Benasque 2013
Fredag den 5. juli 2013
Hvad skal man bruge en måneds ferie til, når ens ægtefælle ikke har ferie på samme tidspunkt? Mange mulige svar på dette spørgsmål dukkede op, det ene vildere end det andet, men da jeg fik øje på denne turnering (http://openajedrezbenasque.com/) på den europæiske turneringsside, var jeg solgt. Så jeg fik mig 1) indskrevet i en mail, 2) købt en enkeltbillet til Barcelona (!!), 3) en busbillet fra Barcelona til Barbastro, 4) en anden videre til Benasque, 5) samt reserveret et hotel i Barcelona, 6) og et i Benasque (Gran Hotel Benasque Spa! – dette sidste udtalt ’espá’ på spansk). Alle disse seks ting via internettet, hvilket jeg er gammel nok til at synes er ret vildt, og desuden helt uproblematisk, særligt med nogle spanskkundskaber. Så var der lagt i kakkelovnen til én på opleveren på mange fronter, og i forhold til det skaklige min første turnering i udlandet.
På internetbusbilletten var det ikke særligt tydeligt, hvor bussen afgik fra (Viva España!), og hvad jeg havde kunnet finde ud af via internettet og mails havde ikke gjort det meget tydeligere (Viva!). Men da jeg stod og ventede på bussen på Sants-stationen i Barcelona og hørte diverse sprog omkring mig, herunder russisk og kinesisk, forlod noget af tvivlen mig. Da jeg fik øje på stormestrene Illescas og Nisipeanu forlod den sidste tvivl mig. Jeg var på rette spor på vej til en skakturnering. I bussen kom jeg til at sidde ved siden af en ung italiener fra Rom. Han var selvfølgelig skakspiller, og vi fik en længere snak om alt muligt. Han læser til tolk og translatør i spansk (lige som jeg selv for 20 år siden), var interesseret i cykling, litteratur og skak, og disse tre ting har vi også til fælles. Vi snakkede om bogens fremtid i en internetalder, vi snakkede om Korchnoi (han var meget interesseret i min insiderviden om Korchnois yogaeventyr under en af matcherne mod Karpov), og vi snakkede om Larsen. Han fortalte, at han havde været i Argentina og havde mødt Larsen, kort før Larsen døde i 2010. Han fortalte ydermere, at der var så mange nye italienske talenter, at han havde svært ved at få en plads ved de italienske mesterskaber. Jeg kunne jo nu mærke, at han vist ikke var nogen nybegynder. Først nu spurgte jeg, hvad han hed. ”Daniele!” Så kunne jeg selv gætte efternavnet: Vocaturo!
Vi fik et ekstra busskift til nogle minibusser, da et regnskyl en uge forinden havde ødelagt nogle af bjergvejene så meget, at større busser ikke kunne passere, og i minibusserne gik snakken om, hvorvidt vi ville nå levende frem eller ej! Hvad gør man ikke for at få lov til at flytte rundt med nogle små stykker træ, som i Spanien (og Benasque er ingen undtagelse) i øvrigt slet ikke er træ, men plastik.
Men velankommet til Benasque, omgivet af imponerende bjerge, der stadig har rester af sne på toppen, badet i sol og midt i den hyggeligste, lille by, gik det hele op i en højere enhed. Benasque ligger i det selvstyrende område Aragón, i provincen Huesca i Pyrenæerne, og faktisk er Benasque en lille bjergby, der ligger i en dal ved en flod, og omgivet af de højeste bjerge i bjergkæden, med dertilhørende vandfald og termiske kilder. Om vinteren er det et skisportssted, og sommeren er det for folk, der kan lide bjergvandring. Og de sidste 33 år også for folk, der kan lide skak. Men det er der vist ikke ret mange danskere, der har fundet ud af (endnu), for jeg er den eneste dansker blandt de 428 deltagere. De fleste er selvfølgelig spaniere, men der er mange nationaliteter repræsenteret. Topdog er den peruvianske stormester Granda Zuniga, som nogle af dem, jeg har talt med, fortæller ikke går glip af et eneste år. Jeg har nævnt italienske Vocaturo, spanske Illescas og rumænske Nisipeanu, og desuden er det sjovt at den svenske stormester Ulf Andersson er med. Tilbage i 70’erne ville alle spille som Ulf, og han er åbenbart (med 2557) still going strong. Desuden kan jeg blandt topfeltet nævne kinesiske Ni Hua og de to bulgarske stormestre Delchev og Georgiev.
Runderne (og dem er der ti af uden hviledage) starter kl. 16 med halvanden time til hele partiet (!) og 30 sekunders tillægstid pr. træk. Så alle er færdige kl. 20! I går morges, inden første runde, gik jeg en tur ned til den sportshal, hvor turneringen spilles. Alle spillere i én stor, smuk hal. Jeg må sige, at jeg var rørt til tårer over, hvor smukt det hele var. Byen, bjergene, solen, turneringen… Jeg føler virkelig, at jeg er i skakparadis! Døm selv ud fra billederne, om jeg overdriver.
En detalje: Jeg sidder og skriver denne artikel ved morgenbordet. På bordet ved siden af mig har der sat sig en blondine, der taler højt i mobil på russisk, og ved siden af hende har netop sat sig… GM Miguel Illescas!
Jeg skal ud og gå en tur og desuden nå at forberede mig lidt til anden runde, hvor jeg skal have hvid mod den spanske IM’er Daniel Forcen Esteban (jeg tror, det bliver en Najdorf). Men inden jeg checker ud, skal I lige vide, at jeg i første runde i 20 træk smadrede en værgesløs, tysk dreng, der med hvid trådte galt i italiensk. Det er jeg ikke stolt over!
Hvis I vil følge med i livepartierne fra topbrætterne, kan det ske på http://www.ajedreznd.com/Benasque/tfd.htm, hvor der også under ”Emparejamientos” kan ses resultater mv. Så må du lige hente dit spansk frem fra gemmerne, Christopher!
Sidste nyt: Olga Alexandrova (hed den russisk mobiltalende dame, nu spansk statsborger) fortæller at Miguel Illescas er lidt rusten. Han spiller ikke ret meget, siger hun. Miguel undskylder sig med, at han har travlt med arbejdet på et spansk skakblad, med sin skakskole i Barcelona og kommentatorjobbet på ICC. ”Men du skal nok ikke regne med, at jeg vinder turneringen”, fortæller han.
Lørdag den 6. juli 2013
Det ville være dejligt, hvis man bare en enkelt gang i det her liv kunne få i det mindste en remis mod en IM’er/GM’er i et seriøst turneringsparti. I går havde jeg hvid mod IM David Forcen Esteban, og jeg havde brugt hele morgenen og hele eftermiddagen inden partiet på at forberede mig. Det i sig selv er selvfølgelig diskutabelt (er man så ikke for træt til selve partiet?), men man spænder jo buen, og egentlig var jeg ok til selve partiet. Jeg havde under mine forberedelser set, at han kunne finde på at spille det frække 3..,Sf6!?, som ligesom siger til modstanderen: ”Ha, du kan nok ikke finde noget bedre end 4.Sc3 alligevel, og så spiller jeg cxd4, og vi er ovre i hovedvarianten igen, og jeg har fået vist, at det er mig, der bestemmer i det her parti!” Og jeg kunne se, at sådan var det gået i de partier, jeg havde i min base. Folk spiller 4.Sc3. Jeg tænkte, at hvis han gjorde det mod mig, var det måske en fejl, for jeg har altså næsten 400 ratingpoint mindre end ham, og det ville give mig muligheden for at spille dxc5 i træk 4, hvilket han måske ikke kender så godt, som provokationen antyder, for der var jo som sagt ingen partier i basen, hvor hans modstandere havde spillet det. Og hvis jeg nu brugte et par timer på at studere netop dxc5? Ikke al min forberedelsestid, for det kunne jo også blive en Najdorf, hvis han spillede det normale cxd4.
Her er, hvad der skete:
Andersen, Ib Hother (2129) - Forcen Esteban, Daniel (2493)
Villa de Benasque (2), 05.07.2013
1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.d4 Sf6 4.dxc5 Sxe4 5.cxd6 Sc6 6.Le3
Pointen i min forberedelse. Dette træk er ikke det mest almindelige (det er Ld3), men Le3 er sikkert lige så stærkt, hvis ikke stærkere.
6…Sxd6 7.Sc3 g6
Ikke i bogen. Her spiller sort normalt Lg4 eller e5. Kan det passe, at han allerede nu er blevet fanget på det forkerte ben? Eller er det mig, der er fanget, for nu jeg jo allerede ude af min forberedelse.
8.Sb5!
Tog mig oceaner af tid at finde, men det er sikkert bedste træk i stillingen.
8…e5 9.Dd2 Sxb5 10.Dxd8+ Kxd8 11.Lxb5 f6 12.0–0–0+ Kc7 13.Lc4
Bedste træk, da sort ikke må få lov til at få en superløber på e6.
13…Lg4 14.h3 Lxf3 15.gxf3 Ld6 16.a3 Se7 17.Td3 Ta-d8!
Pointen er, at jeg aldrig kan slå på a7, hverken nu eller i næste træk, for løberen bliver fanget efter b6. Det regnede jeg ellers som en gal på, men lige her ender han med at have Sc8.
18.Th-d1 Sf5 19.Ld5
Jeg kan stadig ikke slå på a7, for efter 19..,b6 20.Le6 har han det cool Le7! Men har jeg ikke en lille fordel her efter Ld5?
19...b6 20.c4?!
Men nu er det bedste 19.b4! med lille hvid fordel. Han vil jo gerne spille a5, hvilket jeg ikke havde forstået, da det for mig så ud, som om sort ville få problemer med b6 efter Le6, eller at jeg alternativt ville stå bedst efter Sxe3 fxe3, da jeg jo får rettet de grimme isolerede dobbeltbønder ud, men der havde jeg bare ikke forstået stillingen dybt nok.
20...a5!
Nu er fordelen forduftet.
21.Le6 Sxe3 22.fxe3 Th-e8 23.Ld5 f5 24.e4 Lc5 25.Kc2 Tf8 26.Kb3 fxe4 27.Lxe4 Txd3+ 28.Txd3 Ld4 29.Kc2?!
29.Td2! Aktivt spil! Kongen var jo på vej til a4 for at kunne spille b4 og løse alle problemer, og endda måske en lille fordel. 29...Tf4 (29...Kd6 30.Ka4 Kc5 31.Tc2 Kd6 32.b4) 30.Ka4 Th4 31.Th2 Th5 32.b4 axb4 33.axb4 ligner en mikroskopisk hvid fordel i min bog. Nu får sort aktivt spil og fordel.
29...Tf4 30.Td2 a4 31.Kd1 Kd6 32.Kc2 Kc5 33.Kd3 Th4 34.Th2 Th5 35.Lb7 Tg5 36.La6?
36.Ld5 Tg1 37.Lg8 h6 38.Lf7 g5 39.Le8 Te1 40.Te2 Th1 41.Ld7 Kd6 42.Lf5 Tf1 43.Ke4 Tc1 44.Kd3 Td1+ 45.Kc2 Tf1 46.Lg4 Kc5 47.Kd3 Td1+ 48.Kc2 Th1 49.Kd3
36...Tg3!–+ 37.Lb7 Tg1 38.Lc8 Tf1 39.Ke2 Tb1 40.Kd3 Te1 41.Te2 Txe2 42.Kxe2 Lxb2 43.Ld7 Lxa3 44.Kd3
44.Lxa4 Kxc4 45.Le8 b5 46.Kd2 g5 47.Lf7+ Kd4 48.Lg8 h6 49.Lf7 b4 50.Le6 e4 51.fxe4 Kxe4–+
44...Kb4 45.Le6 Lb2 46.Kc2 a3 47.Lg8 h6 48.Lf7 g5 49.Le6 Kc5
50.Kb3 Kd4 51.Lf5 Ke3 52.Le4 Kf4
0–1
Ok, hvad kan man så lære af det? Jo, hvis man gerne vil have remis eller vinde mod en titelholder, så skal man ikke spille selv den mindste unøjagtighed. At 20.c4 kan være en unøjagtighed, der ender med at tabe partiet for mig, er ret utroligt, men sandt. Efter 20…,a5 er stillingen sikkert lige ved helt præcist spil, men det er altså nemmere for sort, og 29.Kc2 var simpelthen ikke præcist nok. Derefter taber jeg det stensikkert, også selv om jeg lige til det sidste håbede på, at de uligefarvede løbere kunne redde remisen for mig, men ak, sådan skulle det ikke gå, og jeg har stadig et positivt resultat til gode mod titelholdere.
I dag får jeg så sort mod unge, canadiske Jonathan Farine med 1886. Han var også med i bussen, og jeg snakkede kort med ham. Han har rejst rundt i Europa sammen med et par andre canadiere, og er altså nu endt her, hvor de har lejet en lejlighed. Flink fyr! Lad os se, om jeg også stadig synes det i aften!
Onsdag den 10. juli
I dag, onsdag den 10. juli, var det 7. runde, og jeg spillede for første gang i mit liv mod en blind skakspiller, Pedro José Rubio Mancebon med 1949 i rating. Det var en speciel oplevelse, og man må være imponeret over, at det kan lade sig gøre. Men da jeg ved taktiske midler først vandt én bonde og så én til, måtte han desværre opgive.
Men lad os lige spole lidt tilbage. Efter to runder havde jeg jo først vundet over en tysk dreng og dernæst tabt til en spansk IM'er. I 3. runde skulle jeg så spille mod canadieren Jonathan Farine med lige under 1900 i rating. Vi er stadig venner! Først udspillede jeg ham i åbningen, fandt så ikke den stærkeste fortsættelse, hvorefter han fik modspil, og så var jeg lige ved at tabe det (the story of my chesslife!), men han havde kun et enkelt minut tilbage på klokken (+ de 30 sekunders tillægstid), og da det så ud til, at jeg var ved at komme tilbage i partiet i et tårnslutspil (det var jeg også, men han stod stadig bedst), blev det remis ved trækgentagelse.
I 4. runde havde jeg hvid mod den ældre spanier Fernando Sanz Bastos med 1959 i rating. Han forsvarede sig godt i en Russisk, og selv om jeg nok havde en lille fordel, blev det afviklet til et slutspil, hvor jeg havde løberpar, men ingen gevinst, så vi tog altså remis.
I 5. runde fik jeg sort mod den unge, fremadstormende spanier David Alvarez Nistal. Jeg havde vel mindst lige spil efter åbningen (en Spanier!). Han stillede sig op med en springer på f3 og g3 samt en løber på g5 og en dronning på d2. Nu spillede han Sh4. Det havde jeg regnet på var en unøjagtighed pga. h6, og enten må han afgive løberparret med Lxf6 (og stå lidt dårligere) eller også måtte han ofre på h6. Netop dette havde jeg regnet dybt på og havde set, at han intet fik for løberen ud over et par bønder. Det interessante her er, at når jeg lader den seneste version af Houdini (med over 3000 i rating!) kigge på stillingen, er den i lang tid helt enig i min vurdering. Men ok, David slog på h6 og dermed også Goliat, for hvad hverken jeg, Houdini eller han selv (!!) havde fået med, var mellemtrækket 22.f6!!, som han fandt, da stillingen var på brættet, og der ser Houdini (og jeg selv) det også. Nu var jeg fortabt og gik simpelthen mat. Uha, uha!
I 6. runde (i går), fik jeg så hvid mod den ældre spanier Juan Bautista Marco Catala med 1807 i rating, og jeg kørte pligtskyldigt hans Pirc over. Og i dag… ja, det var jo mod blindspilleren Pedro, som jeg vandt over med sort i en Bogoindisk. Så nu har jeg altså 4 af 7 med tre runder tilbage. I morgen får jeg hvid mod Albert de la Esperanza Martin med 1922 i rating. Lad os se! Jeg skal åbenbart kæmpe mig op af sølet lidt endnu.
Sidste nyt fra toppen af Pyrenæerne: Min italienske ven fra bussen, GM Daniele Vocaturo, måtte i går ned efter hård kamp mod Delchev, hvor han knækkede i slutspillet, og han gik fnysende fra brættet og hallen uden at stille brikkerne op eller noget. I dag dukker han så op med et blåt øje! Jeg spurgte ham, hvordan det var gået til, og han mumlede noget om hans temperament! Det fik IM Guillermo Baches García at føle ved brættet i dag, så Daniele er med igen. Han ligger nummer 10 efter dagens runde.
GM Illescas' profeti er selvopfyldende. Han tabte i går og fik kun remis i dag mod en 2100-mand, så han ligger nu nummer 64 med kun ½ point mere end mig! Han og hans blonde, russisk/spanske IM-kone/kæreste er i øvrigt mine naboer her på hotellet, og lidt sladder: i dag havde de et "Vil ikke forstyrres"-skilt på døren HELE DAGEN? Hvad laver de? Forbereder de sig?
Topdog GM Granda Zuniga fra Peru lå nr. 1 med 5½ af 6 før dagens runde, hvor han med sort tabte mod den spanske stormester Eduardo Iturrizaga, der spillede på en superinteressant måde (jeg viser partiet nedenfor), og som nu fører turneringen med imponerende 6½ af 7. Han er skarpt forfulgt af et felt på hele 6 spillere med 6 af 7: den israelske stormester Maxim Rodshtein, den kinesiske stormester Ni Hua (eller er det Hua Ni?), den bulgarske stormester Alexander Delchev, den peruvianske kvindelige stormester Deysi Cori og så overraskelsen, den spanske FM'er Manuel Fenollar Jolla, der har lige under 2400 i rating.
Hvis man skal gøre lidt status, så kan jeg sige, at jeg har lammetævet en mindreårig tysker, en ældre herre og en blind spanier, og hvis det ikke havde været for det åbenlyst politisk ukorrekte ved det, ville jeg have sagt, at der var materiale til en komedie her. Jeg morer mig i hvert fald på trods af det politisk ukorrekte og storhygger mig her i Benasque.
Her til sidst skal jeg som lovet lige vise dagens topkamp:
Iturrizaga, Eduardo (2642) - Granda Zuniga, Julio (2679) [D90]
Villa de Benasque (7), 10.07.2013
1.Sf3 d5 2.d4 Sf6 3.c4 c6 4.Sc3 g6
[Jeg kan ikke rigtigt begribe, hvordan en fianchetteret løber på g7 passer sammen med c6, men sådan er der jo så meget. Mange stormestre spiller denne bivariant i Slavisk for tiden.]
5.Lf4 dxc4 6.e3 b5 7.a4 b4 8.Sb1 La6 9.Lxb8!?
[En interessant måde at spille varianten på. Pointen er, at man fjerner dækningen af La6, således at Sb-d2 nu er muligt,]
[9.Sfd2 c3 10.bxc3 Lxf1 11.Kxf1 bxc3 12.Sxc3 er hovedvarianten (lille hvid fordel).; 9.Sbd2?! c3 10.bxc3 bxc3 og det er sort, der har en lille fordel.]
9...Txb8 10.Sbd2
[er nu muligt, fordi man simpelthen kan slå på a6 nu, hvis sort spiller planen med c3.]
10...c5!
[Præcist og udlignende. Man mærker tydeligt, at det er to stærke spillere her.]
11.Lxc4 Lxc4 12.Sxc4 Lg7 13.0-0 0-0
[Stillingen er ret lige, måske med et lillebitte plus til hvid.]
14.Tc1 Tc8 15.Db3 Dd5!
[Granda Zuniga spiller meget stærkt og har nu sikkert fuldstændig udlignet. Han er en imponerende spiller; et studie i koncentration, lidt a la Topalov, fx]
16.Tfd1
[16.dxc5 er mere præcist.]
16...Se4!
[Og nu står sort faktisk lidt bedre. Alle hans officerer, på nær tårnet på f8 - og det kommer straks i spil -, står optimalt.]
17.h3 Tfd8 18.Sfe5 e6
[Men 18...De6 er nok bedre her.]
19.Dc2 Da8 20.Sa5!
[Det var det, jeg mente. Det er sgu da originalt! Iturrizaga spillede dette skarpe og interessante (og gode!) træk med kun 2 minutter tilbage på uret! Granda Zuniga havde 6, men stillet over for denne originale spillemåde fik han nu også tænkt sig ned under 2 minutter. Og der er kun ét træk, der holder sammen på sorts stilling. Gæt hvilket!]
20...Lf6!?
[er nok stillingens næstbedste træk. Ikke dårligt med så lidt tid tilbage.]
[20...cxd4? 21.Sec6 er afgørende hvid fordel, da springeren på e4 hænger, samtidig med at hvid truer Se7+.; 20...Sd6! 21.Sec6 Txc6 22.Sxc6 Dxc6 23.dxc5 Sb7 24.Txd8+ Sxd8 25.Dd2 Sb7 26.Dxb4 Lf8 holder vist lige for sort, men hold da op at skulle finde dette i tidnød. Og det gjorde Granda Zuniga jo heller ikke. 27.Dc4; 20...Lxe5?! var det træk, jeg stod og tænkte på, at jeg ville spille, hvis det var mig, men det ender vist med at give hvid en ret pæn fordel efter: 21.dxe5 Txd1+ 22.Txd1 Td8 23.f3 Sg3 24.Kf2 Txd1 25.Dxd1 Sf5 26.Dd7]
21.Sec6 Txc6 22.Dxe4 Tc7
[Granda Zuniga slap brikken, men trykkede ikke straks på uret. Man kunne man tydeligt se, at han havde opdaget, at det var en brøler.]
[22...Ta6 stod jeg og tænkte, at jeg straks ville have spillet, hvis det var mig, selv om jeg godt kan se, at 23.Sb7 cxd4 24.Df3 er et mareridt af en stilling i tidnød. Hvids fordel er dog sikkert ikke særlig stor efter 24...Te8 25.Dxf6 Dxb7 26.Txd4 e5! 27.Txb4 Dxg2+]
23.Df4!
1-0
13. juli 2013
Sidste stik fra Benasque
Turneringssalen med fuld aktivitet.
Ti dage og ti runder midt i Pyrenæerne er overstået, og det har været en kæmpe oplevelse, på mange måder. Resultatmæssigt blev det ikke til det, jeg havde håbet, men +2 (6 af 10) er vist godkendt i en så stor og ret stærk turnering . Med over 400 deltagere holdt turneringen ca. 2000 i gennemsnit, men selvfølgelig, hvis man for at spille en maratonturnering finder på at rejse dybt ind i Pyrenæerne midt om sommeren til en by, der indbyggermæssigt holder det samme antal indbyggere som turneringens ratinggennemsnit, ja så er det nok, fordi man vil (og tror man kan) et eller andet med sin skak. Men naturligvis er der jo også dem, der - som mig - er betaget (bjergtaget!) af naturen her, og hvis man så lige kombinerer det med et spa-hotel, så er luksusdyret i mig også tilfreds.
Miguel Illescas (til højre)
Ok, jeg havde jo 4 af 7, og i 8. runde skulle jeg så helst vinde over Albert(o?) de la Esperanza Martín (med lidt over 1900 i rating), for at komme ind i kampen igen. Han plejer at spille Winaver-fransk med sort, og det havde jeg forberedt mig på. Han havde derimod set mit parti med hvid mod Korchnoi, hvor jeg blev rullet i en Sf6-franskmand, så det ville han også prøve, men det skulle han aldrig have gjort, for jeg spillede selvfølgelig ikke det samme, og så var det min tur til at rulle en spansk franskmand.
Inde i kampen igen fik jeg så i næstsidste runde sort mod den tjekkiske WIM Karolina Olsarova. I min base havde jeg set, at hun meget holder sig til sine favoritåbninger. Lidt ligesom mig selv, men måske endnu mere udpræget, for det så ud til, at hun fast holdt sig til bivarianten 9.d4 i spansk, så det havde jeg arbejdet på i forberedelserne. Og så spillede hun minsandten hovedvarianten 9.h3! Den havde jeg ikke set komme! Jeg plejer jo så at svare med 9..,Sa5. Var det det, hun havde forventet? Åbenbart, for da jeg så spillede Breyer-trækket 9..,Sb8 gik hun i tænkeboksen og kom op med det lidt suspekte 10.a4. Men historien gentager sig (desværre!). Lige som i sidste parti mod en titelholder fik jeg en lille fordel, for blot at smide det hele væk med en brøler i træk 33. Det er ofte det, jeg gør, altså brølere mellem træk 30 og 40. Men ok, det føltes som Nemesis, og altså retfærdigt. Når nu jeg havde tilladt mig at slå på en mindreårig tysker, en aldrende herre og en blind spanier, var det vel retfærdigt, at en kvinde skulle sætte mig på plads.
I dag, i sidste runde, fik jeg så minsandten endnu en kvinde, eller rettere en pige, for hun var vist ikke over den kriminelle lavalder. Det drejede sig om spanske Irene Morona Minguez med lige under 2000 i rating. Vil I se partiet? Nå, men jeg viser det bare alligevel! Om ikke andet, så fordi jeg godt kan have problemer mod Taimanov-sicilianere (ikke Christopher?), men det har jeg ikke her, og jeg spiller mit måske mest stilrene parti i turneringen.
Andersen, Ib Hother (2129) - Morona Minguez, Irene (1988) [B49]
Villa de Benasque (10), 13.07.2013
1.e4 c5 2.Sf3 e6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sc6 5.Sc3 Dc7 6.Le3 a6 7.Le2 Sf6 8.0-0 b5 9.Sxc6! dxc6 10.f4 Lb7 11.e5!
[11.Lf3 e5=]
11...Sd5
[11...Td8 12.De1 Sd5 13.Sxd5 cxd5 14.c3 Lc5 15.Ld4 Lxd4+ 16.cxd4 Db6?! 17.Db4±]
12.Sxd5 cxd5 13.Dd4! Tc8 14.c3 Lc5 15.Dxc5 Dxc5 16.Lxc5 Txc5 17.a4!
Sådan en stilling er vanskelig at holde med sort.
0-0 18.axb5 axb5 19.Ta5 Lc6 20.Kf2
[Ambitiøst, jeg er på vej til d4, men bedre var måske 20.Td1 Tb8 21.Td4±]
20...d4! 21.c4! Tb8?
[21...Txc4 22.Lxc4 bxc4 23.Td1 d3 24.g4 (24.Td2 h5 25.Ke3 Kh7=) 24...Tb8 25.Td2 g6 26.Ke3 med lille hvid fordel.]
22.Td1 Td8
[22...Txc4 23.Lxc4 bxc4 24.Txd4 Txb2+ 25.Ke3 g6 26.Txc4 Tb3+ 27.Kd2 Lxg2 28.Ta7 Tf3 29.Ke2 Kf8 30.h4 Kg7 31.Td7 Tf1 32.Ta4 Tf3 33.Td3 Txd3 34.Kxd3 h5 35.Kd4 Lc6 36.Ta7 Lf3 37.Tc7 Lg2 38.Kc5 Kf8 39.Kd6 Le4 40.Tc8+ Kg7 41.Ke7+-]
23.b4!+- Txc4 24.Lxc4 bxc4 25.Tc5 Ld5 26.Txd4 Ta8 27.Td2 g6 28.b5 Ta3 29.Tb2 Tb3 30.Txb3 cxb3 31.b6
1-0
Ha, ha, haaaaa, den der ler sidst, ler bedst! Måske fik jeg tæsk
af en kvinde i næstsidste runde, men i sidste runde tæskede jeg så
en umyndig spansk pige! Ha, ha, haaaaa!
Når latteren har lagt sig lidt, er det vist tid til at gøre status:
6 af 10 (altså +2) var nogenlunde min forventede og nogenlunde
godkendt, men skak er svært (og det er vel også derfor, vi holder af
det; hvis det var for let, havde det jo ikke været nogen
udfordring), og min første internationale (koordinerede - tak til
Michael Tandrup, der på mail påpegede, at jeg jo også spillede
holdskak i Mozambique tilbage i 1984 - i et andet liv!) turnering,
Villa de Benasque, skulle ikke blive noget gennembrud. Og hvorfor
skulle den dog også have været det? Men man har jo altid lov til at
håbe, sådan lidt Matrix-agtigt, at nu ser jeg pludselig det HELE! Og
man har jo lov til at komme igen en anden gang, måske i næste liv,
og gøre forsøget igen.
Også tak til Lars Nilsson, der på mail fortalte mig, at han "har deltaget et par gange helt tilbage i 99 og 01, bl.a. sammen med Carsten Erlandsen, Peter Svendsen, Thomas Svenninggaard, Steen Skovlund, Henrik Damgaard, Nicolai V.P. og Thorbjørn Bromann (håbefulde 22-2300 gutter). Leif Jensen (ham som tager imod rating-indberetninger fra udlandet) deltog også. der var faktisk en del år i starten af nullerne, hvor der altid var garanti for dansk deltagelse".
De tre turneringsvindere.
Her til allersidst skal jeg lige fortælle, hvordan det gik i toppen. I husker måske, at den unge, venezuelanske (ikke spanske) stormester Eduardo Iturrizaga ikke var til at styre på 7 tønder land, og efter 8 runder havde han intet mindre end 7½ point. Fantastisk! Sikke en kampgejst! Og netop derfor var det ret uforståeligt, at han i de sidste to runder valgte at tage to pølseremiser, og særligt den i dag med hvid og seks tynde pølsetræk (engelsk, for det ikke skal være løgn!) burde han stille op til offentlig revselse for; ja, det burde faktisk være forbudt, og det er det jo også i nogle turneringer. Hans medskyldige fra i dag, israelske Maxim Rodshtein, havde benyttet Iturrizagas vaklen i næstsidste runde til at nå op på siden af ham, så de delte altså førstepladsen med 8½ point. Men deres pølse gav også Topalovs landsmand, Aleksander Delchev, der før sidste runde havde 7½ point, muligheden for at nå op på siden af dem, og her viser han, hvordan man skræller en for passiv Caro-Kann, hvilket altid er en fornøjelse at se på:
Delchev, Aleksander (2614) - Burmakin, Vladimir (2559) [B12]
Villa de Benasque (10), 13.07.2013
1.e4 c6 2.d4 d5 3.e5 Lf5 4.h4 Dc8
[Bestemt ikke hovedvarianten, og jeg er heller ikke sikker på, at Lars Schandorff vil godkende trækket, selv om det (selvfølgelig) ikke er uden ideer, da det jo stopper g4.]
5.c4
[Men så er der en anden bonde, der vil frem i livet!]
5...dxc4 6.Lxc4 e6
[Meget passivt, men sort påstår altså, at hvids hvidfeltede svækkelser og ingen åbenlyse bondegennembruds-muligheder giver ham en acceptabel stilling, selv om hvid naturligvis har en massiv terrænovervægt her.]
7.Sc3 h6 8.Sge2 Se7 9.Sg3 Lh7 10.Sge4 Sd5 11.Dg4 Lxe4?!
[Det var der vel ikke nogen grund til.]
12.Sxe4 Sd7 13.Ld2 S7b6 14.Lb3 Dd7 15.Th3 0-0-0 16.Tf3 Kb8 17.0-0-0 De8 18.Kb1 Sc8
[Passivt, men sort har vel dømt sig selv til passivt spil, da han ikke kan foretage sig noget uden at svække sin stilling. I mellemtiden opbygger hvid bare sin stilling og lader hånt om de hvidfeltede svækkelser.]
19.h5 Td7 20.Tc1 Sc7 21.Le3 Sb5 22.Td1 Dd8 23.Tf4!
[Fortæller sort, at han gerne må tage bonden på d4 i bytte for den på f7, da hvid så trænger afgørende ind i sorts stilling.]
23...Sc7
[23...Sxd4 24.Lxd4 Txd4 25.Txf7 Txd1+ 26.Dxd1 Dxd1+ 27.Lxd1 og sorts stilling kollapser, da man ikke i længden kan have sådan et tårn på f7 og en hvid bondemajoritet på kongefløjen oven i hatten.]
24.Df3 De8 25.Sc5 Lxc5 26.dxc5 Txd1+ 27.Lxd1 Se7 28.Lc2 Scd5 29.Tg4 f5
[Sort er klar over, at han må til at spille lidt mere aktivt, men bedre (og i samme ånd) er måske 29...g5! 30.hxg6 fxg6 31.Ld2 g5]
30.exf6 gxf6 31.Tg7
Hvid trænger nu afgørende ind i sorts stilling. På billedet ser du Burmakin svede lidt over det.
31…e5 32.Lc1
Aleksander Delchev mod Vladimir Burmakin
[Nu hvor stillingen er blevet lidt mere åben, er det en god idé at beholde løberparret!]
32...Dd7 33.g4
[Langsomt forøger hvid presset, og man fornemmer sorts snarlige undergang, så det kan sagtens undskyldes, at hvid ikke spiller det bedste træk her: 33.Lh7 De6 34.Lxh6 f5 35.Lg5 med afgørende fordel.]
33...Dd8 34.Dd3 Da5 35.Txe7! Sxe7 36.Dd6+ Dc7 37.Dxf6 Tg8 38.f3 Sd5 39.Dxh6 Sb4 40.Dh7 Dd8 41.Le4 Sd5 42.g5 Txg5
[Et sidste desperat forsøg.]
43.Lxg5 Dxg5 44.Dg6 De7
[44...Dd2 45.Dd6+ Kc8 46.Lf5# var jo mat.]
45.Lxd5
[Så kan DEN ikke længere stoppe h-bonden, og efter dronningafbytning på d6 er det slut, så sort opgav.]
1-0
Altså en tredelt sejr: Iturrizaga med bedste korrektion, Rodshtein og Delchev. Min italienske ven Vocaturo (der jo tabte et parti og fik sig et sæbeøje i et efterfølgende raserianfald) kæmpede sig op på en 8. plads. Min nabo Illescas, der fortalte mig, at første gang han deltog i turneringen, var for 30 år siden (!), fik også kæmpet sig lidt frem og endte på en hæderlig 14. plads. Og undertegnede? Jo, en hæderlig 115. plads og en tredjeplads i gruppen af de 40 spillere med en rating mellem 2100 og 2200! Tak for tålmodigheden, kære læser, og på gensyn i klubben til august.