Det var fastelavnssøndag. En flot klar solrig omend lidt kølig dag og en flot udsigt over Teglgårdssøen. Men der var ingen fastelavnsboller. Flere havde dog madpakker med, som blev sat til livs før og under partierne. Vi var 4. holdet, men det store trækplaster var da 1. holdet, skakligaholdet, der skulle spille samtidig med os - eller var det omvendt os, der skulle spille samtidig med dem? 1. holdet skulle have strøm til brætterne, så man kunne følge partierne live ude i den store verden. Den ære blev ikke tildelt os sekundaspillere på 4. holdet. Jeg synes ellers nok, at Tristans parti kunne have fortjent en større tilskuerskare derhjemme i sofaerne, for det var da vildt underholdende at følge med i.

Og mens 1. holdet ubesværet styrede videre mod at blive danmarksmestre, måtte vi på 4. holdet kigge den modsatte vej og prøve at skrabe lidt sammen fra mødet med Roskilde inden sidste rundes afgørende slag om at undgå nedrykning. Og faktisk tegnede det til at skulle lykkes, for Michael og Søren stod til mindst et halvt point hver, og Tristan stod til gevinst, og det var altså efter, at vi andre havde samlet 2 1/2 points sammen. Men desværre bukkede Michael og Søren, og Tristan fandt ikke det afgørende gevinsttræk, så vi måtte nøjes med 3 points. Det var egentlig ok ift forventningen, men måden det skete på var bare ærgerlig.

Så tre boller på resultattavlen for os, men ingen fastelavnsboller. Og selv om vi lagde alle kræfter i, mens vi slog katten af tønden, var det Roskilde, der slog det sidste bræt ned, og kunne iklæde sig kronen, mens vi måtte tage til takke med narrehatten.

Det er nok 4. holdets lod i år, det med lige ved og næsten. Og det er da også væsentligt bedre end at blive spillet ud af brætterne. Potentialet er der, og kampviljen fejler ikke noget, og så er det bestemt ikke uefne hold, vi har mødtLad os nærstudere, hvordan det gik som det gjorde:

På bræt 1 måtte vi desværre afgive et point uden kamp.

Laurids spillede hvid i en lukket sicilianer på bræt 2. Partiet udviklede sig fuldstændig jævnbyrdigt de første 20 træk. Så kom der nogle unøjagtigheder fra begge sider, og Laurids havde denne fordelagtige stilling efter sorts 26. -, h6-h5:

Her kunne Laurids med fordel have spillet 27. Dg2 og fået dronningen mere aktiveret og efter fx 27. -, Lh6 28. De4 have vundet en bonde. Da han i stedet valgte 27. Le2, kunne sort tillade sig 27. -, h5-h4, og partiet ebbede ud i en helt fair remis efter træk 30. Det var et glimrende resultat af Laurids.

På bræt 3 var der også gang i en sicilianer med Peter som sort. Det blev et kort parti. Efter at begge havde rokeret og fået udviklet alle brikker, fremkom denne stilling efter hvids 17. Ta-c1:

Stillingen var helt lige, og nu var der lagt op til trækgentagelse efter 17. -, Sa2 18. Tc-a1. Spillerne enedes da også om remis efter træk 17. Ud fra styrkeforholdet var det fint for Peter at hive en remis hjem.

I mit parti på bræt 4 spillede jeg Birds åbning. Efter en tidlig dronningafbytning skulle jeg være på vagt over for nogle taktiske muligheder for sort. Det lykkedes mig at holde stillingen i balance og trænge sort lidt tilbage. Efter sorts 13. -, Sc5-e6 så det sådan ud:

Her tilbød sort remis, hvilket jeg tog imod. Jeg kunne have spillet 14. e4 med en fin stilling og mulighed for en åben e-linie, mens sort kunne forsøge noget på a-linien. Jeg var dog fuldt ud tilfreds med den udgang på partiet.

På bræt 5 havde Michael sort i en dronninggambit. Efter to hurtige remiser var her til gengæld matchens længste parti målt på antal træk. 84 blev det til. Efter dronningafbytning i træk 8 stod hvid klart bedst med løberparret, hvor sort havde en dårlig løber og en springer. Men med unøjagtigheder fra hvid i træk 13 og 17 blev det forspring udlignet, og nu begyndte sort at komme oven på og fik begge tårne placeret på 2. række. Frem til træk 37 havde sort nu klart den bedste stilling, selv om der var materiel ligestilling. Her lavede Michael en lille unøjagtighed, der reducerede fordelen, og med træk 47 mistede han den sidste lille fordel, så stillingen efter hvids 48. Te3-e2 var denne:

Nu kunne sort med 48. -, Sh2+ have fremtvunget remis ved trækgentagelse efter 49. Ke1, Sf3+ 50. Kf1 osv. Det overvejede Michael også, men han havde lige så meget tid tilbage på uret, som da partiet startede, så han valgte at fortsætte. Men to træk senere lavede han en fatal brøler efter 48. -, Td8 49. f3, Se5? 50. Txe5!, hvorved sort mistede en officer, da der truede en gaffel på c6, hvis sort slog med kongen. Michael spillede friskt videre, men da hvid ikke viste nogen nåde, opgav han efter 84 træk.

Tristan havde hvid på bræt 6 i dragevarianten i siciliansk. Det udviklede sig meget jævnbyrdigt, indtil hvid i træk 18 lavede et bondefremstød e4-e5, som sort ikke håndterede så godt. Det førte til denne for hvid klart fordelagtige stilling efter sorts 21. -, Lg7xe5:

Stillingen var ret kompliceret, så måske var det ikke så sært, at spillerne nærmest skiftedes til at lave fejl i de næste træk. Tristan skulle have spillet 22. gxh5, hvorefter sort kunne bytte af på c3 og slå løberen på g5, blot for at se hvid spille Dc4 og bryde igennem på f7. Men da Tristan valgte 22. Se4, var det pludselig sort, der med 22. -, Dxc2 havde en stor fordel, som sort dog hurtigt formøblede. Der fulgte 23. Td2?, Db3? 24. gxh5?, Dxh3+ 25. Kg1, f6? 26. Lxf6, og nu var hvid ovenpå igen. Selv om der kom flere fejl, bevarede og udbyggede Tristan fordelen. Det bevirkede, at hvid efter træk 35 havde dronning, tårn og to bønder mod sorts to tårne og fire bønder. Det lykkedes dog ikke Tristan at omsætte fordelen til en gevinst, og partiet sluttede remis efter trækgentagelse i træk 44.

På bræt 7 spillede Søren kongeindisk med sort. Stillingen var længe meget lige, men omkring træk 18 begyndte det at svinge lidt over til sorts fordel. Og her hvor hvid netop havde trukket 26. Td1-d3, så det ret gunstigt ud for sort:

Med 26. -, h5 kunne sort for alvor begynde at presse via g-linien. Men Søren trak 26. -, Dh5, og det var en buk pga. 27. Sxe5, der gav hvid en gratis bonde, fordi sorts dronning var udækket. Herefter var det ikke længere sjovt at være sort, der blev presset mere og mere tilbage. Det endte desværre med, at Søren måtte opgive i træk 63.

Endelig havde Henrik hvid på bræt 8, hvor der blev spillet siciliansk. Det blev en overkommelig opgave for Henrik, da sort i træk 4,5 og 6 lavede tre store fejl. Stillingen var denne efter hvids 4. d2-d4:

Der fulgte nu 4. -, d5? 5. exd5, Sxd4? 6. Sxd4, exd5?, hvorefter hvid havde en officer for en bonde og en helt overlegen stilling. Der blev da heller aldrig tvivl om udfaldet, og Henrik kunne notere sig et fuldt point i træk 21.

Nu er der dækket op til det store nedrykningsslag, når vi i sidste runde møder Helsingør 2, som vi selvfølgelig vil gøre, hvad vi kan for at få has på. Der er dog måske den redningsplanke, at der ikke bliver nogen nedrykker, men det kræver, at resultaterne i andre rækker flasker sig for os.

3. marts 2025

Espergærde 1 - Hillerød 4: 5½-2½

Af Frands Lavrsen

Kyndelmisse, drømmekage og klimatosser

På dagen for kjørmes Knud eller kyndelmisse 40 dage efter jul, hvor det med lys skal fejres, at vinteren er halvvejs gået, bevægede en bataljon af 8 målrettede Hillerød 4-spillere sig fra forskellige retninger østpå med det formål at slå fast, at de gode Espergærdefolk da ikke kunne overgå vores hold. Og 3 af dem - Ole, Michael og Frands - havde endda markeret sig som de mest klimatossede med grøn transport ved at installere sig i det samme køretøj på turen frem og tilbage. Så der var lagt op til en lysfest, der ikke efterlod tvivl om styrkeforholdet i Hillerød 4`s favør. Espergærdefolkene havde oven i købet disket op med gratis hjemmelavet drømmekage til os.

Men det skulle vise sig, at drømmekagen var det eneste vi fik forærende. Sejren måtte vi nøjes med at drømme om, og festen blev holdt helt på Espergærdes præmisser eller kyndelmisser. Vi missede i hvert fald chancen for at skubbe værterne om bag os i tabellen, når vi skal gøre holdregnskabet endeligt op.

Det startede også skidt, fordi de tre klimatosser spillede lidt ukoncentreret og ret hurtigt måtte strække våben, og så var det allerede op af bakke. Men sådan midtvejs i matchen tegnede det en overgang til, at drømmen om en sejr alligevel skulle gå i opfyldelse, nemlig hvis vi kunne nøjes med at miste et halvt point i de sidste fem partier.

Nienke, Peter og Henrik skulle bare holde tungen lige i munden, så ville der ligge tre points og vente, og så skulle Laurids og Søren lige hive de sidste halvanden points hjem, og det så ikke helt umuligt ud. Men ak 5 minutter i drømmeland, så var det bal forbi og lyset slukket for vores hold. De gode stillinger begyndte at smuldre, og kun Henrik kunne helt holde kadencen. Men drømmekagen var rigtig god.

Hvordan det kom så vidt, får vi et lille indblik i her:

På bræt 1 havde Nienke hvid i en sicilianer. Fra træk 11 til træk 20 lavede sort en række dårlige træk, så Nienke nærmest forbedrede sin stilling i hvert eneste træk, herunder vandt en bonde. Nienke havde herefter en plusscore på omkring 2. Den holdt hun i de næste knap 15 træk, hvorefter sort igen begyndte at forringe sin stilling yderligere. Her hvor sort lige havde spillet 40. -, f5, var hvids forspring ca. +4:

Nu var det Nienkes tur til at sætte noget overstyr, hvilket dog var vanskeligt at forudse. I stedet for 41. Txd5, som ville have fastholdt en klart vundet stilling, fordi kongen uden tårne på brættet uhindret kunne bryde igennem, trak hun 41. cxd5 som svækkede stillingen, men dog bevarede udsigten til en nem gevinst med et forspring på +2,5. Herefter fortsatte Nienke med flere mindre gode træk, og da hun i træk 45 mistede g-bonden var stillingen ubehjælpeligt remis, hvilket spillerne så også enedes om. Et lidt ærgerligt resultat for Nienke oven på et ellers flot spillet parti.

Laurids spillede Caro-Kann med sort på bræt 2. Efter et par mindre fejl af hvid i træk 10 og træk 20 fik Laurids opbygget en lovende stilling, som så sådan ud efter sorts 23. -, Kc8-b8:

Nu ville det have været naturligt med 24. Dxe5, men hvid lavede i stedet en stor brøler med 24. Ta-c1. Måske var det et forsøg på at redde e-bonden efter dronningafbytning. Nu kunne Laurids med 24. -, Sc6 have fået en hel afgørende fordel, men Laurids ville også brøle med og trak i stedet 24. -, Dd6? Det kunne hvid have udnyttet til at spille 25. Tc8+, Txc8 26. Dxd6, hvorefter sort kunne have pakket sammen. Men med 25. Dxe5?, Dxe5 26. fxe5 fik Laurids sin lovende stilling tilbage med udsigt til en overskydende bonde. Dog kun i et enkelt træk, for nu bukkede han bonden væk med det utålmodige 26. -, Td5? 27. Lxe4 i stedet for det tålmodige 26. -, Tf-e8. Og da hvid fik byttet de sidste tårne af i træk 39, kunne Laurids ikke længere holde sammen på den skrøbelige bondestilling på kongefløjen, og han måtte opgive i træk 46. Endnu et ærgerligt pointtab efter at Laurids ellers flot havde bygget op til en tålmodig afklapsning af modstanderen.

Kongeindisk var temaet, da Peter med hvid spillede på bræt 3. Averbakh varianten, hvor sort ofrer en bonde, men hvor det var Peter, der frem til træk 20 stod klart bedst. Så lod han en stærk løber bytte for en springer, og nu var det pludselig sort, der havde overtaget. Men det blev der vendt op og ned på igen med to dårlige sorte træk 33 og 34, der tvang sort til at veksle sin dronning til to tårne og desuden være bagud med tre bønder. Det blev til en fuldstændig overlegen stilling for hvid, som dog lige skulle holde øje med et par matfælder. Efter sorts 46. -, Te4-e2 var stillingen denne:

Her kunne Peter med 47. Da5 næsten have lukket partiet, men da han valgte 47. Dc5, kom sort med igen. For efter 47. -, Tf7 var der en mattrussel på f5, hvis sort fik lov at slå på h2. Efter hvids 48. Dg1 lykkedes det i stedet sort at snuppe a-bonden og doble tårnene i b-linien. Det ville blive rigtig vanskeligt for hvid at vinde, så Peter accepterede en remis efter træk 56. Også her var det et ærgerligt pointtab til vores spiller i et parti, der dog bølgede noget frem og tilbage.

I mit eget parti spillede jeg med sort Nimzowitsch forsvar på bræt 4 og kom meget hurtigt galt afsted. Efter hvids 8. Dd1-e2 var stillingen ret lige:

Her ville 8. -, a6 være et godt træk for at gardere sort mod et for stort pres på dronningfløjen. Men da jeg valgte 8. - , Le4, var partiet nærmest tabt. Efter 9. Sb-d2 var der trussel om bondegevinst for hvid efter slag på e4, så jeg trak 9. -, f5. Men det var endnu værre, for nu truede hvid efter 10. Sb3 med alverdens ulykker, hvor springeren kunne komme til a5 eller c5. Jeg prøvede desperat med 10. -, e6 og senere De7 og Dh4, men det nyttede ikke noget, og jeg måtte opgive i træk 19. Det var meget skødesløst spillet af mig, og som det først afsluttede parti kun med til at svække troen på et godt resultat i matchen.

På bræt 5 spillede Michael med hvid engelsk. Han fik stille og roligt opbygget en klart fordelagtig opstilling, og efter sorts 15. -, Lxg2 så det således ud:

Hvid havde en fremskudt bonde og en velplaceret dronning, der sigtede i flere retninger, og Michael skulle blot slå på g2 med kongen og dermed stabilisere stillingen. Men efter 16. exf6, Txe3 17. fxe3, Lb7 18. fxg7, Dg5 var fordelen gået fløjten for hvid, og stillingen var helt lige. Det var den faktisk frem til træk 33, hvor sort begyndte at få et overtag, og sorts løber blev mere giftig end hvids springer. Det endte med at koste springeren for hvid, og Michael opgav efter træk 46. Egentlig fornuftigt spil af Michael med gode aktioner og godt modspil med dronningen, men nogle små unøjagtigheder bevirkede, at partiet tippede over til sorts fordel.

I Sørens parti med sort på bræt 6 blev der hurtigt rørt rundt i gryden på kongefløjen efter 1. b3, Sf6 2. Lb2, g6 3. g4, Lg7 4. g5, Sh5 5. Lxg7, Sxg7. Det benyttede Søren til at bygge en fordelagtig angrebsstilling op, og den var sådan efter hvids 29. Db3-d5:

Nu kunne sort med 29. -, a5 have brudt hvids spinkle forsvar ned. Der ventede skaktrusler både på a3 og c6. Men Søren valgte dronningafbytning efter 29. -, Dg8, hvorefter gassen gik af ballonen, og der blev taget remis i træk 36.

Der kom hurtigt ild i brættet, da Henrik med hvid på bræt 7 spillede mod et tospringer forsvar og slog korrekt med sin udækkede løber på f7 allerede i træk 5. Men da sort ikke turde slå tilbage med kongen, benyttede Henrik anledningen til at bevare den ekstra bonde og samtidig få sat et eklatant angreb i gang, så bondegevinsten hurtigt blev til en officersgevinst. Efter sorts desperate 11. -, De8-e4, så sorts ruin af en stilling sådan ud:

Her kunne Henrik med 12. Dxd7 have gjort kort proces, da der truede skak på f7, og springeren kunne komme til d2 og efterfølges af lang rokade. Da han i stedet trak “det sikre” 12. Dd4 med efterfølgende dronningafbytning, fik sort ny luft. Det var dog langtfra nok til at ændre på balancen, der stadig var markant i hvids favør. Sort forsøgte at holde sammen på tropperne indtil træk 41, hvor Henrik kunne indkassere den fulde gevinst, da sort gav op.

Endelig spillede Ole siciliansk som sort på bræt 8. Partiet udviklede sig ret jævnbyrdigt måske med en lille overvægt til hvid i starten, men omkring træk 20 tippede det lidt over til sorts fordel. Stillingen var denne efter hvids 22. dxe5:

Sort kunne nu bevare sin lille fordel ved at spille springeren til h7 eller g8. Ole trak imidlertid 22. -, Sd5, hvorefter hvid med 23. Sxh5 kunne bryde igennem sorts forsvar og hurtigt afgøre partiet. Ole måtte derfor opgive i træk 28. En ærgerlig overseelse for Ole, da han ellers havde fået etableret et godt forsvar med god mulighed for et angreb.

Det blev til et ærgerligt nederlag på 5½ - 2½ og nu bliver det mere end svært for 4. holdet at undgå at lande på en nedrykningsplads. Roskilde 1 og Helsingør 2 venter, og de skal sådan set bare besejres. Vi giver selvfølgelig ikke op på forhånd.

19. januar 2025

Hillerød 4 - Helsingør 1: ½-7½

Af Frands Lavrsen

En solstrålehistorie

Tre Hillerødhold hjemme samtidig mod tre stærke 1. hold fra Kalundborg, Roskilde og Helsingør, det var menuen da både 2., 3. og 4. holdet skulle dyste i holdskak på U/Nord hin kølige, men solrige søndag. Optakten til en sådan forestilling var som sædvanligt en flytteforretning værdig med fremkørsel og opstilling af spilleborde og stole og prydelige brætter og brikker, så det udefra set må have lignet en mellemting mellem en udstillingsfacade i Ikea og et træningscenter for ambitiøse Mensa-kandidater. Men det var også en lille generalprøve på forberedelserne til vores store jubilæumsturnering sammesteds i februar, hvor der stiller endnu flere spillere op for at prøve kræfter på de 64 felter.

Udsigten fra spillelokalet er jo formidabel med Teglgårdssøen lige over for. Solens stråler var dog skarpe og varme, så de elektriske rullegardiner måtte køres ned for at skærme mod ulemperne serveret af vejrguderne i det ellers så velkomne vintervejr, ulemper der er meget nærværende, når man skal sidde og spille skak med sollys i øjnene og er ved at svede tran. Og da to af de store rullegardiner uheldigvis ikke virkede, var det virkeligheden for en trediedel af de 48 spillere, der havde valgt at hellige en søndag eftermiddag til maksimal udfordring af hjernecellerne. De spillere, der var tæt på at blive ramt af solstik, tog det nu meget pænt, og da der som i en anden håndboldarena blev tørret sved op på gulvet efter behov, var der heller ingen der led fysisk overlast som følge af faldskader mellem trækkene. Der var dog enkelte spillere, der ud fra deres ansigtsudtryk at dømme så ud til at lide psykisk overlast, men det var mere pga aktiviteterne på brættet, og de måtte selv overvinde strabadserne uden at kunne få hjælp fra et supportteam.

Den altoverstrålende solstrålehistorie stod 4. holdet dog for. Jovist vandt 2. holdet en suveræn og flot pligtsejr på 6-2, og 3. holdet var snublende nær på få et overraskende, men vigtigt matchpoint med 3,5 - 4,5 mod Roskilde. Men det halve point, som Henrik som dagens helt overbevisende hev i land for 4. holdet, var det opmuntrende halmstrå, som holdet kan klynge sig til i bestræbelserne for at undgå nedrykning. Ikke at det halve point betød noget særligt i regnskabet, men rent psykologisk var det en mental saltvandsindsprøjtning, der fastholder håbet om vellykket sæson, når den er slut.

Faktisk kunne det godt være blevet til mere, for både Laurids og Tristan havde overbevisende stillinger undervejs, der med lidt medvind havde givet et helt point til hver, Esben var på ingen måde udspillet, og havde jeg kendt min besøgelsestid i midtspillet, havde der også ventet et halvt point dér, lige som Michael også havde en remis inden for rækkevidde. Var alt det lykkedes, havde vi fået et vitalt matchpoint. Men forventningen til os var kun 1,5 point, så det ville have været vildt overraskende mod det stærke Helsingør-hold. Vi kunne imidlertid bryste os af, at have scoret et halvt point mere end 3. holdet, da de spillede mod Helsingør for nogle uger siden, hvis det kan være en trøst.

Vi kan gå lidt mere i detaljer med de enkelte partier i matchen her:

Esben havde fået æren af at spille mod en stærk IMer, det er nu ikke hverdagskost i mesterrækken, selv ikke på 1. brættet. Partiet med Esben som sort blev en dronninginder, hvor de første 14 træk bød på jævnbyrdig udvikling. I træk 15 slog Esben tilbage med den forkerte brik, men da hvid ikke formåede at udnytte dette, var stillingen igen helt lige her efter hvids 18. Lf5xc8:

Det korrekte her for sort var at slå med dronningen og bagefter tage kvaliteten tilbage med slag på a1 eller e1, hvorefter stillingen stadig var helt lige. Men Esben spillede 18. -, Lxc8 og nu var feltet c6 pludselig udækket, så efter 19. De2, Sxa1 20. Sc6, Dd7 21. Sxe7+, Kh7 22. Sxc8 måtte Esben give op med en officer i underskud.

På bræt 2 spillede Laurids hvid i en dronninggambit. Sort fik lidt spil i starten, men det var stadig ret lige, indtil sort i træk 19. lavede en fejl, der spillede bolden over på hvids banehalvdel, og en endnu større fejl i træk 20, hvilket gav Laurids en gylden chance i denne stilling efter 20. -, Df6-g7?:

Med 21. Dd2 ville Laurids vinde en officer og fuldstændigt smadre hvids stilling, fx. 21. -, Sxe5 22. Lxe5, Dxe5 23. Dd7+, Kf8, Dxb7. Men Laurids trak 21. De4 med en helt lige stilling, og da han fik dronningen ned på h7, var han parat til at tilbyde remis. Desværre fortsatte partiet med nogle afbytninger, hvor Laurids missede et træk, der gav sort en dominerende fribonde i d-linien, så han måtte opgive i træk 38. Virkelig ærgerligt for Laurids.

I en klassisk kongeinder spillede Peter sort på bræt 3. Efter en helt normal udvikling opstod denne helt lige stilling efter hvids 19. Sc3-b5:

Her skulle Peter have spillet 19. -, Txe1 med fortsat lige spil. I stedet valgte han 19. -, Sh5?. Dermed kom hvid til at styre afbytningerne og efter 20. Txf8, Kxf8 21. Df1+, Kg8 22. Txe8, Dxe8 23. Sxc7 var sort efterladt med en bonde for lidt og en dårlig løber. Det kunne sort ikke holde til i det lange løb, og Peter gav op efter træk 41.

I mit eget parti på bræt 4 havde jeg hvid i Birds åbning. Partiet udviklede sig meget jævnbyrdigt dog med en lille fordel til hvid, som jeg satte over styr ved at spille e4 for tidligt i træk 15. Efter sorts 21. -, d5xe4 var stillingen stadig lige:

Her skulle jeg have undladt at slå tilbage med 22. Lxe4, som jeg gjorde. I stedet skulle jeg have trukket 22. De1, og så skulle jeg nok have fået e-bonden tilbage alligevel. Nu vandt sort i stedet en bonde efter 22. -, Lxh3. Herefter var løbet kørt for mig, og selv om jeg strittede imod, måtte jeg opgive efter træk 42.

På bræt 5 havde Michael sort i en dronningbondeåbning, og partiet udviklede sig med skiftende små fordele til spillerne. Efter afbytning af dronninger i træk 19 havde hvid den pæneste stilling men stadig med stor jævnbyrdighed her efter hvids 27. Tb2-d2:

Nu kunne sort med 27. -, Te8 have stabiliseret stillingen, men Michael ville mere og trak 27. -, a4? Det var ikke godt, for nu blev tårnet på c3 fanget efter 28. Td5+, Ke6 29. Kd2. Så var det bal forbi, og Michael gav op.

Tristan havde hvid i en sicilianer på bræt 6. Det handlede om naturlig udvikling i de første træk. Sort kunne have fået en lille fordel i træk 11 og igen i træk 18. Det skete dog ikke, og i stedet var det hvid, der forcerede og fik den bedste stilling. Efter sorts 29. -, Le8xd7 så det sådan ud:

Stillingen var klart fordelagtig for hvid, og nu skulle Tristan have spillet 29. Ta2, dels for at få a-linien og muligheden for at trænge ind på 7. række, dels for at få kongen frem til e3. Da han i stedet trak 30. f5, gik det galt for hvid, og sort kunne få lov at trænge igennem på a-linien. Tristan kæmpede bravt videre, men herefter var der aldrig tvivl om resultatet, og han måtte opgive efter træk 62.

På bræt 7 havde Søren sort i Pircs forsvar. Det blev desværre ret hurtigt svært for Søren. Efter hvids 6. Dd1-e2 var stillingen denne:

Her ville sorts bedste svar have været 6. -, Sc6 eller 6. -, c6. Men efter sorts 6. -, Sb-d7 banede hvids e-bonde sig nu vej til feltet e6. Efter 7. e5, dxe5 8. dxe5, Se8 9. e6, fxe6 10. Lxe6 var sorts stilling smadret. Trods lidt unøjagtigt spil af hvid omkring træk 16 kunne Søren ikke forhindre tabet, og han opgav i træk 21.

Og sidst, men ikke mindst havde dagens helt, Henrik, hvid på bræt 8 i en sicilianer. Trods den store ratingforskel balancerede partiet hele tiden omkring remisgrænsen. Og det var endda Henrik, der havde den største mulighed for at trække fra i denne stilling efter sorts 27.-, Lg7-h8:

Her havde hvid flere gode træk til rådighed fx 28. Sf4 for at få springeren til e6 med stærkt kongeangreb. Men efter 28. fxg6, hxg6 29. Sg3 var det atter en remisstilling, og remis var da også, hvad spillerne blev enige om efter træk 33. Godt gået af Henrik.

Nu venter en afgørende femte runde i mesterrækken, hvor de to Hillerød-hold skal møde de to hold Helsingør 2 og Espergærde 1, som de kæmper mod for at undgå nedrykning. Det bliver vist et par gysere, som vi selvfølgelig tror på, at Hillerød 3 og 4 slipper bedst fra.

26. december 2024

Hillerød 4 - Allerød 2: 3½-4½

Af Frands Lavrsen

Good vibrations

Sådan hed et hit med Beach Boys fra 60`erne. Det var nu ikke dem, der skulle optræde på U/Nord hin søndag, men derimod to klubber med et venskabeligt forhold fra Hillerød og Allerød, som stillede med 8 mand hver. Men der var altså nogle vibrationer eller i al fald en lyd, som Tristans far, Henrik, gjorde mig opmærksom på, mens vi var ved at gøre klar til matchen. Henrik var lidt beklemt ved at nævne, at det måske var aldersforskellen mellem os, der gjorde at han kunne høre den, og jeg ikke kunne. Men den generede tydeligvis både ham og Tristan, og da Allerød også ville stille med nogle yngre folk, måtte jeg jo tage lyden alvorligt - vi skulle jo nødigt beskyldes for at chikanere vores modstandere.

Det var første gang, jeg havde ansvaret for at åbne og lukke i vores nye lokaler, og jeg havde forberedt mig og også fået nummeret til pedellen af Hans i tilfælde af problemer. Det var nu ikke støjgener fra lyde, man måske/måske ikke kunne høre, jeg havde forventet at skulle forholde mig til. Og alt andet fungerede da også fint. Men Henrik tilbød, at han kunne ringe til pedellen, og jeg kunne da også godt sætte mig ind i, at det måtte være generende. Og 5 minutter efter kunne Henrik helt lettet fortælle mig, at han havde fået løst problemet over telefonen - det var en dør på første sal, der ikke var ordentlig lukket, og derfor havde udløst den stressende lyd fra en alarm. Såre simpelt.

Der var nu også gode vibrationer på flere af brætterne, da vi kom i gang med at spille. Især i toppen og ikke mindst i bunden set med Hillerød-øjne. Tristan lavede et flot comeback til en remis, da han oven på en god start pludselig stod skidt, og både Esben, Søren og Ole udnyttede modstandernes fejl og holdt dem derefter i et jerngreb til de overgav sig. Og havde jeg bare selv været lidt mere tålmodig, kunne jeg måske have hevet en remis i land og sikret os et matchpoint. I de øvrige partier var det desværre ret hurtigt op ad bakke for os, og de gode vibrationer lød mere som en hakkende motor.

Lad os se hvad det egentlig var, der skete på brætterne:

På bræt 1 havde Esben sort i en sicilianer. Det bølgede noget frem og tilbage med skiftende føringer. Dronningerne blev byttet af, og efter sorts 27. -, Kg8-f8 så det sådan ud:

Stillingen var helt lige, da hvid kunne opnå remis ved trækgentagelse med 28. Lh6+, Kg8 29. Lg5 og true med slag på e7. Herefter kunne sort ikke spille 29. -, f6, fordi hvid kunne slå igennem på f6 først med løberen og så med springeren, og tårnet på e8 kom til at hænge. Men hvid spillede 28. Te2, og efter 28. -, Se4 29. Lxe4?, fxe4 30. Td1, Lc8 åd Esben sig stille og roligt ind i stillingen og fik hvid til at kollapse på diagonalen d1-h5 og opgive efter 36 træk.

Laurids havde hvid på bræt 2, og der blev spillet dronninggambit. Hvid holdt fint balancen frem til denne stilling efter sorts 17. -, Dxc8:

Nu fik Laurids øje på sorts udækkede springer på e5 og trak 18. Sxg5 for at vinde en bonde. Desværre havde han overset sorts modsvar 18. -, Sd3, og så kom bonden til at koste en kvalitet efter 19. Sf3, Sxe1 20. Dxe1. 18. Lc3 havde været det rigtige træk, men nu brød sort ind i den hvide stilling, og selv om Laurids prøvede at opstille mattrusler på g7 med dronning og løber, var løbet kørt, og han måtte opgive efter 38 træk.

På bræt 3 havde Peter sort i en sicilianer. Det gik meget godt indtil træk 9. Her lavede først hvid et halvdårligt træk 9. e4-e5, som førte til denne stilling:

Her skulle Peter have valgt 9. -, dxe5, selv om det kunne føre til dronningafbytning og en spoleret rokade for ham. I stedet trak han 9. -, Sd7?, der både kostede en bonde og en ødelagt stilling for ham efter 10. exd6, exd6 11. Dd4, Df6? 12. De4+, De7 13. Dxc6. Peter spillede friskt videre, men som han sagde bagefter, kunne han lige så godt have opgivet dér. Det gjorde han dog først i træk 46, det var jo en holdkamp.

Jeg spillede selv på bræt 4 Bird som hvid. Det startede også godt, og jeg stod bedst i denne stilling efter sorts 19. -, c6-c5:

Nu ville det rigtige træk for hvid have været 20. Ta-d1, men i stedet blev jeg lidt for ivrig eller grådig om man vil og trak 20. Sxd5. Nu fulgte nogle afbytninger, der begunstigede sort, som i stedet overtog overtaget fra hvid. Og da jeg så i træk 26 lavede en decideret brøler, der forærede min dronning væk for et tårn, var ballet endegyldigt forbi for mig, og jeg gav op.

Michael valgte som sort på bræt 5 at spille caro-kann og det gav en meget jævnbyrdig start på partiet. I træk 23-26 lavede hvid så nogle unøjagtige træk, der efter hvids 26.Tg3-c3 gav sort denne klart fordelagtig stilling:

Michael kunne have straffet hvid med 26. -, c5, men da der i stedet fulgte 26. -, Da4 27. b3, Da3 28. d5, Dc5? 29. d6 var fordelen flyttet over på hvids hånd. Hvid fik stor terrænovervægt og havde en ubehagelig fribonde på d6, hvilket i sidste ende fik Michael til at kapitulere efter træk 49.

I Tristans debut som holdspiller på bræt 6 blev han som hvid mødt med en caro-kann. Partiet forløb jævnbyrdigt i starten, men Tristan fik stille og roligt opbygget en gunstig stilling med en fribonde i d-linien. Efter sorts 24. -, Tb8-d8 så det sådan ud:

Her skulle hvid have spillet 25. g4 eller 25. d7 for at fastholde trykket mod sort. Men Tristan trak 25. f4, og efter 25. -, Se3 26. Tc1, f5 27. Sc5, Txd6 var det pludselig sort, der var ovenpå. Nu skulle hvid kæmpe med en bonde for lidt, og det gjorde Tristan på bedste vis. Og med en sublim slutspilsteknik reddede han remis i træk 67 i det spændende parti. En flot debut til Tristan.

På bræt 7 havde Søren sort i en kongeinder, og i de første 24 træk var det blot en gang følen hinanden på tænderne. Så spillede hvid i træk 25 f-bonden frem og blottede kongen lidt for tidligt. Efter sorts 25. -, Sb-d5 var stillingen denne:

I stedet for fx at spille 26. Sb1 for at angribe sorts b-bonde fra a3, spillede hvid 26. c4., der både ødelagde hvids bondestruktur og gav sort en åben c-linie. Derefter brød sort ind i stillingen og indkasserede en bonde i træk 33. Søren vandt hurtigt yderligere en bonde, og med udsigt til også at tabe en kvalitet opgav hvid efter 39 træk. Solidt spillet af Søren.

Ole førte de hvide brikker i en sicilianer på bræt 8. De første 19 træk foregik med jævnbyrdig opbygning af stillingen, hvor hvid fik et par fribønder og havde en overskydende bonde, mens sort havde angrebsmuligheder i c-linien. Efter hvids 20. Dxa6 så det sådan ud:

Men nu forivrede sort sig med 20. -, Sg4 i stedet for 20. -, Tc4, der ville muliggøre angreb i c-linien og samtidig afskære hvids dronning fra umiddelbar retræte. Efter 21. Dd3, Db6? 22. h3, Sf6 23. c3 fik Ole fanget sorts løber, og han sad tilbage med både en bonde og en officer i overskud. Selv om sort fik lavet lidt rusk via tårnet i c-linien og omgruppering af dronningen til g-linien, vedblev stillingen at være helt overlegen for hvid, og Ole kørte suverænt gevinsten i garage i træk 46.

Holdet viste igen fremgang, men det var lige netop ikke nok til matchpoint. Så i de kommende matcher skal den gode tendens fortsætte, for at vi kan sikre holdets forbliven i mesterrækken - og det kommer den da selvfølgelig også til at gøre.

21. november 2024

Bornholm 1 - Hillerød 4: 5-3

Af Frands Lavrsen

Blæse vær med det

En ikke uvæsentlig del af optakten til 4. holdets match mod Bornholm 1 var et stormvarsel for lige netop den weekend, hvor vi skulle sejle til Rønne for at spille partierne. Det var det i al fald for mig, der absolut ikke er søstærk. Også Michael lider af den svaghed, og vi havde forberedt os på den på hver sin måde. Så godt fastspændte i Esbens Caravelle, der var det velvalgte køretøj til samlet at fragte os til Ystad, gnaskede Michael ingefær, mens jeg gjorde kål på en søsygepille. Og det virkede for os begge - ingen søsyge på udturen.

Hvad der også fungerede, var lige netop Michaels og min indsats ved brættet på Rønne Bibliotek, for vi var de eneste på holdet, der fik fuld udbytte af anstrengelserne. “Var de mon dopede?”, kunne man spørge. Det var i hvert fald et påfaldende sammenfald af forberedelse og effekt for vores vedkommende. Nu vil jeg da overveje at tage en søsygepille til vores næste hjemmekamp i Hillerød for at undgå at komme på gyngende grund i det parti.

Der var dog fire, der stødte sig gevaldigt på hård bornholmsk granit og måtte gå tomhændede fra brættet. Men både Peter og Micki stod i overkanten undervejs i deres remispartier, så med 3 points vi var da i nærheden af et matchpoint, og det var endda over et halvt point mere end forventet. Absolut et godkendt resultat, når vi oven købet var ramt af tre afbud.

Peter spillede mod Bornholms ene svenske spiller og overraskede ved at tale flydende svensk med sin modstander ikke mindst under den efterfølgende analyse. Det mente kamplederen nu ikke berettigede Peter til et ekstra point. Men blæse vær med det for vi havde en hyggelig tur frem og tilbage og på Café Gustav på Torvet i Rønne, hvor der var tid efter matchen til at sætte et måltid til livs inden færgetid, mens partierne med elektronisk bistand blev analyseret. Michaels ingefær virkede knap så godt på hjemturen, så han fik luksuspladsen på forsædet i bilen, for at han kunne komme til hægterne igen.

Mens lygtepælene svajede udenfor i den kraftige blæst blev dysten afgjort på følgende vis:

På bræt 1 spillede Esben hvid i en dronninggambit. Allerede efter sorts 8. -, c6 havde han denne fordelagtige stilling:

Esben havde ofret en bonde og skulle nu høste frugten af det offer med 9. Df3 som efter 9. -, Lb7 ville vinde bonden tilbage og spolere sorts bondestruktur. Desværre trak han 9. Le2, og sort bevarede den overskydende bonde efter et par afbytninger. Derfra blev hvid langsomt men sikkert trykket mere og mere tilbage på dronningfløjen initieret af to sorte fribønder. Selv om Esben kæmpede bravt og indimellem øjnede muligheden for at komme tilbage i partiet, måtte han dog kaste håndklædet i ringen efter træk 41.

Peter spillede sort på bræt 2 i en dronningbondeåbning, der udviklede sig meget jævnbyrdigt. Stillingen efter sorts 14. -, Sexc5 var denne:

Her enedes spillerne om remis. Computeren giver endda sort en fordel på 0,5, men i betragtning af at modstanderen havde 127 mere i rating, var det alligevel et fint resultat for Peter.

I mit parti på bræt 3 havde jeg hvid i Birds åbning, hvor jeg gjorde klar til kongeangreb. Efter hvids 16. Dg4-e2 så det sådan ud:

Stillingen var fordelagtig for mig med mange af sorts officerer parkeret på dronningfløjen. Her var det bedste for sort 15. -, g5, hvor jeg godt nok stadig havde en fordel, selv om springeren måtte på tilbagetog. Men sort trak 15. -, Se7, og så gik det galt for ham. 16. fxg6, fxg6 17. Sxg6, Sxg6 18. Dxh5 og sort opgav. Springeren på g6 kunne ikke reddes pga det udækkede tårn på d8, og så var stillingen håbløs for sort med de to fribønder som spydspidser for hvid.

Michael havde sort på bræt 4 med et semi-slavisk forsvar. Spillerne fik hurtigt og uden rokader sat angreb i gang på hver sin fløj, og det førte til en gunstig afbytning for Michael i træk 11. Efter hvids fejlagtige 16. Tg1-g4 var denne stilling på brættet:

Hvid skulle i stedet have spillet 16. Kf1 for at skaffe plads til løberen på d2. Nu kunne sort nemlig lave fuldstændig ravage i sorts lejr med 16. -. c3, og det lykkedes han i den grad med efter 17. bxc3, bxc3 18. Lxc3?, Txc3 19. Dxc3, Lb4. Værs`go en dronning for et tårn i posen til Michael og game over for hvid, selv om han sprællede i garnet lidt endnu, inden han lod sig sætte mat efter 31 træk. Flot udnyttet af Michael - det der ingefær var vist ikke så ringe endda.

På bræt 5 havde Henrik hvid mod Aljechins forsvar. Omkring træk 15 skete et par afbytninger, der gav sort aktivt spil på kongefløjen og satte Henrik under pres. Efter sorts 24. -, Te8xe5 holdt Henrik nogenlunde balancen i denne stilling:

Med 25. Dd2 kunne han have håbet på at klare sig, men da han i stedet valgte 25. Df3 blev dronningen fanget efter 25. -, Tf-e8 26. Se2, Te3 27. Sxg3, Txf3 28. Txf3, Dd4 29. Kh2, Dxd1 uden tilstrækkelig kompensation. Henrik kæmpede heroisk videre, men måtte opgive efter træk 44.

Torben valgte som sort på bræt 6 Pircs forsvar. Med et lidt forhastet bondefremstød i træk 7 kom han hurtigt i modvind. Det skete efter, at hvid netop havde spillet 7. d5 i denne stilling:

Her skulle Torben have trukket 7. -, cxd5 med helt lige spil. Da han i stedet fortsatte 7. -, b4 8. dxc6, Se5 9. Sd5, Sxc6 10. Sxf6, exf6 var stillingen helt spoleret for Torben. Han forsøgte dog at komme tilbage mod sin rutinerede modstander, men måtte kapitulere i træk 37, da hvid med tre forbundne fribønder på dronningfløjen uhindret kunne tromle frem.

På bræt 7 havde Ole hvid i en sicilianer. Uheldigvis overså Ole, at sort kunne snuppe en bonde i denne stilling efter 7. -, Ld6:

Her kunne Ole blot spille 8. g3, men efter 8. Lg5 røg bonden på h2, og det kom han sig aldrig over. Ole spillede fornuftigt videre, men det var mod overmagten og en ratingforskel på næsten 200, så han opgav efter 23 træk.

Micki spillede et flot parti på bræt 8, hvor han havde sort i en sicilianer mod en væsentligt højere ratet modstander. Partiet udviklede sig ret lige, men med modsatte rokader fik Micki alligevel sat et pres ind på kongefløjen, der virkede mere overbevisende end hvids tilsvarende på den modsatte fløj. Efter hvids 23. Sf1-e3 opstod denne stilling:

Her kunne Micki med 23. -, h4 have lagt yderligere tryk på, men med 23. -, Se6 gik gassen lidt af ballonen. Hvid vandt oven i købet en bonde, men med præcist spil lykkedes det Micki at holde remis med en bonde for lidt i en helt lige stilling efter 36 træk.

Resultatet mod Bornholm 1 var en helt klar oprejsning efter afklapsningen mod 3. holdet i 1. runde. Den tendens vil vi selvfølgelig fortsætte i de næste matcher. Og så blev det en rigtig hyggelig bornholmertur.

Læs om kamp

HIL 4 - ALL 2

BOR 1 - HIL 4

HIL 4 - HIL 3

11. november 2024
Hillerød 4 - Hillerød 3: 1-7

Af Frands Lavrsen

Veterantræf

Titlen burde vel rettelig være ‘Lokalderby i mesterrækken’, men for mig var det i høj grad en parade af mange af de spillere, der i mere end tredive år har været fremtrædende i skakklublivet i Hillerød, veteranerne. Godt krydret af 3-4 af vores unge talenter og et par stykker mere skulle de alle kæmpe over for hinanden i regie af holdopdelingen og styrkelisten.

Matchen blev afviklet i vores nye lokaler på U/Nord. Hvor vi tidligere har måttet kante os forbi hinanden, når vi var mange, er der her så meget plads, at vi snarere kan blive væk for hinanden i det store lokale og flere mindre tilstødende lokaler. Det er jo ren luksus. Dertil kommer en fin udsigt over til Teglgårdssøen og de nærmeste omgivelser.

Når man mellem trækkene går rundt i lokalet, kan man nærstudere lidt af studiemiljøet. Begrebet en bogstøtte får pludselig en ny betydning, når ét af hjulene på et mobilt whiteboard er afstattet af en bog, og på opslagstavlen kan man læse om studenterfester med studentermenu og blive helt nostalgisk, eller man kan overveje at reagere på opslaget, der søger efter personer til lektiehjælp.

På brætterne skulle der kæmpes, og det blev der. Selv om det var et lokalopgør, blev der ikke givet ved dørene. I lang tid var det i flere af partierne uklart, om der ville blive en vinder. Det blev der i seks af partierne, hvor 3. holdet havde marginalerne med sig og trak det længste strå til en 7-1 sejr, der nok var lige i overkanten.

Lad os dykke lidt ned i, hvordan det gik for sig:

På bræt 1 var det et ægte veteranopgør mellem Esben med sort og Carsten E. Partiet startede ikke som siciliansk, men endte med at blive det i en variant, hvor hvid havde spillet både e4 og c4. Hvid forsøgte med et kongeangreb, mens sort byggede op på dronningefløjen. Hvid fik mest pres ud af det, og efter hvids 26. e5 så det sådan ud:

Hvid trak nu 26. -, Lc5, men skulle have valgt 26. -, Sc5, dels for at undgå en for hvid fordelagtig afbytning af de sortfeltede løbere, dels for at forhindre hvids springer i at komme til a4. I stedet fik hvid nu et kraftigt pres på dronningfløjen for at kunne udnytte den ekstra bonde og de to sammenhængende fribønder. Desværre missede Esben tidskontrollen og overskred i træk 38, men stillingen var nok tabt alligevel.

I mit eget parti på bræt 2 med hvid mod Nienke spillede vi Birds åbning. Oven på nogle naturlige udviklingstræk fik jeg med nogle bondefremstød skabt et godt pres på kongefløjen. Det gav denne stilling efter sorts 14. -, Td8:

Her valgte jeg en forkert plan ved at spille 15. f5, der fuldstændig gav sort overtaget efter 15. -, dxc3 16. bxc3, Dxe5 17. Sb5?, cxb5 18. Lxa8, Dg3+, der ledte til at sorte satte mat i få træk.

På bræt 3 havde Rasmus sort mod Rói i en indisk åbning. Partiet udviklede sig helt lige de første 10 træk. Men så fik Rasmus åbnet lidt for hurtigt op på kongefløjen med 11. -, f5, og og efter hvids 15. Te1+ opstod denne stilling:

Her kunne hvid have forsvaret sig med 15. -, Kd8, men Rasmus valgte 15. -, Kf8, og efter hvids 16. Se4 blev presset for stort for sort. Tårnet på h8 kom aldrig i spil, og Rasmus opgav i træk 25.

Michael havde hvid mod Hans på bræt 4. Der blev spillet engelsk, og sort fik ret hurtigt et overtag med en åben h-linie og en hvid dobbeltbonde i e-linien. Men det afgørende gennembrud lod vente på sig, og Michael fandt mange gode forsvarstræk. Efter sorts 47. -, Db5-d7 var denne helt lige stilling på brættet:

Med 48. Dxd7, Kxd7 49. a4 kunne sort nemlig få et teoretisk remisslutspil på trods af en bonde for lidt. Da Michael i stedet trak 48. Sd5, kunne han efter afbytning af springerne ikke holde sort tilbage på dronningfløjen, og det endte desværre med, at han blev sat mat i træk 61.

Et meget jævnbyrdigt opgør fandt sted på bræt 5, hvor Søren havde sort mod Peter S. Det blev en Caro-Kann, og vi skulle frem til træk 30, før der foregik noget spektakulært. Efter sorts 30. -, Kg8 så det således ud:

Her ville hvid prøve at bryde jævnbyrdigheden og trak 31. Txe6. Det er naturligvis et spændende offer, men det ændrede ikke ved balancen. Selv om hvid fik tre bønder for tårnet og gerne ville have g-bonden i mål, kunne det kun blive til evig skak, og det var da også, hvad Søren accepterede efter 38 træk.

Henrik spillede på bræt 6 et fransk parti mod Alexander. Sort fik en bonde og et lille overtag omkring træk 14, og stod bedst indtil han spillede det dristige 20. -, f7-f5, og denne stilling fremkom:

Her burde Henrik have taget bonden tilbage med 21. Sxc5. Men Henrik valgte 21. Lxd4, og det gav sort en ekstra bonde og en afgørende fordel, som han udnyttede til at forstærke angrebet mod hvids konge. Henrik måtte derfor kapitulere efter træk 40.

Arne havde sort mod Lars på bræt 7, og han valgte at spille Philidors forsvar. Desværre kom han galt afsted allerede i træk 4 i denne stilling, efter at hvid havde spillet 4. Lc4:

Det rigtige i denne stilling ville have været 4.-, c6. Da Arne i stedet spillede 4. -, Le7, mistede han en bonde og fik en presset stilling efter 5. dxe5, Sxe5 6. Sxe5, dxe5 7. Dh5, hvorefter enten e-bonden eller f-bonden ryger. Det blev op ad bakke for Arne i resten af partiet, og selv om han kæmpede bravt, måtte han opgive efter 53 træk.

Endelig havde Ole hvid mod Peter L. på bræt 8 i endnu et rent veteranopgør. Det blev en Caro-Kann, hvor Ole så tidligt som træk 4 fik en fordel, som han bevarede og udbyggede frem mod træk 20. Efter sorts 20. -, Df6-f5 fik vi denne stilling:

Her kunne Ole med 21. dxc5 eller 21. Dg2 have fastholdt presset på den lange diagonal mod den udækkede løber på b7. Men med 21. c4 forpassede han den mulighed, og fordelen løb ud i sandet efter afbytning af dronningerne. Spillerne blev derfor enige om remis i en helt lige stilling efter træk 23.

Det blev en lidt hård start for 4. holdet. Men vi skal nok komme stærkt igen - turneringen er jo kun lige begyndt.