Hillerød skakklub
stiftet 1910

2016 2013 2012 2011 2010 2008

Sekskantsmatch 2010


Af Peter Svendsen

I år skulle vi så til Helsingborg i anledning af den traditionelle venskabsmatch. Matchen er i mellem de 3 danske klubber, Nordkalotten, Helsingør og Hillerød, og de 3 svenske klubber, Helsingborg SS, Helsingborg ASK og Åstorp.
Man spiller kun et parti, men på hvert hold med 10 spillere, er der så 2 fra holdet, der møder samme klub, så man på den måde får mødt samtlige klubber alligevel.

Vi spiller i en cyklus på 6 år, hvor vi i år er nået til 4 runde. Vi har ikke klaret os så godt indtil videre. Faktisk lå vi sidst inden denne runde. I toppen kæmpede Helsingør, Nordkalotten og Åstorp.

I år stillede vi med et fornuftigt hold, dog uden at være prangende. Det gik bedre end, vi havde håbet på. Med spillere i de 2 allersidste partier, der spillede på gevinst, så det ud til, at vi vil snyde de andre og løbe med sejren i denne runde. De 2 sidste af vores kæmper, der sad og sled, var Carsten og Jens. Carsten fik efter lang tid, men meget sikkert, omsat sin klare gevinst til et helt point. Jens var på 1. bræt oppe imod GM Johnny Hector, der selv om han er svensker, repræsenterer Nordkalotten. Stormesteren havde presset Jens meget kraftigt i hele partiet, men havde også ofret et par bønder undervejs. Jens spillede rigtig godt og holdt presset, og fik afviklet til et slutspil med to merbønder. Slutspillet var dog stadig svært, og i et forsøg på at vinde, missede Jens desværre en simpel trækfølge, og så var det pludselig stormesteren, der vandt alligevel. Så ærgeligt for Jens, som havde spillet et ellers super flot parti.
Ellers var deltagere og resultater følgende.

Jens Østergaard, 0
Christopher Pedersen, 0
Carsten Erlandsen, 1
Lars Nilsson, 1
Palle Skov, 0
Peter Svendsen, 1
Laurids Paulsen, 0
Henrik Holm, 1
Henrik D. Hansen, 1
Martin Percivaldi, 1

Sammenlagt blev det til 6 point, og en delt 2. plads, sammen med Åstorp, efter Nordkalotten. Som de kloge vil se, havde en sejr til Jens betydet, en stormesterskalp, og en sikker sejr til Hillerød i runde!

Holdenes resultater i 4. runde blev følgende.

Nordkalotten, 6½
Hillerød, 6
Åstorp, 6
Helsingborg SS, 5
Helsingør, 4
Helsingborg ASK, 2½

Den samlede stilling følger senere. Rundens resultat har forhåbentlig bragt os lidt frem i den samlede stilling, så vi med en god indsats kan slutte med en, trods vores nuværende position, nogenlunde hæderlig placering.