Mesterrække 2026-27 – 2

 

Birk og brik

At birken skulle have sit ophav i Birkerød, har jeg aldrig fattet en brik af. Men sandt er det, at kvarteret omkring Mantziusgården og Birkerød centrum strålerø af nostalgi og charme og liv og hygge. Således også det fine gamle hus i varme farver som bl.a. rummer fusionsklubben Sjælsø Skakklubs spillelokaler, og som med sin vindeltrappe, små lokaler og knirkende gulve bringer tankerne tilbage til fordums dage. Og analyselokalet, der også bruges som malerværksted, vækker minder om Nordkalottens tidligere spillested i håndarbejdslokalet på Græsted Skole.

Det er ikke forkromede løsninger og sofistikeret indretning, der er i højsædet, men derimod en god afslappet stemning, der passer glimrende til det ikke udpræget unge klientel, der indtog spillelokalerne, da Hillerød 4 skulle prøve kræfter med Sjælsø 2, de to hold i mesterrækken med den højeste gennemsnitsalder. Samtidig og sammesteds havde Sjælsø 1 besøg af Næstved, så der var fuld udnyttelse af de begrænsede gulvarealer.

Opstarten bar da også præg af velorganiseret og kontrolleret kaos med fælles kampleder for de to matcher. Men velforberedte var de, de gæve Sjælsø-folk, og det hele fungerede, da der blev sat gang i de 16 skakure i de to matcher, mens tårnuret i den gamle kirke overfor slog tolv slag. Og at 7. og 8. bræt i vores match var henvist til deres helt eget lokale fuldendte kun indtrykket af de utraditionelle og alligevel traditionsrige omgivelser, som dysten fandt sted i.

De gæstfrie værter viste sig nu ikke at være særlig gavmilde, da vi satte os over for hinanden og grublede, så det knagede langt mere end de gamle gulve kunne præstere.

På bræt 1 spillede jeg hvid i Birds åbning. Det blev bestemt ikke et parti, jeg er stolt af, bl.a. fordi jeg fra træk 19 og de næste 10 træk lavede fejl i stort set hver andet træk. Det startede ellers meget normalt, men allerede i træk 12 fik sort lov til at bytte min hvidfeltede løber af mod en springer, så han blev dominerende på de hvide felter. Og så begyndte mit mareridt for alvor efter 19. g3-g4?, Dd5-e4, hvor det sådan ud:
Hvids 19. g4 var i sig selv en fejl, idet Tf-e1 ville have været det rigtige. Og nu var 20. h3 nødvendigt, så kongen lige kunne smutte op på h2 og dække både g2 og h1 efter 20. -, Ld5. Men jeg trak det skæbnesvangre 20. Df3, hvorefter sort simpelt vandt g-bonden med 20. -, Dxf3 21. Txf3, Lxg4. Og da jeg i løbet af de næste 8 træk også mistede både a-bonden og b-bonden, var løbet kørt for hvid, selv om jeg nærmest i resignation spillede videre til træk 50, før jeg opgav.
 
Michael havde sat sig til rette som sort på bræt 2 i en dronninggambit. Det foregik helt udramatisk frem til hvids 16. e4 med denne lige stilling:

Så startede ulykkerne for Michael ellers, da han trak 16. -, e5?. Det havde været godt for sort med 16. -, c5, så både c-linjen og den lange diagonal blev åbnet. Nu fulgte i stedet 17. dxe5, Sxe5 18. Sxe5, Dxe5 19. Sxb5, og selv om det kun kostede en bonde, var sorts stilling spoleret. Der fulgte yderligere fire træk, hvorefter Michael måtte opgive.

På bræt 3 førte Søren de hvide brikker i en engelsk åbning, og det startede rigtig godt for ham. For allerede efter de første fire træk havde han en meget fordelagtig stilling. Den fordel og initiativet bevarede han og fra omkring træk 16, fik han det yderligere udbygget, så stillingen blev denne efter sorts 20. -, Dc4-g5:

Man skulle være præcis for at vinde denne overlegne stilling, og Sørens valg af 21. Tf-d1 så umiddelbart rigtigt ud med et tårn mere med i angrebet. Men det rigtige ville have været 21. Dd3, f5 22. Th4+, Kg8 23. Lh7+, Kf7 24. Dc4 med afgørende angreb. Nu fulgte i stedet 21. -, f5 22. Th4+, Kg8 23. Lh5, Df6 24. Lf3, Tb8 25. Kh2, e5, og hvid havde fået sig befriet og redet stormen af. Søren prøvede fortsat, om han kunne drage nytte af sorts åbne kongestilling. Men sort holdt tungen lige i munden, og der blev taget remis i træk 39. Ærgerligt for Søren, for her var et ekstra halvt point meget tæt på.

Jan valgte med sort på bræt 4 at spille hollandsk. De første 20 træk forløb ret jævnbyrdigt, men så ville Jan godt vise tænder med et kongeangreb. Efter 21. -, Dh6-h4 22. Kd1 så det sådan ud:

Her kunne Jan have valgt at spille 22. -, Sf6 eller 22. -, Tf7 for at få lidt mere tryk på. Men da han spillede 22. -, e4, fik han lukket hvid mere ind og skulle i stedet til at forsvare sig mod et voldsomt modangreb efter 23. f4, Txf4 24. Lg4. Det blev for meget op af bakke for sort, og Jan måtte kaste håndklædet i ringen i træk 30.

På bræt 5 kastede Carsten sig ud i en Colle-åbning med hvid. Det udviklede sig længe jævnbyrdigt, men efter træk 20 begyndte sort at få lidt mere initiativ og pres. Det resulterede i en farlig sort randfribonde, som Carsten fik givet lidt for meget spillerum. Stillingen var denne efter sorts 29. -, Tf-b8:

Her kunne hvid med 30. Sb5 nogenlunde have holdt sort stangen. Men hvid spillede 30. Kf1, og så var det slut efter 30. -, Tb2, og Carsten gav op i træk 33.

Det ubetinget længste parti som sluttede længe efter alle de øvrige foregik på bræt 6. Og hvilken afslutning. Endda med dagens eneste gevinst til os. Torben dirigerede de sorte tropper med en tålmodighed og utrættelighed, der med en dronninggambit som våben og efter adskillige genvordigheder i en sand udmattelseskrig trak de sidste kræfter ud af modstanderen i slutfasen. De første 20 træk blev gennemført uden nævneværdige udfordringer. Så fulgte et par mindre gode træk fra begge sider, der resulterede i en lang fase med momentum for sort. Det tippede så i varierende grad og ret ildevarslende med to bønder i undervægt over til hvid efter et par svage sorte træk. Omkring træk 58 så det virkelig sort ud for sort, men da hvid ikke greb chancen for et formentlig afgørende angreb, luskede Torben sig stille og roligt frem med sine sparsomme ressourcer, hvor ikke mindst en central fribonde skabte panikstemning i hvids forsvar. Efter sorts træk 70. -, Td3-d2 så det således ud:

Hvid førte stadig med to bønder, men det opvejedes af den sorte d-bondes aggressive fremfærd. Og hvid kunne fx. med 71. Tf-f2 have bevaret udsigten til et uafgjort resultat. Men nyd lige den trækserie der nu fulgte og hvor Torben på fornem vis og godt hjulpet af sort fik hevet matchens enlige Hillerød-gevinst i land: 71. Kf1, Txh3 72. Ke1?, Th1+ 73. Tf1, Txf1+ 74. Kxf1, Txd4 75. Txe3, Txg4 76. Ta3, a5 77. Ke2, Kxc5 78. Ta1, Th4 79. Kd3, Th3+ 80. Kc2, Kc4 81. Tc1?, Tc3, hvorefter hvid forståeligt nok gav op. En fight uden lige af Torben. Giv aldrig for tidligt op.

På bræt 7 havde Niels hvid i en dronninggambit. De første 13 træk forløb helt jævnbyrdigt, men i træk 14 lavede hvid et træk, der kostede en bonde. Det gav sort et overtag, der bare blev udbygget i det følgende. Og stillingen var denne efter hvids 19. Tc4-f4:

Sorts stilling var solid og med en bonde i overskud, og det lå til en sort gevinst. Men Niels ville det anderledes og fik sig snoet uden om trængslerne, så spillerne blev enige om remis i træk 33. Godt kæmpet af Niels.

Ole spillede sort i en dronningebondeåbning på bræt 8. De første 9 træk bevarede den lige stilling. I træk 10 fik Ole åbnet op på en lidt uhensigtsmæssig måde, men da hvid ikke formåede at udnytte dette fortsatte jævnbyrdigheden. Omkring træk 22 kom Ole noget under pres bl.a. med et officersoffer af hvid, men han fik viklet sig ud af det til egen fordel, som kan illustreres på denne måde efter hvids 26. Dh5-g4?:

Her kunne Ole med 26. -, Ld5 have fastholdt fordelen. Han valgte imidlertid at prøve at ofre tilbage i et forsøg på at lette hvids pres med 26. -, Dd8, hvilket dog forværrede stillingen afgørende efter 27. Sxb7, Dxh5 28. Lxf5 med officerstab. Ole måtte derfor give op i træk 32.Et ikke helt uventet nederlag for holdet på 2-6, dog med flere lyspunkter som vi skal bygge videre på i resten af sæsonen.
 
Frands Lavrsen