2020-21 <> 2022-23

Mesterrækken 2021-22


Hillerød 3

21. marts 2022

Helsingør 2 - Hillerød 3: 2-6

Af Frands Lavrsen

Hvilken målsætning har et hold i sidste runde i holdturneringen, når hverken oprykning eller nedrykning er en mulighed? Det går selvfølgelig efter den bedst mulige slutplacering. For Hillerød 3 var det en fjerdeplads i mesterrækken, og det krævede en sejr på mindst 6-2. Når man så som holdleder en sen søndag eftermiddag kvitterer på holdkortet for lige præcis det resultat, føles det ret fedt. 4 x gevinst og 4 x remis var lige, hvad der skulle til. Spændingen herom var høj til det sidste, fordi de sidste tre partier skulle kaste 2,5 points af sig, og det så ikke helt oplagt ud i den hektiske slutfase. Men det var vist kun de tilbageværende Hillerød-spillere, der havde blik for den spænding, for opmærksomheden var selvfølgelig rettet mod fællesafslutningens kamp om den direkte oprykning mellem Sjælsø 1 og NSK 1, hvor førstnævnte måske lidt overraskende trak det længste strå.
Optakten til matchen var lidt forvirrende, specielt for vores 8. bræt, da det først et par timer før kampstart var afklaret, om Helsingør 2 kunne stille fuldt hold, men det lykkedes heldigvis.
Arrangementet var som sædvanligt velorganiseret og velgennemført, når det styres af Allerød Skakklub. Det kunne end ikke en toiletdør med omvendt lås tage brodden af, og den gav vist mere anledning til morskab end til en oplevelse af generende støj.

Partierne forløb sådan:

1. bræt spillede vores superreserve Torben S. hvid i en Benoni med modsatte rokader. Torben fik initiativ på kongefløjen og stillede sig op parat til at hugge til, hvis sort i et noget sammenpakket forsvar viste svaghedstegn. Det skete så netop i træk 26, hvor sort i denne stilling netop havde spillet Se8-c7, i stedet for fx. 26. -, Sd4:

 

Med det træk svækkede sort dækningen af g7, og det tøvede Torben ikke med at straffe, idet han straks spillede 27. Txg5+. Fortsættelsen 27. -, fxg5 28. Dxg5+, Kh8 29. Dg7+, Dxg7 30. hxg7+, Kg8 31. gxf8(D), Txf8 forsynede hvid med en ekstra bonde og et afgørende angreb, og efter 39 træk kunne Torben velfortjent tage imod modstanderens opgivelse.

Esben kunne forsøge at komme op på 4 af 4 i årets holdturnering, og han spillede på bræt 2 sort i en reti-åbning. Det var dog ikke modstanderens plan at hjælpe Esben frem mod det mål, og omkring træk 26 fik Esben en noget presset stilling. Tårnafbytning af sort i træk 28 og yderligere afbytning af nogle officerer i de følgende træk, hjalp dog sort tilbage på sporet. Esben fik noget initiativ og en giftig stilling via fremstød af to centrumsbønder. I træk 41 opstod denne spektakulære stilling, hvor hvid netop havde spillet Te1-e3:

Her “ofrede” Esben sin dronning med 41. -, Tb7, men hvid trak desværre tårnet tilbage til e1, idet 42. Txf3 ville have resulteret i hurtig mat efter 42. -, Tb1+. Herefter ebbede partiet ud i remis efter 44 træk. Et fint resultat for Esben, der hermed blev sæsonens topscorer på holdet.

bræt 3 spillede jeg selv med hvid London-systemet. I træk 8 forsømte jeg at spille e4 og kom i stedet noget under pres på kongefløjen, hvilket sort godt kunne have fået mere ud af end en enkelt bonde, som jeg dog “genvandt” på dronningefløjen. I denne stilling efter sorts 35. -, Lb7-c6 troede jeg, at jeg havde fundet de vises sten:

Jeg spillede 36. Lb5, som umiddelbart så godt ud, fordi sorts tårn på a8 hænger. Men faktisk var det en fejl, for efter 36. -, Txa4 37. Lxa4, Ta7 38. b3 kunne jeg ikke rigtigt få mine to officerer i spil uden tab af materiale. I stedet skulle jeg have spillet 36. Ta5, hvorefter jeg ville have haft en lille fordel. Nu fik sort igen et pres på kongefløjen, men vi enedes dog om om remis efter 44 træk, hvilket jeg bestemt kunne være mest tilfreds med.

Henrik blev som sort på bræt 4 mødt af en kongegambit, der egentlig startede som en afslået Froms gambit. Partiet udviklede sig jævnbyrdigt, men mellem træk 22 og 25 var stillingen meget trykket for Henrik. Han fik dog redet stormen af og fik selv initiativ og angrebschancer. Hvids konge forblev i centrum og det udnyttede Henrik, hvor han i denne stilling netop havde spillet 38. -, Db1+:

Hvids eneste mulighed for at redde sig var med 39. Td1. 39. Kf2 strandede på 39. -, Sg4, men i stedet valgte hvid 39. Kd2, og Henrik kunne afslutte flot med 39. -, Sc4 mat. Wauv for en afslutning, og det var lige på det tidspunkt af matchen, hvor 4. pladsen ellers var ved at fortone sig i det fjerne, så den kom særdeles belejligt.

Torben J. spillede hvid i en sicilianer på bræt 5. Partiet udviklede sig jævnbyrdigt frem til denne stilling, hvor hvid lige havde trukket 15. exd5:

Nu trak sort 15. exd5?, hvilket gav Torben en lille fordel. Sort kunne godt have spillet 15. Dxd5, fordi 16. Le4 kunne besvares med 16. -, La6! Torben fik dog ikke udnyttet den fordel, da en løberafbytning i træk 19 bevirkede tab af en bonde for hvid. Torben var derefter i defensiven i resten af partiet og kunne være godt tilfreds med remis efter 34 træk.

Peter B.’s parti på bræt 6 blev en meget jævnbyrdig affære. Det var en sicilianer, og Peter havde sort. På et enkelt tidspunkt kunne sort måske have vredet lidt mere ud af stillingen, nemlig umiddelbart efter dronningafbytning i træk 32 i denne stilling:

Her kunne Peter have spillet 32. -, a5 med bondegevinst uanset fortsættelsen. Peter valgte dog 32. -, Kf8, hvilket førte til remis i træk 40, og da dette var det sidste parti i matchen, var det den remis, der lige præcis bragte 4. pladsen endeligt i hus.

bræt 7 spillede Bruno med hvid i en dronninggambit. Bruno fik faktisk ret hurtigt overtaget, efter at sort byttede sin hvidfeltede løber af for springeren på b1. Det overtag fastholdt han til at få bygget et direkte kongeangreb op, og efter sorts 31. Sb8-d7 var stillingen denne:

Her serverede Bruno så en flot afslutning med 32. Txd7, Lxd7 33. Lc5, hvorefter sort kastede håndklædet i ringen. Der er mat i tre.

Endelig havde Peter L. på bræt 8 sort i en indisk åbning. Peter vidste først halvanden time før kampstart, at han skulle spille. Det tog han dog i stiv arm, og han bedyrede, at han var i fin form i øjeblikket. Og det skulle vise sig at komme til at holde stik også i dette parti.
Partiet udviklede sig sådan, at alle de lette officerer var byttet af efter 23 træk uden fordel til nogen af siderne. Begge parter afslog et remistilbud undervejs. Der blev byttet to tårne af, og pludselig blev Peter inviteret indenfor i denne stilling, som faktisk er slutstillingen:

Peter har netop spillet 36. -, Dc6-f3, hvilket blev muligt, efter at hvid spillede 36. Kg2-g1 i stedet for det korrekte 36. e3-e4. Herefter opgav hvid forståeligt nok at spille videre. Flot og tålmodigt kæmpet af Peter.

13. februar 2022

Allerød 2 - Hillerød 3: 3-5

Af Frands Lavrsen

I hvilken turnering kan man komme ud for at have sort i fem runder i træk? I holdturneringen naturligvis. I hvilken turnering kan man komme ud for, at modstanderens klubkammerater står klynget nærmest sitrende af forventning om ens spillebord, mens de uhørligt men ubønhørligt håber, at man ikke når at trykke på uret med 1, 2 eller 3 sekunder tilbage i tidnøden de sidste 10 træk før tidskontrollen? I holdturneringen selvfølgelig.

Og holdturnering var netop hvad der var på programmet i Pensionisthuset i Allerød denne sidste søndag i januar. I det gode naboskabs navn tog Allerød Skakklub imod os fra Hillerød Skakklub med åbne arme og stor gæstfrihed. Der var gratis kaffe, og senere blev der ligeledes uden beregning serveret kringle. Og minsandten om gavmildheden ikke også indfandt sig på flere af spillebrætterne - Allerød burde have vundet med 4,5-3,5, men det var os der tog stikket hjem med 5-3. Vi havde da også på forhånd stillet i udsigt, at vi ville servere godbidder på brætterne, og når Allerød så supplerede med godbidder på kaffevognen, var det jo helt perfekt. Vi glæder os allerede til næste besøg i Allerød.

bræt 1 spillede Esben hvid i en kongeinder. I træk 13 valgte Esben helt korrekt trods en åben c-linie at rokere langt. Det fristede og lokkede modstanderen til en lidt for dristig satsning med forhåbning om mindst trækgentagelse ved angreb mod Esbens konge. Sådan gik det dog ikke. Her er stillingen efter hvids 15. a3:

 

Dér skulle sort have spillet 15. -, Sc6, men forfulgte i stedet planen om et hurtigt angreb med 15. -, Ta-c8? Esben snuppede selvfølgelig springeren med 16. axb4, sort gav nogle skakker, men det ophørte, og Esben fik sat prop i med en springer på c7. Han kunne endda have fanget den hvide dronning i træk 23, men hvids stilling var alligevel så overlegen, at sort valgte at opgive i træk 27 med en ren officer i underskud uden kompensation. Flot og effektivt spillet af Esben.

Poul spillede en klassisk Caro-Kann som sort på 2. bræt. Efter en række afbytninger fik Poul rokeret for tidligt, så hvids springer og løber sammen kunne indkassere en bonde. Poul fik dog elegant kæmpet sig tilbage, og denne stilling fremkom i slutspillet efter hvids 38. a6:

Her skulle sort have bragt kongen over for at være med til at stoppe a-bonden, men Poul spillede 38. -, Ta5. Med fortsættelsen 39. Tb7+, Kg6 40. a7, Kg5? 41. Tb5+ fik hvid desværre a-bonden i mål, og Poul måtte opgive i træk 52.

bræt 3 kom Oliver med hvid til at spille mod Owens forsvar. Sort fik efter nogle afbytninger placeret en for hvid meget irriterende overskydende bonde på c3. Oliver fik dog modspil og holdt fint balancen efter træk 18 i denne stilling:

Nu skulle hvid spille 19. Sd4, men med 19. d4 gik Oliver i stedet trange tider i møde. Efter afbytning af løberne fik sort med sin c-springer manøvreret sig frem til så overlegen en stilling, at Oliver med udsigt til også at tabe en kvalitet valgte at opgive i træk 27.

Mit eget parti foregik på bræt 4, hvor jeg spillede sort i en dronningbondeåbning. Sort ja - og jo, det var mig, der nu for femte gang i træk havde taget plads ved de sorte brikker. Og det var også mig, der i voldsom tidnød holdt tilskuerne på pinebænken, men heldigvis undgik at overskride. Men efter en indledning med gensidige småfejl var det også mig, der i samme tidnød lavede en ærgerlig overseelse efter denne stilling, hvor jeg netop har trukket 30. -, Le8-d7:

Hvid var knap så meget i tidnød, men trak også hurtigt og havde her fået øje på hullet på h6. Han spillede derfor 31. Dc1 vel nok i håb om, at jeg ikke så det lange dronningetræk, men det gjorde jeg og trak 30. -, Kg7. Men hvad med 30. -, La3 i stedet? Den kvalitetsgevinst ville formentlig have været afgørende, hvis jeg stadig kunne overleve tidnøden, men jeg overså det fuldstændigt og opdagede det først ved gennemspilningen hjemme. Nu fortsatte vi blot tidnøden i en lige stilling, og da røgen havde lagt sig efter træk 40, tog vi remis i træk 42.

Torben spillede med hvid på bræt 5 i en Caro-Kann, hvor partiet udviklede sig meget jævnbyrdigt frem til denne stilling, hvor hvid lige har trukket 36. f3xg4:

Sort slog nu g-bonden i stedet for at vælge det sikre med slag af e-bonden. Oven i købet fulgte han efter med kongen til g5, og så kunne Torben udsende stormvarsel - bondestorm. C-, d- og ikke mindst e-bonden blæste frem mod forvandlingsfeltet. Da e-bonden kun kunne stoppes med et tårnoffer, opgav sort ævred i træk 51. Solidt og suverænt stormløb af Torben.

bræt 6 spillede Peter sort i en Benoni. Stillingen forblev ret lige hele vejen igennem uden de store falbelader undervejs. Oven på en del afbytning var stillingen denne efter sorts 19. -, Kd7-c7:

Der var ikke meget at komme efter for nogen af parterne, og yderligere afbytning lurede. Spillerne blev derfor i al fordragelighed enige om remis.

Bruno hev en fin gevinst hjem med hvid i en modtaget dronninggambit på bræt 7. Sejren blev grundlagt allerede i træk 10 med en bondegevinst ved afbytning på c6. Bruno nørklede igennem et slutspil med uligefarvede løbere og den ekstra bonde. Partiets nydelige afslutning fulgte efter denne stilling, hvor sort lige havde spillet 44. -, Tb7 i stedet for det noget bedre 44. -, Tc7:

Hvid følger op med 45. c6, sort fortsætter med 45. -, Txb5, hvilket var afgangssignalet for c-bonden, og sort ville ikke spille mere efter 45. c7. Gedigent håndværk udført af Bruno.

Ole kom i heftig modvind med sort i en engelsk åbning på bræt 8. Hvid pressede sort voldsomt på kongefløjen. Men fremstød skaber ofte huller, og sådan ét benyttede Ole sig af til at etablere modspil med en dronningskak på g4 i træk 25. Det stoppede dog ikke hvid, og det så ubehageligt truende ud for Ole i denne stilling, hvor sort lige havde trukket 25. -, Kh7-h8:

Men se så lige, hvad Ole fiskede op af lommen efter hvids næste helt forfejlede 26. Lxd4. En skak skal gi’s, og det var i al fald Ole’s parole i de næste to træk: 26. -, Df3+ 27. Kg1, Lxg4+ og sort opgiver pga mat i én. En spektakulær afslutning og imponerende af Ole at kæmpe sig tilbage på den måde.

1. februar 2022

Hillerød 3 - Roskilde 1: 5-3

Af Frands Lavrsen

Det er en sand fornøjelse at være holdleder for et hold, som sprudler og kæmper og overrasker - og det var lige, hvad Hillerød 3 gjorde mod Roskilde 1. På forhånd og ud fra rating at dømme skulle matchen ende 5-3 til Roskilde, men det blev Hillerød-holdet, der højst uventet overtog de sejrscifre. Der var god spilleplads i caféen, mundbindene sad tæt og stormen Malik hærgede stadig udenfor. Og som om det ikke var nok for de gode Roskilde-folk, blev de også blæst af banen i halvdelen af partierne.

Esben spillede et fremragende parti som sort på bræt 1 mod en modstander med næsten 300 højere rating. I en klassisk Benoni udviklede partiet sig helt jævnbyrdigt frem til denne stilling efter hvids 19. Le2-g4:

Her fandt Esben 19. Sd3! med kvalitetsgevinst. Det blev et afgørende vendepunkt, hvorfra Esben med sikker hånd styrede stillingen frem til gevinst efter 50 træk. Han kunne både tillade sig at give kvaliteten tilbage i træk 34, hvor sort trods materiel balance havde en fuldstændig dominerende stilling, og afslutte partiet med endnu et kvalitetsoffer, der sikrede, at én af tre forbundne fribønder kunne gå i mål. Det er stort set umuligt at opdrive en fejl fra Esbens side i det parti, der samtidig blev matchens længste.

bræt 2 spillede Poul med hvid et supersolidt parti i berlinerforsvaret i spansk mod en modstander med næsten 200 mere i rating. Stillingen udviklede sig meget lige gennem hele partiet, og de få tilløb til angreb, der opstod fra begge parter, blev hurtigt afvist vha. én eller flere afbytninger. Efter 41 træk blev spillerne enige om remis i denne stilling:

I mit eget parti på bræt 3 spillede jeg sort i Chigorins forsvar. Efter hvids 16. f4 var denne for hvid let fordelagtige stilling fremkommet:

Her burde jeg have spillet 16. Sc-e7, men valgte at give hvid en gave i form af det fejlagtige offer 16. -, Sxf4. Der fulgte 17. Lxc6, Sh3+ 18. Kg2, bxc6 19. Th5!, og selv om jeg prøvede at friste hvids dronning med 19. -, Tb2, slog hvid alligevel igennem med 20. Dxh7+. Jeg måtte derfor kaste håndklædet i ringen efter 27 træk.

bræt 4 var Henrik også i det gavmilde hjørne som hvid i en siciliansk drage. Efter sorts 14. -, b4 opstod denne stilling:

Angrebet i h-linjen så jo fristende ud, men det skulle forberedes med lidt større tålmodighed, end hvid lige var parat til. Det korrekte var 15. Sd1, men Henrik valgte fortsættelsen 15. Lxg7, bxc3 16. Dh6, cxb2 17. Lxf6, hvorefter sort med 17. -, Da5+ hurtigt fik et afgørende matangreb, så Henrik måtte opgive efter 22 træk. Jeg vil dog alligevel hylde Henriks optimistiske spillestil, der ofte kaster nogle meget spektakulære gevinster af sig.

Men så var det også slut med gavmildheden fra Hillerøds side, hvilket Torben på bræt 5 satte en tyk streg under og det vel at mærke over for en modstander med næsten 300 mere i rating. Med sort i en Pirc undlod han først at hente en pæn fordel med et skinoffer han kunne foretage i træk 13 og kom i stedet noget under pres fra træk 17. På trods heraf gik Torben på med krum hals og fik endog etableret et farligt modspil og med denne stilling efter hvids 27. Te3 fik han vendt bøtten:

Se lige sorts løber på h8, men hvad gør det, når Roskilde også havde noget med i gaveposen, som Torben tog imod med kyshånd med 27. -, Txd5. Tak for en gratis officer. Den holdt Torben fast i, og hvid måtte opgive efter 35 træk.

bræt 6 fortsatte Peter de gode takter, og igen var det mod en noget stærkere modstander. Der blev spillet nærmest lige efter bogen i en modtaget Dronninggambit, og efter træk 22 var stillingen voldsomt forenklet:

Herfra var det blot et spørgsmål om, hvornår der ville blive taget remis. Det skete så efter træk 35 efter endnu en solid indsats af Peter.

Bruno spillede med sort på bræt 7 i Tarrasch-varianten af Dronninggambit. I træk 14 “snød” han sig til et afslået offer, som hvid med fordel kunne have modtaget. I stedet blev der afbyttet en bonde fra hver side, men samtidig fik Bruno manøvreret en springer frem til en gunstig stilling, som han fik forbedret mere og mere efterhånden som hvid fejlede flere gange undervejs. Stillingen var dog alligevel broget, og vi springer frem til den stilling, hvor sort for alvor satte trumf på:

Hvid har netop trukket 31. Dg2-d5? og nu satte Bruno gang i en lille serie, der trak de sidste tænder ud af hvids stilling: 31. -, Tc-d8 32. Df3, Txd1+ 33. Dxd1, De1+ 34. Dxd1, Txd1+ 35. Kg2, Txb1 36. Sc5, Tb2 37. Txb2, Sxb2, og hvid opgav 3 træk senere. Endelig fik Bruno fuldt udbytte af sit potentiale i holdturneringen.

På bræt 8 afgjorde Ole med hvid i realiteten partiet allerede tidligt i åbningen. Der blev spillet russisk, og efter hvids 5. d3 var stillingen denne:

Her kunne sort have nøjedes med at miste en bonde med 5. -, De7, men sort valgte 5. -, Ld6 og mistede en hel officer for en bonde efter 6. Sf3, De7 7. dxe4, dxe4. Herefter kørte Ole sikkert og overlegent partiet hjem med naturlig udvikling og afvikling. Sort opgav efter 33 træk.

Det var virkelig en formidabel sejr for holdet. Nu kan vi med sindsro se frem til de sidste runder mod de på papiret to svageste hold, som vi ikke kunne drømme om at undervurdere. Og der kommer helt sikkert flere godbidder fra os i de to matcher.

12. december 2021

Hillerød 3 - Nordsjælland 1: 1-7

Hillerød 3 i mesterrækken tabte 1-7 mod Nordsjælland. Her fik Frands Lavrsen og Peter Balslev remis, mens resten tabte. I mesterrækken er styrkeforskellene mellem holdene meget stor. Det vidner tre 7-1 sejre i søndagens kampe om. Lidt overraskende at en gammel storklub som Roskilde meldte sig ind i rækken af hold, der tabte med 1-7.

Af Frands Lavrsen

Kære medspillere på 3. holdet

Tak for en flot og ihærdig indsats i søndags. Nedenfor følger et referat af matchen:

Et ægte lokalopgør stod på menuen, da vores 3. hold tog mod det velbesatte 1. hold fra den ambitiøse Nordsjællands Skakklub på denne småkolde, men næsten snefri decemberdag. Skabene ved siden af hinanden på gangen vidner om det gode naboskab. Lokalopgøret trak nu ikke en lang kø af tilskuere, der ventede på at komme ind, som det sker ved fodbold mellem FCK og Brøndby. Måske var de bare ikke nået hjem fra VM matchen i Dubai endnu, eller det kunne være coronasituationen, der bar skylden. Jeg spottede én tilskuer i løbet af eftermiddagen, og han var fra vores egne medlemsrækker - tak til Freddy for opbakningen.

I lokalopgør ser man ofte overraskende resultater, specielt hvis det undertippede mandskab spiller over evne. Og jeg skal lige love for, at det var tæt på at ske i denne match. Det kan kan man nu ikke læse ud af slutresultatet, hvor vi måtte ned med 1 - 7, som kun var et halvt point fra det forventede 1,5 - 6,5. Som partierne udviklede sig ville 4 - 4 ikke have været et urealistisk resultat, og i al fald mindst tre points til os var meget inden for rækkevidde, som man kan læse om længere fremme. For at blive i fodboldjargonen ser man så også ofte, at favoritten alligevel klarer sig på et straffespark i tillægstiden eller et selvmål af modstanderen, og det føler jeg er, hvad vi kom ud for den eftermiddag. Vi gjorde dog et hæderligt forsøg på at forsinke det tidspunkt, hvor Nordsjælland kan komme til at spille mod vores 2. hold eller måske endda vores Skakligahold.

Allerede på bræt 1 var der optræk til den helt store sensation, da Torben S. havde modstanderen med titel af IM godt ude i tovene. Torben havde, inden matchen startede, sagt nogle pæne ord om mine referater, men var alligevel lidt pikeret over, at det var nogle af hans dårlige træk, jeg viste - altså dér hvor en chance måske bliver forspildt. Men her skal I lige se et træk, der kunne have ført til en fuldbyrdelse af sensationen.

Torben havde med sort valgt at spille Benkö Gambit, der må siges at være frisk spillet mod en så stærk modstander. Modstanderen opgav dog at bevare gambitbonden og ofrede selv en bonde for at få bedre spil. Det lykkedes absolut ikke for ham, og pludselig var det på imponerende vis Torben, der havde først én og siden to ekstra bønder. Her er vi ved træk 21, hvor hvid netop har spillet Lg5:

 

Se lige den stilling, hvor Torben nu spillede det overbevisende 21. -, Sd3! Det burde have afgjort partiet. Men så er der lige det med selvmålet, som favoritten kan lukrere på. For fire træk senere blev Torbens dronning helt unødvendigt, men snedigt fanget på b4, og det kostede sort en ren officer at befri den. Der blev herefter afviklet til slutspil, hvor sort havde to bønder for en springer. Så langt henne som i træk 45 var stillingen helt lige, og Torben kæmpede bravt videre. Men måske var det så IM titlen, der kom til sin ret, for nu kørte hvid pointet hjem efter et langt, sejt træk, og Torben måtte desværre kaste håndklædet i ringen efter træk 67.

bræt 2 havde Poul hvid med næsten 300 mindre i rating end modstanderen - og det var gennemgående i næsten alle partier, at vi havde mellem 200 og 300 mindre i rating. Poul spillede hvid i en fransk åbning, og selv om han kom under et mildt pres på dronningfløjen uden at have fået rokeret, bevarede han balancen frem til denne stilling:

Her kunne hvid med fordel have spillet 19. Kc1, dels for at komme ud af bindingen, dels for at være forberedt på at d-linien, hurtigt kunne blive åbnet. Poul valgte dog 19. Le1, og herfra blev det vanskeligt for hvid. Sorts d-bonde kom buldrende, hvids c2-bonde var svag, og pludselig manglede hvid en officer. Det endte med, at hvid måtte strække våben efter træk 40.

I mit eget parti på bræt 3 spillede jeg Chigorin’s forsvar med sort. Trods nogle mindre skønshedsfejl fra begge sider, var stillingen helt lige efter sorts 41. - , h5:

Nu spillede hvid 42. d6?, hvorefter jeg trak 42. - , Dd1+ - en mulighed jeg havde siddet og luret på. Det er vist et typisk eksempel på, at man kan overse dronningtræk, der går “baglæns” i al fald set fra hvids side. Jeg vandt ganske gratis d-bonden, og burde have vundet partiet, selv om det ikke er ligetil. Det gik da også godt frem til denne stilling:

Nu var det slutspilsteknikken, der skulle stå sin prøve, og det klarede jeg desværre ikke. 56. - , Kg6 ville have vundet, men jeg trak 56. - , Kf6, der kun førte til remis. Sådan noget skal man altså bare kunne - har jeg sagt til mig selv flere gange siden. Dér røg simpelthen et halvt point.

Laurids vendte efter lang tids pause tilbage til rigtig skak, og på bræt 4 kom han med hvid til at spille engelsk. Han kom dog hurtigt lidt på glatis, da han flere gange “glemte” at spille d4, hvilket banede vejen for sorts gennembrud i centrum. I denne stilling havde sort lige spillet 16. - , Sa6:

Her skulle hvid igen blot spille 17. d4 for nogenlunde at bevare balancen - sorts sorte løber skulle bare jages væk med det samme. Men Laurids valgte 17. a3, og så gik det stærkt den forkerte vej for hvid selv med en bonde i overvægt. Med udsigt til at tabe en hel officer efter trusler mod f3 valgte Laurids at opgive efter træk 22.

Torben J. spillede med sort dronninggambit på bræt 5. Efter hvids 12. e3 var denne stilling opstået:

Her skulle sort have elimineret hvids springer med 12. - , Sxc3, men Torben valgte det lidt for forsigtige 12. - , h6. Nu blev hvids officerer meget aktive efter afbytning på c6, men Torben forsøgte energisk at lette presset med aktivt spil. Først ofrede han en springer for to bønder, og senere yderligere to tynde for en tyk, men slaget var desværre tabt, og Torben måtte opgive efter træk 38.

bræt 6 spillede Peter med hvid en dronninggambit. Allerede i træk 6 begik sort en fejl med 6. - , Lf5, der kostede en bonde efter denne stilling:

Det fangede Peter straks og trak 7. Db3 og haps en bonde i posen, uanset hvordan sort fortsatte. Efter en række afbytninger blev spillerne enige om remis efter hvids 16. træk, hvor hvid dog stadig førte med en bonde og havde en samlet bedre stilling. Med en ratingforskel på 250 kunne den beslutning dog sagtens retfærdiggøres fra Peter’s side, og stillingen var jo absolut heller ikke klart vundet med den bondes overvægt.

bræt 7 kunne, burde og fortjente resultatet at være blevet det modsatte af, hvad det blev. Bruno spillede sort i et moderne tospringerspil, og allerede fra træk 13 begyndte han at få overtaget, som han stille og roligt udbyggede med flere perletræk i et kongeangreb på dronningfløjen, hvor hvid havde rokeret langt. Hvid forsøgte at få modspil i g- og h-linjen, hvilket var lige ved at give pote omkring træk 26-28. Men Bruno kom igen i den komplicerede stilling, og efter hvids 30. Tg1-g2 opstod denne stilling:

Det er dronningen på a7, der holder sammen på både forsvar og angreb for sort. Selv om hvids trussel mod h7 ser voldsom ud, ville sorts angreb simpelthen lige netop være hurtigere, og 30. - , bxc3 truer direkte mat, som det ville koste hvid afgørende materiale at undgå. Men tidnøden overmandede desværre Bruno, og han spillede det umiddelbart besnærende 30. - , Da1+, og efter 31. Kd2, Dxa2+ 32. Ke3 kan sort ikke længere undgå matten, og Bruno måtte meget frustreret opgive. Så ærgerligt.

Endelig spillede Ole med hvid i en Pirc på bræt 8. Efter 36. - , Tf4 var stillingen denne:

Her er stillingen trods sorts pres stadig næsten lige. Ole kunne være gået efter sorts bønder på dronningfløjen med 37. Kd3. Han vælger dog 37. Tg2, og herefter får sort overtaget med Ole’s overgivelse efter træk 45 til følge, men igen et parti der længe lå på vippen.

Trods nederlaget lover den samlede indsats i matchen godt for de kommende runder, hvor modstanden må forventes at blive lidt mere overkommelig, end den har været i de tre første runder.

23. november 2021

Sjælsø 1 - Hillerød 3: 4½-3½

Hillerød 3 var på en meget svær opgave ude mod Sjælsø 1 og tabte knebent 3½-4½. Det var en kamp hvor det forventede resultat ville være noget i retning af 1½-6½, så Hillerødspillerne præsterede klart over forventet. Esben Lauge Sørensen og Henrik Holm vandt begge over klart højere ratede spillere, mens Torben Sørensen, Peter Balslev og Michael Szymanski spillede remis.

Af Frands Lavrsen

Solen skinnende, luften var klar og stille, fuglene kvidrede, og der var kun få biler. Jo, der var på mange måder fredeligt uden for Mantziusgården i Birkerød denne søndag ved middagstid, og indenfor oppe på 1. sal hos Sjælsø skakfolkene var stemningen også afslappet og pludrende - én havde været opstillet til byrådet og andre opdagede, at de kendte hinanden fra tidligere - men samtidig var den også lidt spændt og sitrende som altid før en skakmatch. Vi var jo kommet for at præstere og konkurrere mod hinanden.

Da matchen først var i gang efter anvisning af den gratis kaffe og vejen til toiletdørene, afløstes den forventningsfulde stemning ved mange af brætterne dog gradvist af mere alvorsfulde miner hos spillerne akkompagneret af dramatiske islæt mellem brikkerne. Det åbenbares altsammen i gennemgangen nedenfor.

På forhånd og beregnet ud fra den aktuelle rating skulle Sjælsø vinde med 6,5 - 1,5. Da regnebrættet var gjort op, stod der kun 4,5 - 3,5 til Sjælsø - og så var det endda nær blevet 4- 4. Vi var derfor en flok glade Hillerød folk, der med tilfredshed kunne forlade Mantziusgården, mens mørket var ved at bryde frem - dog var vi tre, der trods alt hang lidt med mulerne efter at have smagt nederlagets lidt bitre dråber.

Men lad os se, hvordan det gik for sig:

bræt 1 stillede Torben for anden gang op som reserve, efter at han i første runde meget målrettet havde spillet sig frem til en flot remis mod en stærkere modstander. Denne gang antydede Torben dog, at han ville gi’ den mere gas på brættet, selv om han følte sig lidt rusten. Det var nu ikke rustenhed, der prægede Torbens spil med hvid i en grünfeldinder. Han fik modstanderen til at pakke sig så meget sammen på kongefløjen, at denne lavede en stor fejl i træk 35 med tab af en kvalitet samt en noget lousy stilling til følge. Torben fastholdt længe fordelen, men det var et slutspil, hvor små nuancer kan spille afgørende ind, og denne stilling fremkom efter sorts 50. -, Lb4-d2:

 

Her kunne Torben med 51. Td5 have fastholdt fordelen og fået e-bonden hurtigt frem, så sort kunne blive tvunget til at ofre sin løber på den, hvorefter hvid kunne ofre tårnet på h-bonden og derefter med kongen sikre b-bondens forvandling. I stedet spillede Torben 51. Tg6, og fordelen forsvandt efter få træk ud i den nedgående sols stråler, så spillerne enedes om remis i træk 57. Det var tæt på fuld gevinst, men stadig flot af Torben mod en noget stærkere modstander.

Esben på bræt 2 fik 3 chancer for at få et fuldt point med hjem. Første gang opstod, da modstanderen ikke mødte op. Det gik lidt sent op for hans holdkammerater et stykke inde i matchen, så de fik travlt med at ringe til ham og få ham sendt afsted i en taxa. Han havde simpelthen glemt det, men da han befandt sig i København, kunne han ikke nå frem inden for den time, som reglerne tillader man kan komme for sent. Efter samråd mellem kampleder, holdlederne og Esben, blev vi dog enige om at se bort fra reglen, hvis blot han ikke overskred spilletiden på 90 minutter. Esben var jo trods alt kommet for at spille skak, og da spillet endelig blev sat i gang, havde Esben ca. 70 minutters forspring på uret. Modstanderen undskyldte meget for hændelsen, og holdet var glad for, at vi havde været så large.
Den næste chance fik Esben så i denne stilling, hvor han med sort i en kongeinder havde tilkæmpet sig et et godt initiativ efter 24. -, d5:

Nu spillede hvid fejlagtigt 25. Sf2? i stedet for fx. 25. Ta-d1, hvilket gav Esben mulighed for at bryde afgørende igennem med 25. -, e4 og minimum kvalitetsgevinst, fortsat initiativ og en klar gevinststilling. I stedet valgte Esben rundhåndet 25. -, d4, hvorefter partiet var tilbage i en jævnbyrdig stilling.

Det blev så også startskuddet til en vanskelig periode i partiet for sort. Især tårnet på h-linien kunne ikke finde sig til rette, og Esben endte med at ofre det på h3 for en springer
Og i denne stilling har Esben netop spillet 38. -, Lxe5, hvilket kun gjorde ondt værre:

Men der var en fælde, som hvid belejligt for Esben hoppede i med begge ben. Havde hvid spillet 39. Dd5 kunne sort godt have pakket sammen. I stedet spillede hvid 39. Lxd5?? og denne tredie chance lod Esben ikke glide sig af henne, idet han elegant trak 39. -, Sg5! Og det var så det parti - tredie gang var lykkens gang for Esben. Faktisk var Esben ved at være alvorligt i tidnød her, men det var også tydeligt, at hvid var påvirket af al virakken omkring fremmødet, hvilket han også gav udtryk for efter partiet.

bræt 3 spillede Poul med hvid i en sicilianer. Uden vaklen i geledderne nåede spillerne frem til denne jævnbyrdige stilling efter sorts 32. - , Ld3:

Det korrekte træk for hvid var nu 33. Sxd5, hvor sorts springer ville blive byttet af med en lige stilling. I stedet valgte Poul det umiddelbart nærliggende 33. Se4, hvilket gav sorts springer en afgørende hovedrolle i det angreb, sort nu kunne sætte igang med 33. -, Lxe4 34. fxe4, f3 35. Sxf3, Sf4+, og Poul opgav efter 39 træk.

bræt 4 spillede jeg selv med sort Chigorins forsvar. Efter nogle små unøjagtigheder fra begge sider i de indledende træk, nåede vi frem til denne helt lige stilling efter hvids 12. a3:

Min plan var selvfølgelig et kongeangreb, og jeg var så fascineret af h-bondens fremmarch, at jeg blot fortsatte med 12. -, h4. Det rigtige havde været 12. -, g5, hvilket jeg bestemt også havde overvejet, men havde forkastet pga. at hvid ville slippe for dobbeltbonden efter 13. fxg5. Men med 13. -, Dxg5 ville sort få kontrol over g-linien, og samtidig var der åbnet op for den tilbageværende uudviklede løber. Nu fik hvid i stedet etableret et kongeangreb med T-h1-g1-g5 og Da4 samt den giftige hvide løber + springeren, alt imens min bonde faldt i søvn på h3 bakket op af Th4, uden at jeg fik noget som helst ud af det. Sort kunne ikke dæmme op for dette modangreb, og jeg blev sat mat allerede i træk 23.

bræt 5 skulle Henrik forsøge at reparere på den ærgrelse, han havde haft i første runde med en sikker gevinst, der helt smuldrede væk i tidnøden. Henrik havde hvid i en sicilianer, og alt var meget lige frem til denne stilling efter sorts 27. -, La6:

Hvid ignorerede her sorts trussel 28. -, b4, da han lystigt spillede 28. h4. I stedet skulle hvid have spillet 28. Df3, der ville holde sammen på tropperne. Nu mistede han en officer for en bonde, så der var lagt i kakkelovnen til en ny ærgrelse for Henrik. Selvfølgelig kæmpede Henrik videre, og på forunderlig vis og efter nogle afbytninger var det sort, der ignorerede faren ved hvids forsøg på modspil, og så opstår denne slutstilling efter hvids elegante 42. Kg3:

 

Bemærk at den materielle ubalance er bevaret til sorts fordel. Men sort havde i den grad fokuseret på sit eget angreb, at Henrik imens kunne snige sig ind på den sorte konge. Sort kan ikke slå på f3, og det eneste træk der forhindrer mat i næste træk med 43. Dh4 er 42. -, Dxf2, hvilket der ikke ville være meget sjov i for sort. Så Henrik var en glad mand.

bræt 6 skulle Peter også prøve at revanchere sig efter 1. rundes tab. Han spillede sort i en sicilianer, og Peter fik stille og roligt opbygget en rigtig god stilling, der efter hvids 21. dxe5 tog sig sådan ud:

Lidt overraskende blev der taget remis her - Peter ville nok også godt være sikker på at få noget med hjem, og hans modstander var klar over, at han stod næstbedst. Der er selvfølgelig uligefarvede løbere, der kunne indikere remis i et senere slutspil, men sorts plan kunne være 21. 0-0 efterfulgt af angreb på c-linien, hvilket da ikke ser så tosset ud. Men Peter sad over for en modstander med næsten 300 mere i rating, så det var et rigtig godt resultat.

bræt 7 ville Bruno også gerne vise, at han var til mere end, hvad resultatet i første runde antydede. Med hvid i en kongeinder fik Bruno bygget en stilling op med nogle gode fremskudte brikker på dronningfløjen. Efter at sort slog hvids løber med 24. -, Sxf4, gik Bruno desværre galt i byen i denne stilling:

Hvid skulle have spillet 25. gxf4 med fortsat gode chancer, men søgte i stedet en større afbytning med 25. Sxa6. Det kostede en officer for to bønder uden tilstrækkelig modspil, selv om det ved første øjekast så besnærende ud. Efter et forsøg på at presse sort i de følgende træk overskred Bruno tiden i træk 36, men da var stillingen alligevel tabt. Der var lige lidt polemik omkring tidsoverskridelsen, da der var lidt tvivl om, hvorvidt han havde nået at trække. Konklusionen var dog, at han havde overskredet. Men Bruno fik både her og i første runde vist, at han formår at bygge rigtig gode stillinger op. Og det var altså ikke de rene novicer han spillede mod - ratingforskellen her var fx næsten 300.

Bræt 8: Endelig spillede debutanten på holdet, Michael, sort i en dronniggambit. Uden at ville fornærme nogen kan man vist roligt sige, at det nærmest blev en ørkenvandring i afbytninger fra ende til anden. Den eneste stilling jeg kunne finde, hvor der en snert af mulighed for lidt spræl var denne efter sorts 26. -, h6:

Hvid kunne nu have drillet lidt med 27. La3, der ville tvinge sorts konge tilbage til g8 pga. De5. Hvid valgte imidlertid straks 27. De5, hvorefter sort spillede 27. -, f6. Derefter koncentrerede spillerne sig igen om afbytninger, og de blev ved og ved, til der i træk 44 kun var bønder og konger tilbage. Men så skulle der lige forvandles til et par dronninger, og da der stadig var en bonde på hver side, kunne der måske spilles på gevinst. Det hele ebbede dog ud i remis efter i træk 63, da der kun var kongerne tilbage. Kedeligt eller ej - det tjener i høj grad Michael til ære, at han formåede at holde remis mod en stormester i K-skak!

En meget vellykket runde, der giver løfte om flere overraskelser fra 3. holdet i de kommende runder.

1. november 2021

Hillerød 3 - Frederikssund 1: 1½-6½

Hillerød 3 i Mesterrækken kom i menneskehænder mod er veloplagt hold fra Frederikssund og tabte 1½-6½. Eneste vinder blev Frands Lavrsen, der vandt på tid i en vanskelig stilling.

Af Frands Lavrsen

Det var på forhånd en vanskelig opgave 3. holdet stod over for ved mødet med Frederikssunds 1. hold. Begge hold stillede med én reserve og ratingforventningen sagde 2,5 - 5,5. At det blev 1,5 - 6,5 skyldtes de berømte marginaler, og så kunne det endda let være gået endnu værre, da jeg vandt på tid i en stilling, der højst burde give remis. Men der blev kæmpet godt på alle brætter, og turneringen er lang, så der er ingen grund til panik over det.

1. bræt spillede Torben S. med sort et meget lige parti i en engelsk åbning. Det mest ophidsende var vist, da Torben i følgende stilling efter 16. -, e5 17. Td6 kommenterede: “Nå, der var da lige et hul”:

 

Men efter træk 26 var alle tunge officerer byttet af, og der var enighed om remis i træk 30.

bræt 2 spillede Poul hvid mod Pirc’s forsvar. Efter et par små unøjagtigheder ved nogle afbytninger opstod denne stilling med en lille fordel til sort:

Det ville Poul gerne lave om på med springerofret 19. Sxg6, men hvids svar 19. - , Te3 tog helt brodden ud af ideen, da dronningen så ikke bliver bragt ind i angrebet. I stedet måtte Poul se en mat i øjnene efter 36 træk.

bræt 3 spillede jeg som sort Nimzowitsch forsvar, og denne stilling fremkom efter 29. Txe6:

Jeg havde unødigt givet min a-bonde mod et forsøg på at angribe på h-linjen, hvilket ikke lykkedes så godt. Nu skulle jeg spille 29. - , fxe6, men valgte 29. - , Txd3 med remistilbud, der blev afslået. Sorts stilling er klart næstbedst, men det er ikke nemt for hvid at føre partiet til gevinst. Fra træk 31 til træk 59 var alle sorts træk, pånær tre, dronningtræk heraf mange med skak. Og tidnøden indfandt sig efterhånden mere og mere. I træk 58 tilbød jeg igen remis, og det blev igen afslået. Men da hvid skulle gennemføre træk 60, “overså” han skakuret og overskred tiden. Dér var jeg heldig. Men min modstander erkendte, at det var en svær stilling at vinde presset af tidnød.

bræt 4 havde Henrik hvid i fransk og indkasserede en kvalitet efter 25 træk, hvor modstanderen må have set spøgelser på denne halloweensøndag. Henrik bevarede overtaget og gav endda kvaliteten tilbage og fik denne stilling efter sorts 35. - , bxc3:

Opmærksomheden på truslen mod f2 samt den energiske c-bonde bevirkede sammen med en snigende tidnød, at Henrik missede det vindende 36. Dxe4!, hvorefter sort ikke ville have noget modspil, selv om han kunne slå på f2. I stedet valgte Henrik 36. Lxe6, og fordelen forsvandt. Oven i købet måtte han nogle træk efter se remisen smuldre væk i tidnøden, og hvid opgav efter 45 træk. Ikke underligt at Henrik ærgrede sig gul og grøn efter at have været så tæt på.

bræt 5 havde Torben J. sort i Bird’s åbning. Frem til træk 25 havde Torben et lille overtag efter hvids 25. Se5 i denne stilling:

Korrekt her havde været 25. - , g5, men Torben valgte 25. - , Lxe5, hvorefter det var hvid, der tog teten. Den benyttede hvid til et angreb i h-linien, der trods Torbens ivrige afværgeforsøg endte med, at sorts dronning blev fanget, og Torben opgav efter 36 træk.

bræt 6 kom Peter hurtigt i modvind som hvid i hollandsk. Efter 8. - , Se4 skulle Peter vælge, hvilken brik han ville slå med:

Peter valgte desværre 9. Sxe4, der gav sort en pæn fordel, mens 9. Lxe4 ville have givet lige spil. Sort udbyggede hurtigt fordelen, og Peter måtte kaste håndklædet i ringen efter træk 18.

bræt 7 opnåede Bruno med sort mod 1. b4 (orangutang) en ganske god fordel, efter at hvid spillede 17. La3:

Sort skulle have fortsat med 17. - , Se4, men Bruno trak 17. - , Ld3. Herefter var det hvid, der førte taktstokken, og den holdt han fast i, selv om Bruno kæmpede bravt, indtil han måtte resignere efter 37 træk.

bræt 8 spillede Ole med hvid mod Sveshnikov varianten i siciliansk. Ole havde langt henne i partiet en lige stilling, som efter sorts 21. - , Txf3 så sådan ud:

Her skulle hvid spille 22. Sxe7 med lige spil, men Ole trak 22. Dxf3. Efter sorts 22. - , Sxd5 brød stillingen sammen for hvid, og Ole måtte opgive efter 26 træk.