Mesterrække 2025-26

Læs om

Se også

2. december 2025

Espergærde 1 - Hillerød 4: 6-2

Af Frands Laursen

Det springende punkt - en springer for livet

Overskriften hentyder til situationen omkring slutstillingen i mit eget parti i 4. holdets match mod Espergærde 1. Den kommer jeg tilbage til senere.

Ingen tvivl om at vi på forhånd kunne imødese en svær match, fordi vi havde 4 reserver på holdet. Vi tabte da også 6-2 og den teoretiske forventning var 5 1/2 - 2 1/2. Havde vi stillet i normal opstilling, havde vi kunnet forvente en meget mere jævnbyrdig match. Men skak er jo ikke hele livet, og der kan være vidt forskellige begrundelser for at melde fra til en holdmatch. Sygdom var (heldigvis) ikke engang inde i billedet.

Espergærde er en mindre klub, men de har jo også haft deres storhedstid. I dag er de mere sårbare og selv et enkelt afbud, som de havde til denne match, kan give udfordringer. Det havde de fået løst med en dispensation til at bruge en spillende kampdommer. En sådan tilpasning bør jo heller ikke give problemer, og det gjorde det absolut heller ikke på denne dag. Oven i købet tog Espergærde gæstfrit og varmt imod os som modstandere, der gerne ville give dem kamp til stregen. Det kunne vi så ikke helt, men Espergærde var jo ikke inden vi ankom til matchen bekendt med, at vi ikke stillede i stærkeste opstilling. Men vi kunne nyde den gratis kaffe og småkager.

Et resultat som 4 1/2 - 3 1/2 havde dog været mere retvisende for det, der foregik på brætterne. Michael og jeg kunne godt have skrabet 1 1/2 points mere sammen.

De enkelte partier i matchen forløb på denne måde:

På bræt 1 spillede Hans hvid i en sicilianer. Stillingen forblev længe ret lige og temmelig lukket. Først var Hans lidt i teten, men efter en bondeafbytning i træk 19 svingede det lidt over til sorts fordel. Det varede dog kun til træk 25, hvor sort opgav at rokere og spillede sin konge lidt ud på brættet. Herved kom hvid igen i en lidt bedre position. I træk 36 og nok specielt efter træk 39, hvor Hans kunne have givet sin a-bonde mod at få lettet lidt af presset fra sort på dronningfløjen, fik sort dog især med den sortfeltede løber skabt nogle fordele og trusler, der førte til denne stilling efter sorts 46. -, Df6-g5:

Her skulle hvid have spillet 47. Te2, men efter 47. Df3, Le3+ 48. Kf1, Txd3 opgav Hans forståeligt nok at spille videre. Lidt ærgerligt at dette ellers meget jævnbyrdige parti ikke lige kunne trække et halvt point hjem til Hillerød.

Martin spillede med sort på bræt 2 i en skotsk åbning. Efter lidt skiftende fordele blev der byttet officerer af i centrum, og derved fremkom denne stilling efter hvids 12. Dc2-a4+:

Nu ville 12. -, Ld7 have bevaret en lille fordel for sort, men Martin trak 12. -, c6 og så kom hvid ind i stillingen med 13. Sd6+. Og efter fortsættelsen 13. -, Kd7 14. Dxd4 blev stillingen gradvist forværret for sort, så Martin måtte bide i det sure æble og opgive i træk 21.

På bræt 3 havde Michael hvid i en engelsk åbning. Frem til træk 30 var stillingen meget lige, men så fik sort åbnet h-linien med et vist pres til følge. I træk 35 kunne Michael have fået udlignet med et smart tårnoffer. Det skete ikke, og sorts pres fortsatte, indtil hvid nærmest fik en matchbold efter sorts 46. -, Kg7-f7 og denne stilling:

Her kunne hvid med 47. De2 have tvunget sort til at ofre et tårn med 47. -, Tfxg4 for at forhindre, at hvid med Lh5 trængte fuldstændig ind på sorts banehalvdel. Michael trak 47. Kg3, men fik en ny chance for at spille De2, da sort valgte 47. -, Th8, og igen efter 48. Te6, Td4, men nu spillede Michael 49. Dc3 og begyndte så at føre bønderne på dronningfløjen frem. Det førte til en meget åben stilling og en gigantisk uudnyttet chance for at afgøre partiet til hvids fordel i træk 56 efter en stor fejl af sort. Den blev fulgt op af en stor fejl af hvid, der desværre betød at sort kunne sætte mat i tre, og Michael opgav i træk 57. En dramatisk og kaotisk afslutning, der lige så godt kunne have sendt hele pointet til Hillerød efter flot spil af Michael.

I partiet på bræt 4 havde Henrik sort i en skotsk åbning. Stillingen udviklede sig meget jævnbyrdigt frem til træk 21, hvor hvid måske ikke helt korrekt gav en bonde for at få noget mere spil. Men det fik den ønskede effekt, efter at sort spillede 24. -, h7-h5 med denne stilling som resultat:

Nu burde hvid have spillet 25. Ta-d1 for at få tårnene i spil, men da hvid i stedet spillede 25. Lc4, fik sort plads i centrum og vandt efter afbytning af både løbere og springere den tabte bonde tilbage og fik i tilgift et ret lovende kongeangreb. Da sort i træk 35 spillede f4 var ballet forbi for hvid, og hvids stilling faldt sammen. Henrik kunne tage imod en fremstrakt opgivende hånd i træk 40 og nyde at være dagens første og eneste sejrherre fra Hillerød.

I mit eget parti spillede jeg Bird med hvid på bræt 5. Partiet fulgte langt hen ad vejen den gængse teori, hvor hvid angriber på kongefløjen, mens sort forsøger sig med modspil på dronningfløjen. Det afgørende gennembrud for hvid kom, da jeg i træk 20 fik mulighed for at slå på f7 med min hvidfeltede løber. Det banede vej for min dronning, men det var stadig ikke nemt at finde gevinstplanen, for der var også meget åbent omkring min egen konge. Først da sort i træk 25 begik en stor fejl, der tillod en for hvid gunstig afbytning af de sortfeltede løbere, fik hvid en oplagt gevinststilling. Problemet var bare, at jeg ikke kunne få øje på gevinstplanen, selv om den var lige for næsen af mig. Slutstillingen, hvor jeg helt hovedløst tilbød remis efter at have trukket 30. Dh5-f7+, så sådan ud:

Uanset om hvid flyttede kongen til h8 eller h7 ville 31. Sf3 føre til en omgående gevinst for hvid, da det hvide tårn kunne komme til h4. Sort kunne kun udskyde afgørelsen ved at ofre dronningen. Det træk havde jeg også set som min første indskydelse, men havde forkastet det, da jeg havde fået ind i hovedet, at sort efter 31. -, De1+ ville kunne skakke mig rundt på brættet. Sort havde dog kun én skak mere, for hvids konge kunne gemme sig på g3, da springeren på f3 dækkede både felterne e1 og g1. Og da jeg efterhånden havde brugt næsten al min tid på at tænke andre varianter igennem, tilbød jeg remis. Hvor tåbeligt af mig. Man skal aldrig undervurdere en springers rækkevidde og særprægethed, fordi den er så speciel. Det var virkelig et springende punkt, at jeg ikke lod den hest springe for hvids liv. Og den sorte springer var jo også helt til hest.

Ulriks parti med sort på bræt 6 blev til en dronninggambit uden det store drama. I træk 16, hvor hvid spillede b2-b4, kunne sort have valgt en lidt mere aktiv variant, men det fik Ulrik indhentet med sit 29. -, b7-b5, hvorefter han fik en gunstig stilling med et tårn ind i hvids rækker. Det så ud på denne måde efter hvids 26. Tf1-e1:

Her kunne sort have prøvet at udnytte mulighederne på diagonalen g1-a7 med 26. -, Sh5. Men Ulrik valgte en lidt mere forsigtig tilgang med trækkene 26. -, Sd7 27. Df1, Sxe2 28. Txe2, Tc8 29. De1, hvorefter parterne aftalte remis, hvilket var ok i den stilling, der fremkom. Men Ulrik kom igennem partiet med fanen højest hævet.

På bræt 7 kæmpede Ole med hvid i en sicilianer. Det afgørende punkt i partiet indtraf desværre for Ole ret tidligt, hvor sort op til denne stilling lige havde spillet 8. -, d7-d5:

Sort truede nu med e5 efterfulgt af en gaffel med d4. Hvids bedste træk var 9. Sd-e2, men Ole spillede 9. Ld3, hvilket kostede en officer for to bønder efter 9.-, e5 10. Sb3, d4 11. Sxd4, exd4. Ole spillede selvfølgelig frejdigt videre, og den ubalance, der var opstået efter afbytningen, blev ikke forværret for hvid før omkring træk 30. Herefter gik det støt ned ad bakke for hvid, og Ole måtte efter en heroisk kamp opgive i træk 55.

Vores debutant Christopher, ikke blot på 4. holdet, men i holdturneringen i det hele taget, spillede skandinavisk som sort på bræt 8. Stillingen var meget lige med opstilling til angreb fra begge sider frem til denne stilling, hvor hvid netop havde spillet 18. Sc3-e4:

Her havde sort stået sig bedst ved at spille 18. -, Sg-f6 med fortsat lige spil. Christopher valgte dog 18. -, b6, og efter 19. Dc3, f5 20. Sg5 var sorts kongestilling pludselig meget åben med lidt for mange ubehagelige trusler rettet mod sig. Det kæmpede Christopher bravt mod, men i det lange løb kunne han ikke modstå presset, og han måtte opgive efter 44 træk.

Resultatet af hele matchen var selvfølgelig ikke tilfredsstillende for os. Men det retter vi op på i den næste match, og vi er jo stadig godt med i toppen af rækken.

17. november 2025

Hillerød 4 - Hillerød 3: 5½-2½

Af Frands Laursen

David og Goliath - eller bare venner?

Når Hillerød Skakklub stabler så stort et arrangement på benene, som det er at være vært for en dobbeltrunde i Skakligaen, og det bliver så vellykket gennemført som tilfældet var den 1. og 2. november 2025, kan man ikke undgå at være lidt stolt af at være en del af den klub. Ikke nok med at 1. holdet levede op til forventningerne ved at vinde deres to matcher, men alt ved forløbet klappede, også livetransmissionen, hvor vi havde allieret os med de to eksperter Freja og Casper, som altid er garanter for, at teknikken fungerer.

Lidt rørende var det også, da sønnen til den tidligere juniorverdensmester og 6-foldige danmarksmester i 80-erne og 90-erne Curt Hansen spurgte, om han måtte tage billeder af sin far, når de begyndte at spille, for han havde ikke spillet et seriøst parti i 9 år. Det måtte han selvfølgelig godt. Curt Hansen skulle oven i købet spille mod vores 1. bræt på 1. holdet og regerende danmarksmester, Jesper Thybo, og det parti endte remis.

Som et appendiks til hovedbegivenheden, sæsonens to første runder i Skakligaen, blev også 2., 3. og 4. holdets første matcher i hhv. 1. division og mesterrækken behændigt integreret i aktiviteterne. Så om lørdagen spillede 80 spillere fra Skakligaen, og om søndagen var i alt 112 spillere i gang ved brætterne. Det førte til en tilfældig pudsig episode, hvor en spiller fra 2. holdet mødte lidt sent frem om søndagen og straks satte sig ved det eneste bræt, han kunne få øje på, hvor der var en ledig plads, og partiet ikke var startet. Han havde imidlertid overset, at 2. holdet skulle spille i et sidelokale og ikke i det store lokale, der var forbeholdt Skakligaen. Der blev spillet nogle få træk, inden miseren blev opdaget, og det parti genstartet med de rigtige spillere.

Og nu nærmer vi os det, som dette referat egentlig handler om, nemlig lokalopgøret i mesterrækken mellem 3. holdet og 4. holdet. Ret overraskende løb 4. holdet med sejren på 5 1/2 - 2 1/2.
Det er bestemt ikke for at hovere, men det er nu meget rart, når små “hints” bliver fulgt. Jeg havde nemlig i en opvarmningsmail til 4. holdet forud for matchen skrevet sådan: “Det er jo et lokalopgør, hvor vi ikke er favoritter. Men selv blandt venner synes jeg nu, at det er sjovt, hvis vi kan drille de lidt stærkere spillere, så hold jer endelig ikke tilbage 😉”. Det tegner da meget godt for 4. holdets videre færd i holdturneringen i denne sæson, at en sådan opfordring blev taget så seriøst.
Vi havde endda måttet indsætte to reserver på 4. holdet, men hverken Morten B. eller Søren N. lod sig kyse af at være underratede i deres partier og indkasserede hver et fuldt point.

Substansen i matchen, de enkelte partier, forløb på denne måde:

Esben havde hvid mod Carsten E. på bræt 1. Der blev spillet en dronningbondeåbning, og Esben var ikke til sinds at grave sig ned i et forsvar, så allerede i træk 8 spillede han en springer fra f6 til e4, som blev byttet med Carstens c3-springer. Den måtte Esben slå med d5- bonden på e4, som Carsten herefter truede med Sd2. Og her slog Esbens behov for fremdrift fuldt igennem med et skinoffer på f2 med en løber, hvorefter denne stilling fremkom efter sorts 10. -, Lxf2:

Hvis hvid svarede 11. Txf2, ville der følge 11. -, e3 og en bekvem afbytning for sort på f2 eller d2. Men hvid trak korrekt 11. Kh1, og så måtte løberen trække sig tilbage. Her valgte Esben fejlagtigt 11. -, Ld4, der umiddelbart så fornuftigt ud, fordi det også truede hvids udækkede tårn på a1. Korrekt havde været 11. -, Lc5. Men bemærk lige, hvad sort nu havde begavet hvid med: en åben f-linje, en åben d-linje og en åben diagonal a3-f8. Det var mere end sorts stilling kunne holde til. Partiet sluttede med 12. Sc5, Dc7 13. La3, Le5 14. Ld6, hvorefter Esben opgav, fordi alle varianter ville tabe mindst en officer.

Partiet på bræt 2 mellem Alexander med hvid og Finn blev meget livligt og afvekslende med skiftende føringer og med Alexander i den offensive rolle. Det var en sicilianer, hvor hvid i træk 16 modigt men ikke helt korrekt ofrede en officer. Det var dog nok til at forvirre sort, og allerede i træk 23 var stillingen lige igen, selv om hvid stadig manglede officeren. Men efter 29. træk, så det igen sort ud for hvid. Sådan svingede det frem og tilbage i komplicerede stillinger, indtil hvid i træk 40 i denne stilling efter 40. -, Lg7-f8 pludselig havde en eklatant fordel:

Nu kunne hvid vinde nemt med 41. c6, fordi det ville koste sort for meget materiale at stoppe c-bonden. Men Alexander trak 41. Tb6, og selv om der stadig var en pæn hvid fordel, formåede Finn at holde balancen, så partiet sluttede remis i træk 52. Set over partiet som helhed var det nok et fair resultat.

Peter B. havde sort mod Peter S. i en siciliansk drage på bræt 3. Stillingen var stadig lige efter hvids 12. h2-h4, men da sort herefter byttede springere af på d4 i stedet for straks at spille 12. -, h5, skabte det en ubalance i stillingen til fordel for hvid. Det udnyttede Peter S. ved at spille 14. g4, så denne stilling opstod:

I den stilling ville 14. -, e5 være det bedste træk for sort, men Peter B. valgte at satse hele butikken med 14. -, Sxg4, hvorefter det blev svært for sort. Men hvid hjalp lidt til med et tvivlsomt kvaltetsoffer i træk 18, der banede vejen for, at stillingen næsten var lige igen efter træk 26. Et forsøg fra sort på modspil mislykkedes dog og kostede en kvalitet. Med et velvalgt officersoffer til sidst fik hvid fremtvunget et vundet slutspil, og Peter B. måtte opgive i træk 48 efter en seværdig dyst.

Med hollandsk som tema spillede Morten B. med hvid mod Rasmus på bræt 4. Det blev ret hurtigt hvid, der tog initiativet godt hjulpet på vej af sort, der undlod at rokere i træk 12. Det bragte sorts konge til en noget udsat placering på dronningfløjen, hvilket hvid udnyttede til at sætte et farligt angreb ind på netop den fløj. Efter hvids 27. Tf1-f2 så det sådan ud:

Her var 27. -, dxc5 nødvendigt for sort, men da der fulgte 27. -, d5, kunne Morten med b- og c-bønderne fange Rasmus`s løber på a6. Det førte til et afgørende angreb for hvid, som resulterede i, at sort opgav efter træk 38 efter elegant spil af Morten.

På bræt 5 spillede Michael med sort Caro-Kann mod Yogasimman. Sort kom noget under pres fra træk 25, og efter sorts 30. -, Dc7-e7 var stillingen denne:

Nu kunne hvid med 31. Ta-d1 fastholde en klar fordel. Men hvid ofrede springeren med 31. Sxf5, sikkert med den bagtanke at fange sorts tårn. Efter 31. -, exf5 32. Dxf5, Th4+ 33. gxh4, Dxh4+ 34. Kg2, Td2+ fik sort imidlertid et afgørende angreb, der endte med at koste hvid dronningen efter træk 40, og hvid måtte opgive. Flot spillet af Michael.

Henrik var bestemt ikke favorit med hvid mod Lars på bræt 6, hvor der blev spillet siciliansk. Det tror jeg nu ikke han tænkte på undervejs. I starten af partiet var det nemlig hvid, der var mest fremme i skoene, men efter hvids rokade i træk 12 svingede initiativet over til sort, dog uden at det førte til væsentlige fordele. Efter sorts 26. -, Ld4xc3 fremkom denne jævnbyrdige stilling:

Og følg så lige de næste træk 27. Lxe6+, Kh8 28. bxc3, Sc5 29. f5, d4? 30. Lg5 og sorts dronning var fanget. Lars opgav efter 30. -, Txe6 31. fxe6. Godt set af Henrik i et ellers jævnbyrdigt parti.

I mit eget parti på bræt 7 mod Carsten P. kom vi ud i en dronninggambit i et rent holdlederopgør. Allerede i træk 12 kunne jeg som sort have fået en god fordel med et bondefremstød g7-g5, men jeg var lidt forsigtig og valgte at rokere kort. Og så fortsatte vi ellers nogenlunde jævnbyrdigt, men med mig i kommandostolen, med at manøvrere rundt i centrum med et par mindre svækkelser af hvids stilling til følge. Efter 29. Lf1-d3 (?), Txd4 (en bonde) 30. Tc3-c4?, nåede vi denne stilling:

Stillingen var allerede inden dårlig for hvid, men hvids træk 30 er en stor fejl. Det havde hverken Carsten eller jeg opdaget, for vi havde begge øje for sorts udækkede dronning på b6. Men den rigtige fortsættelse for sort er 30. -, Txd3, for prisen for hvid ved at snuppe sorts dronning er alt for høj, fx. 31. Dxb6, Txd1+ 32. Kg2, T8-d2+ 33. Kh3, Ld6!, og hvid kan godt pakke sammen. Så da jeg spillede 30. -, Lxd3 med fortsættelsen 31. Txd3, c5(?) 32. Tcxd4, Txd4 33. Txd4, cxd4 34. Sf5, Dc7, slap Carsten i første omgang med skrækken, men min fribonde på d-linien og en svækket kongestilling slap han ikke for. Og da han fortsatte med 35. Dxd4?, og det kørte videre med 35. -, Dc1+ 36. Kf2, Dc2+ 37. Ke3, Dxf5, var det game over for hvid. Carsten opgav efter træk 45.

Partiet på bræt 8 mellem Søren N. med hvid og Martin J. blev dagens længste med 61 træk. Og måske også det parti, hvor kimen til slutresultatet blev lagt hurtigst. Allerede sorts 7. -, Lb4 var lidt betænkeligt, 7. -, Le7 havde været bedre for sort. Med fortsættelsen 8. Da4, Sc6 9. Sd4 blev denne stilling opnået:

Sort var lidt under pres og havde været bedst tjent med at spille 9. -, Dd6, men valgte 9. -, Dd7. Herefter fulgte en række afbytninger, incl. af dronningerne, så fra træk 17 var det et slutspil med en ekstra bonde til hvid og et tårn og to lette officerer på hver side. Hvid bevarede fordelen, men efter træk 50 var det tæt på remis. Søren holdt dog hovedet koldt og indkasserede fortjent det fulde point efter træk 61.

Alt i alt en overbevisende præstation af 4. holdet. Det lover godt for næste runde, der byder på et tilsyneladende jævnbyrdigt opgør ude mod Espergærde.