Hillerød skakklub
stiftet 1910

Wunsiedel 2016


Af Hans E. Jacobsen



Henrik i aktion i 'Meistergruppe'. Foto: Klaus Steffan.

Fra torsdag den 5. maj til søndag den 8. maj har de to Furesø skakspillere Henrik B. Pedersen og Klaus Nielsen sammen med Peter Langer og undertegnede deltaget i en stor Open i Wunsiedel i Tyskland med 260 deltagere fordelt med 140 i 'Meister' og 120 i 'Amateure'.
Turneringen var yderst velorganiseret med gode spilleforhold for alle. Byen, hotellet og vejret var fremragende, så hvorfor ikke bare spille en god gang skak?

I 'Meister' havde Henrik B. Pedersen som mål at slå nogle titelholdere og passere 2200 i ELO. Det første lykkedes ikke, men til gengæld lykkedes det sidste. Med 4 point nåede Henrik op på 2206. Henrik var så uheldig at have sort mod de rigtig gode, og derfor måtte han nøjes med at vinde over de lidt svagere i gruppen. Men spillet var godt, og Henrik var nogenlunde tilfreds.

Klaus havde en gylden fredag med to sejre, men torsdag og lørdag kørte det slet ikke. Klaus endte med 2½ point, og tabte lidt ELO.

Peter Langer spillede en god turnering og vandt 3 partier, tabte 3 partier og spillede en enkelt remis. Titlen som klubbens remiskonge er herefter givet videre til en anden. Langer mødte generelt højere ratede spillere, og vandt derfor en del rating i turneringen.



Forfatteren i aktion i sidste runde mod et ungt tysk talent. Vinderen ville få præmie, og det blev mig! Foto: Klaus Steffan.

Pga. stor ratingfremgang på det seneste - holdturnering, DM og klubturnering var jeg endt som førsteseedet i Amatørgruppen.

Det forpligter at sidde på 1. bræt fra start. Der var nemlig livedækning på Chess24 fra de 8 øverste brædder i Meister og de 2 øverste i Amatørturneringen. Det lykkedes mig faktisk at holde mig inde i livedækningen i 5 af de 7 runder. I sidste runde spillede jeg på bræt 3 lige uden for skakverdenens rampelys.

Som antydet gik det rigtig godt i turneringen. Som 1. seeded bliver man udsat for mange remistilbud, som man høfligt bliver nødt til at afslå, og det nytter ikke at opgive gevinsforsøgene bare fordi man nærmer sig slutspillet, og stadig ikke har fordel. Jeg vandt faktisk 3 partier i slutspil ved energisk at søge mulighederne og også engang imellem at tage en chance.

Hvorfor vandt jeg så ikke turneringen? Jo, der var lige en spiller fra Mongoliet med i gruppen - Purevdorj Davaademberel - spørg mig ikke hvordan navnet udtales. Han gav mig en afklapsning i min kære Najdorf, som jeg sent vil glemme. Lidt paradoksalt var mit eneste tabsparti derfor også det mest interessante.



Vi kommer ind i partiet efter jeg har spillet 12. - Sd7-b6. Det ligner noget typisk Najdorf. Sort planlægger b4 fulgt af a5 og a4, og hvid truer med en tilsvarende bondestorm på kongefløjen. Så er spørgmålet som altid - hvem kommer først?

Hvid skyder nu genvej med et højst overraskende bondeoffer. 13. g4!?. Det er ikke fordi bondeofre er ukendt i Najdorf, men her medfører trækket, at hvid mister sin sortfeltede løber - normalt et af hvids bedste angrebsvåben. Så det er virkelig er originalt påfund, som mere end antydede, at jeg var ved at løbe ind i en hjemmeforberedelse. Trækket kom efter bare 1-2 minutters betænkningstid.

Efter en tænkepause valgte jeg at tage imod tilbuddet - hvad ellers? 13. - Sxg4 14. Tg1 Sxe3 15. Dxe3 g5?! 16. Sd2 Lxf1 17. Tdxf1 b4.



Her kom så næste overraskelse. Efter at have tænkt omkring et minut kom 18. f6!

Et nyt bondeoffer spillet næsten a'tempo. Det bedste er at tage imod med Lxf6, men jeg spillede 19. bxc3 fxe7 20. Dxe7 Dxb6.



Her gik det op for mig, at jeg ikke kan slå på d2 pga. Dc6+, der taber et tårn. En alvorlig regnefejl, der taber en officer. Jeg måtte i stedet spille 20. 0-0, men efter Sc4 er sort bare bagud med en officer, og jeg tabte hurtigt. Da spillet var slut, havde Purevdorj Davaademberel brugt 10 minutter på klokken!

Dagen efter fik jeg forklaringen. Jeg faldt i snak med mongolen, og det viste sig, at han er far til en meget talentfuld datter på 16 år, som er verdens nr 1. pige i sin alderklasse og i top 30 på kvindernes verdensrangliste. Nomin-Erdene Davaademberel - bemærk navnet, hende hører vi nok mere til om nogle år - spillede med i Meister, og fatter var både coach og træner for datteren, der træner skak 7-8 timer om dagen. Varianten mod mig var en forberedelse til datteren, som han havde udtænkt for et par år siden! I øvrigt havde han selv i sin ungdom spillet på et væsentligt højere niveau, men nu var det datterens karriere, det drejede sig om. En meget speciel oplevelse og en sjov historie.

Purevdorj Davaademberel vandt selvfølgelig amatørgruppen - han var flere klasser bedre end alle andre. Jeg blev nr.3 med 5½ point - et resultat jeg er meget glad for!



Familien fra Mongoliet i kampuniform! (Det var et sponsorjakkesæt!) Foto: Klaus Steffan