. Velkommen til begge.

I gruppe 2 er der plads til en ekstra deltager med under 1500 i rating - det kan nås endnu eftersom 1. runde partiet kan spilles som udsat parti.

Se grupper og lodtrækning.

25. marts 2019

Når kalenderen nærmer sig april, så betyder det både forår og tid til den årlige generalforsamling i Hillerød Skakklub.

Den afholdes i år tirsdag den 9. april kl. 19.45 i klubbens lokaler. Det har været et travlt år med mange arrangementer og et højt aktivitetsniveau. Et vigtigt emne på generalforsamlingen er en diskussion om hvor klubben er på vej hen. Vi er 2 år henne i klubbens ambitiøse 5-års plan, så det er tid til at gøre status, evt. justere kursen og få endnu flere involveret i arbejdet med at gøre Hillerød Skakklub til et rigtigt godt sted at være!

Se indkaldelsen til generalforsamlingen den 9. april.

20. marts 2019

Tilmelding til Hillerød Byturnering sponsoreret af Tømrer og Snedkermester Børge Nielsen A/S er åben. På grund af sponsoratet i år med forhøjede præmier! Turneringen spilles i år for 33. gang og afslutter som altid skaksæsonen i Hillerød Skakklub.

4. Brohus dagturnering starter onsdag den 28. marts. Tilmelding senest 26. marts. NB. Turneringen spilles i 2 grupper - over 1500 i rating og under 1500 i rating.

20. marts 2019

Efter 6. runde i klubturneringen er spillet ligger det nu fast, at Mikael Ramkilde og Kim Wammen i sidste runde kommer til at afgøre klubmesterskabet imellem sig i en direkte duel. Kim vandt over Arne som dermed røg ud af kampen og Mikael fik remis mod Ib, som stadig kæmper for sin første sejr,

Morten Kühn fører A-gruppen efter sejr over Torben Winther og bliver svære at hente, men Søren Nygaard kan give Morten kamp til stregen.

Bernhard Sørensen og Freddy Nielskov ligger helt lige før sidste runde i B-gruppen.

C-gruppen tegner til at blive Philip Estrups første turneringssejr. Selv om Philip måtte afgive det første halve point mod Bjarne Rasmussen i 6. runde, fører han alligevel turneringen med et udsat parti i baghånden.

Se resultater og stillinger.

18. marts 2019

Hillerød Skakklub sluttede som nr.4 i Skakligaen og er dermed kvalificeret til Europacuppen til efteråret!

Den overraskende og flotte gode placering blev sikret gennem en meget flot sejr lørdag over Jetsmark på 5½-2½ - nok turneringens bedste enkeltresultat for Hillerød. Herefter kunne Hillerød tåle at tabe 3-5 til Skanderborg om søndagen, og det var lige præcis nok til at sikre 4. pladsen takket være heldige udfald af de øvrige kampe.

GM Sune Berg Hansen blev holdets topscorer med 6½ af 9 point på førstebræt, men hele holdet kæmpede forbilledligt gennem hele sæsonen i en liga, der var stærkere end nogensinde. Helt som ventet vandt Køge guld foran Skanderborg og Århus/Skolerne. Se resultater og slutstilling

16. marts 2019

6. runde i klubturneringen er lagt for C-klassen. Se rundelægningen.

13. marts 2019

Lørdag og søndag samles hele den danske skakelite i Hillerød. Hillerød Skakklub står som arrangør af fællesafslutningen i Xtracon Skakligaen og arrangementet finder sted i menighedshuset Betlehem - Hostrupvej 1. Lørdag fra kl. 14. og søndag fra kl. 10.

Sune Lars

Alle de 10 bedste danske hold deltager incl. Hillerød Skakklub med stormestrene Sune Berg Hansen og Lars Schandorff i spidsen. Kampen om mesterskabet kommer til at stå mellem Køge og Skanderborg, mens Hillerød kæmper for en god placering i midten af ligaen.

Der er gratis adgang begge dage, og alle partier kan følges live på nettet:

10. marts 2019

En fremragende dag for Hilllerøds to hold i mesterrækken! Hillerød 2 slog Allerød 2 med 6½-1½ og sikrede sig 1. pladsen i rækken med meget klar margen. Hillerød 2 er dermed tilbage i 2. division. Topscorer blev holdleder Lars Nilsson med 6½ point.

Hillerød 3 vandt med ikke mindre end 7½-½ over Fredensborg og sluttede på 6. pladsen - et meget tilfredsstillende resultat i den første sæson i mesterrækken! Topscorere blev Frands Lavrsen og Ole Rasmussen begge med 4 point.

Se slutstillingen i mesterrækken

6. marts 2019

Med 5 runder spillet i årets klubmesterskab tyder alt på, at der skal findes en ny klubmester. Den forsvarende mester og forhåndsfavoritten Ib Hother Andersen har slet ikke kunnet få spillet til at fungere, og er reelt ude af kampen efter et nederlag til Frands Lavrsen. Mikael Ramkilde fører med 4/5 et helt point foran Kim Wammen og Frands Lavrsen.

A-gruppen er meget tæt, og alt kan ske. Morten Kühn og Klaus H. Kristensen fører med 3½/5 men Søren Nygaard kan også nå op på 3½. Lige efter ligger Laurids Paulsen og Torben Winther med 3.

B-gruppen ligger til Bernhard Sørensen, men Freddy Nielskov og Michael Szymanski ligger lige efter.

I C-gruppen er det de unge, der slår til. Philip Estrup fører med 4/4 og et udsat parti, men også debutanten Sebastian Mariegaard har gjort det rigtig godt, og har 3/4 med et udsat parti i baghånden.

4. marts 2019

Hillerød 5 i C-rækken blev det første hold der blev færdig med årets holdturnering. I sidste kamp spillede Hillerød 2-2 mod Solrød. Et godt resultat der sikrede holdet en 3. plads i rækken - den bedste placering i flere år. Holdets topscorere blev Peter Langer og Arne Feldung begge med 3 af 5.

2. marts 2019

5. runde i klubturneringen er lagt for C-klassen. Se rundelægningen.

1. marts 2019

Hillerød 4 tog i onsdags sin første sejr, da holdet vandt 5½ - 2½ over Frederiksværk 2. Det betød at holdet rykkede et par pladser op fra bunden.
Holdet blev hjulpet godt på vej af de stærke reserver: Laurids Paulsen og Bernhard Sørensen, der scorede hhv. 1 og ½. Desuden vandt Rune Eliasen, Thue Rabjerg og Jan Pedersen deres partier; mens Micki Christoffersen og Michael Szymanski tog remis.
Se stilling og resultater i B-rækken.

27. februar 2019

Klaus Højsholm Kristensen blev den endelig vinder af Brohus III. Klaus var tæt på idealscoren 5 af 5 men måtte nøjes med 4½ efter remis i sidste runde med vinderen af Brohus I - Aksel Gasbjerg. Klaus har i sin første sæson som klubspiller allerede opnået bemærkelsesværdige resultater. Det bliver spændende at følge hans udvikling!

Gruppe 2 blev fortjent vundet at Erik Holm med 4 af 5. Mange kunne inden sidste runde få andel i førstepladsen, men alle andre faldt fra, mens Erik vandt!

Brohus III

Klaus og Aksel i sidste rundes topopgør!

Se resultater og stillinger i Brohus III

24. februar 2019

Det har været en travl søndag for Hillerøds 3 bedste hold.

I skakligaen var Hillerød oppe imod det suveræne førerhold fra Køge. Spillerne gik uimponeret til sagen og undervejs troede flere på, at uafgjort var en realistik mulighed. Men til sidst slog styrkeforskellen trods alt igennem på flere brædder og resultatet blev 2½-5½ - trods alt et udmærket resultat. Flotte præstationer af Lars Schandorff og Tim Jaksland der begge vandt over gode stormestre, mens Sune Berg fik remis.

I mesterrækken måtte Hillerød 2 nøjes med 4-4 mod Frederikssund - sæsonens første tab af matchpoint. Vinderne var Niels-Peter Nielsen og Lars Nilsson. Men resultat er godt nok til at Hillerød 2 spiller i 2. division næste år! Oprykningen er sikret før sidste runde!

Ligeledes i mesterrækken spillede Hillerød 3 4-4 mod Helsingør 2. Sejrherrerne var Arne Øland, Frands Lavrsen og Rasmus Rabjerg. Resultat betød at Hillerød 3 med 99% sandsynlighed også spiller i mesterrækken næste sæson!

13. februar 2019

4. runde i klubturneringen er lagt for C-klassen. Se rundelægningen.

2. februar 2019

3. runde i klubturneringen er lagt for C-klassen. Se rundelægningen.

30. januar 2019

Hillerød 4 blev i aftes tildelt et æg af Nordsjællands skakklub, NSK. Selvom hele holdets forventede score var mindre end 1/4, var vi ikke uden chancer. Især Micki havde gode stillinger undervejs, men fejlede desværre i tidsnøden.
Se stilling og resultater i B-rækken.

Det gik Hillerød 5 langt bedre mod Egedal-Jyllinge 1. De vandt med 2½-1½, hvilket overgik det forventede med mere end det dobbelte.
Se stilling og resultater i C-rækken.

27. januar 2019

Hillerød 2 vandt 4½-3½ over Roskilde - den nærmeste konkurrent til oprykning fra mesterrækken. Det betyder at holdet er hele 6½ point foran Roskilde med 2 runder igen. I næste runde skal de to nærmeste konkurrenter - Roskilde og Sjælsø mødes. Det er svært at bevare pessimismen!

Dagens sejrherrer var Poul , Lars og Hans. Remis til Christopher, Søren og Peter S.

Hillerød 3 kæmpede bravt imod netop Sjælsø og tabte 2½-5½.

Det var nogenlunde som forventet men Sjælsø måtte vinde et par lange uklare slutspil før sejren blev så stor. Frands og Torben W. vandt for Hillerød, mens Freddy fik remis.

Se resultater og stillinger.

26. januar 2019

Søndag den 27. januar spiller Hillerød Skakklub 2 vigtige holdkampe på hjemmebane i mesterrækken.

Hillerød 2 spiller en afgørende oprykningskamp mod Roskilde og samtidig møder Hillerød 3 det det 3. tophold - Sjælsø.

Begge kampe starter kl. 12.00 i klubbens lokaler i Frivilligcentret, Fredensvej 12 C.

23. januar 2019

Klubturneringen er nået til 2. runde. Se alle resultater og stillinger.

3. Brohusturnering er netop startet med 13 deltagere. Det betyder der er plads til en ekstra spiller med under 1300 i rating, så der ikke bliver en oversidder i gruppe 2 i hver runde. Er du interesseret så henvend dig til Bernhard Sørensen eller Ole Rasmussen. Se tabellerne.

20. januar 2019

Klubturneringen 2019 - C-klassen: Se resultatet af rundelægningen for 2. runde hér.

16. januar 2019

Frands Lavrsen har gennemgået partierne fra Hillerød 3 flotte sejr i mesterrækken mod Allerød 2. Læs referatet.

13. januar 2019

Sejr på 4½-3½ over Nordkalotten og nederlag på 3-5 til Århus/Skolerne betyder at Hillerød fortsat ligget på 4. pladsen i Skakligaen med 3 runder igen. Men der mangler et par svære modstandere i de sidste runder. Se resultater og stilling.

I mesterrækken vandt Hillerød 2 med 5-3 over nærmeste konkurrent Sjælsø og sikrede sig nærmest de facto oprykning med 3 runder igen.

Hillerød 3 vandt sensationelt med 5½-2½ over Allerød 2 i samme række. Det var rundens store overraskelse, og et superflot resultat af Hillerød 3. Se resultater og stilling.

12. januar 2019

Det er dagen derpå efter eventen 'Skak og Skotland' og konklusionen er, at begivenheden blev en stor succes med omkring 100 deltagere da der var flest. Stemningen var god og positiv og GM Sune Berg Hansen og GM Jacob Aagaard leverede i den grad varen og underholdningen. En stor tak til alle der hjalp til på hver sin måde. Det gælder ikke mindst Hillerød Ridderne som ydede en uvurderlig frivillig arbejdsindsats både eftermiddag og aften.

Også stor tak til Dansk Skak Union, Rune Friborg, Børge Nielsen A/S, Skovgrillen, Jannies Hjørne, Spar Nord og Skjold Burne Hillerød. Uden deres hjælp havde det ikke været muligt at gennemføre arrangementet.

Som en ekstra bonus kom Tv2-Lorry forbi og bragte et indslag på over 3 minutter i fredag aftens nyheder. Skakken blev for alvor eksponeret fredag aften den 11. januar i Hillerød!

Se indslag i tv2-Lorry.

8. januar 2019

Hillerød Skakklub lægger hårdt ud i 2019. I aften tirsdag den 8. starter turneringen om årets klubmesterskab. I alt 34 deltagere fordelt på 4 rækker dyster i turneringen. Se tabeller

Onsdag den 9. januar starter klubbens andet spillested i Brohuset, Østervang 103 sæsonen med eftermiddagsskak fra 12.30 - 16.30.

Fredag den 11. januar kl. 17.00 er det så tid til den første af årets store skakevents i Hillerød - Skak og Skotland i Menighedshuset Hostrupvej 1 - alle er velkommen!

5. januar 2019

Hillerød klubmesterskab 2019 bliver skudt i gang på tirsdag med 34 deltagere. Der er tre alle-mod-alle grupper med 8 spillere og en Mondrad gruppe med 10 deltagere. Rundelægningen kan ses her.