Hillerød skakklub
stiftet 1910

GM Lars Schandorff - første træning


Af Hans E. Jacobsen og Erik Hvalsøe (billeder)



Første træningssamling med Lars Schandorff var ikke en 'rigtig' træningssamling. Det var en aften hvor Lars Schandorff præsenterede sig selv, og fortalte om sine tanker med træningen i klubben.

Derefter var temaet skak-OL i Istanbul, hvor Lars var spillende holdleder for et succesrigt dansk landshold tidligere på efteråret.

Lars Schandorff fortalte intenst og levende om kampene mod både store skaknationer, som Ungarn og Georgien og mod mere eksotiske modstandere som Bolivia og Algier.
Tilhørerne kunne levende følge med i frustrationerne, når det gik dårligt, og glæderne når det gik godt - specielt i de sidste 6 runder, hvor resultaterne gik Danmarks vej.



Arrangementet var meget velbesøgt - selv på en aften med Champions League i fjernsynet -, og det lover godt for de næste samlinger. Næste gang bliver vi mere udfordret, og skal selv i gang med træning i f.eks. variantberegning.

Følg med på denne hjemmeside, hvor vi informerer nærmere!