Mesterrække 2026-27

Hillerød 2 – Hillerød 4

af Frands Lavrsen


Varm luft eller kuldebro

Det blev fastslået med syvtommersøm, at det ikke er varm luft, når snakken om oprykning til 1. division for Hillerød 2 kommer på tale. Godt nok fik de varmet ørerne, de gode spillere fra 4. holdet, da spillerne på 2. holdet som den tornado blæste dem af brætterne. Det var så også noget af det mest positive, man kunne sige om temperaturen i spillelokalet på en ellers nogenlunde mild og vindstille søndag. Det føltes nemlig nærmest som om hele forestillingen foregik på en kuldebro. For som tiden skred frem for de stillesiddende spillere, blev følelsen af en snigende kulde kun større og større, uagtet de særdeles aktive hjernecellers ihærdige indsats for at sprede varme i de hårdt grublende aktørers indre. Undervejs klandrede Jan mig for ikke på forhånd at have advaret om behovet for kuldebeskyttende påklædning. Og selv om jeg i mit eget parti mod Bertil prøvede at fyre op under ham med et løberoffer skabte det overhovedet ikke mere varme, men resulterede udelukkende i at Bertil sørgede for, at der faldt brænde ned over mig, så han kunne kvase mig på brættet til sidst.

Hvorvidt det har haft betydning for slutresultatet 7 1/2 – 1/2 til 2. holdet, at gennemsnitsalderen for spillerne på 4. holdet var den dobbelte af den tilsvarende for 2. holdet, skal jeg lade være usagt, men ud fra påklædningen at dømme kunne man godt få den tanke, at kuldskærheden er ligefrem proportional med alderen, og at den i en ikke ubetydelig grad påvirkede pointhøsten.

Kun Alexander opnåede en anstændig score for 4. holdet, da han ene mand med en flot tilkæmpet remis sørgede for, at holdet ikke trak sig fuldstændig tomhændet tilbage fra de nedkølede lokaler. Men både Jan, der holdt stand langt hen i partiet, og især Torben, som havde en ret overlegen stilling, da der uheldigvis røg en finke af panden, kunne med lidt mere medvind have flerdoblet den samlede score for holdet.

På trods af det pointmæssigt ydmygende resultat var der ikke kold luft mellem spillerne og ingen mislyde at spore hos det tabende hold eller arrogante toner fra de overlegne vindere, for vi er jo klubkammerater, og det var en næsten forventelig udgang på matchen, omend bare et enkelt point mere til 4. holdet havde set pænere ud i tabellen. Der er dog heldigvis god tid for holdet til at indhente noget af det tabte i resten af sæsonen. Og det var frem for alt stort set ikke på nogle af brætterne katastrofale enkelttræk, der førte til udfaldet, men mere en tålmodig udmøntning af den forskel i spillestyrke, der nu engang var mellem spillerne.

Begivenhederne på de 512 felter, der var stillet til rådighed for spillerne, udformede sig i store træk på denne måde:

På bræt 1 spillede Alexander med de hvide brikker over for Christopher i en sicilianer. Der blev hurtigt byttet en del brikker af, uden at det førte til de store udslag. Fra træk 21 var det et slutspil med 2 tårne og 5 bønder på hver side. Sort fik dog ret hurtigt hamstret en bonde, så nu skulle hvid virkelig kæmpe for nogenlunde at holde balancen. Og det gjorde Alexander virkeligt, bl.a. med en fræk isoleret fremskudt d-bonde, der var ved at give Christopher nervøse trækninger, så han undlod at sikre sig en potentielt afgørende bondegevinst i træk 32. Det førte til denne stilling efter sorts 36. -, Te5-e6:

Her måtte jeg da lige gnide øjnene, da hvid hurtigt spillede 37. Txa7, men den er god nok, for efter 37. -, Txa7 38. d7, Txd7 39. Txd7 var det jo bare en spektakulær bondeafbytning, der kom ud af det. Resten af partiet gik med forsøg fra Christophers side på at lukrere af den overskydende bonde, men Alexander forsvarede sig forbilledligt. Efter yderligere afbytning af sorts f-bonde mod hvids g-bonde, tog spillerne remis i træk 61. Godt kæmpet af Alexander.
 
På bræt 2 spillede jeg Nimzowitsch forsvar med sort mod Bertil. Allerede i træk 8 valgte jeg at ofre min hvidfeltede løber for to bønder og en spoleret rokade for hvid. Jeg syntes, det så lovende ud, og så var der jo også overraskelseseffekten i det. Men offeret var ikke korrekt. Det bevirkede denne stilling efter hvids 11. Sf3:

Her valgte jeg at indkassere bonde nr. 2 med 11. -, Dxf5. Min udfordring var nu, at kun min dronning for alvor var aktiveret i angrebet. I stedet burde jeg have valgt 11. -, Tg8 eller 11. -, f6, men offeret var stadig ikke korrekt. Det fortsatte med 12. Dd3, Dh5 13. Kd2, 0-0-0 14. Le2, Le7. Så godt nok fik jeg lidt spil, men Bertil var cool og tålmodig og tog sig tid til at få sin konge i sikkerhed helt ovre på b1 og bevarede sin fordel, mens jeg ikke rigtigt kom videre med et angreb. I træk 33 begik jeg så den udløsende fejl, der førte til, at jeg opgav i træk 40.

Michael havde hvid mod Nienke på bræt 3, og de spillede en symmetrisk engelsk åbning. Partiet udviklede sig helt jævnbyrdigt frem til træk 15 med denne stilling efter sorts 15. -, Sg4xe3:

Her valgte Michael en forkert rækkefølge af afbytninger, som desværre førte til bondetab og et stærkt sort angreb efter 16. Sxe3, Dxd2 17. Dxd2, Sb4 18. Sd5, Sxd3. Michael forsvarede sig bravt, men da der i træk 36 også røg en kvalitet, var det kun et spørgsmål om tid, og han opgav da også efter 45 træk.
 
Det var Caro-Kann, som Steen med sort på bræt 4 valgte til at udfordre Dan med. Dan var i det udfarende lune og fik hurtigt presset sort tilbage på brættet, så det var ikke overraskende, at Steen prøvede at se sit snit til at få lidt gang i de sorte brikker. Her er stillingen efter hvids 17. f2-f4:
Et passende træk her til at mobilisere sorts tropper ville have været 17. -, Tc8. Steen smed i stedet sin løber ind i kampen med 17. -, Le4, men efter 18. Sxe4, dxe4 var den stakkels bonde på e4 prisgivet, og den måtte da også ganske gratis lade livet i træk 23. Herefter var det spil til ét mål, og selv om Steen længe holdt stand med kun én minusbonde, var overmagten anført af hvids bondecentrum for stor, og han smed håndklædet i ringen i træk 53.
 
 
På bræt 5 spillede Jan med hvid mod Yogasimman i en dronningbondeåbning. Partiet udviklede sig fuldstændig jævnbyrdigt, og efter sorts 21. -, Lxc4 var denne helt lige stilling på brættet:
Det bedste for hvid ville have været at slå på c4 med tårnet, men Jan trak 22. Lxc4. Og efter 22. -, bxa3 23. bxa3, Lxa3 smuttede der en bonde for hvid, som det ville have været nemmere at udligne, hvis det var hvids tårn, der stod på a4. Nu fik sort initiativet og kunne drage fordel af sin merbonde, selv om den blev stående på a7 i hele partiet. Men det var alligevel den, der truede med at gå i mål, da Jan opgav i træk 37.
 
 
Torben havde fået den ære at spille mod Carsten med sort på bræt 6. Og det gjorde han rigtig godt i en dronninggambit langt hen i partiet. Hvid havde godt nok initiativet frem til træk 23, men så tippede stillingen over til sorts fordel. Efter hvids 28. Tf3-f5 så det sådan ud:

Nu kunne sort med 28. -, Sg5 have opnået en væsentlig fordel, bl.a. fordi hvid ikke ville kunne dække bonden på e3, og samtidig ville springeren dække h7. Men Torben valgte 28. -, Sd6, hvorefter Carsten med 29. Txg6 og mattrussel på h7 fik en afgørende fordel, og Torben måtte give op i træk 33. Et ærgerligt tab for Torben.
 
 
Med endnu en markant ratingforskel mellem spillerne tog Niels på bræt 7 med hvid kampen op mod Rói. Det skete i en afslået dronninggambit, hvor stillingen efter de første 12 træk var helt lige. Derefter fulgte et par upræcise træk fra hvid, og stillingen efter sorts 17. -, dxc3 var denne:
Her burde hvid have spillet 18. Lf3 og nogenlunde holdt balancen. Men Niels trak 18. f3, hvorefter sort med 18. -, Sxg4 19. fxg4, cxb2 20. Dxb2, Dxe4 vandt en bonde og fik et klart overtag. Selv om Niels strittede godt imod, måtte han bide i det sure æble og give op i træk 42.
 
 
Sluttelig havde Ole hvid på bræt 8 mod Benjamin, og de dystede i et siciliansk parti. I de første 13 træk var der ikke meget hurlumhej. Så fulgte et par upræcise træk af sort, men de blev straks fulgt op af et par lige så upræcise hvide træk, og så var stillingen igen nogenlunde lige. Herefter blev initiativet overladt til hvid, der vandt en bonde i træk 20. Efter hvids 25. Tf1xc1 så det således ud:
 
Sort skulle nu have spillet 25. -, Lf6, men med 25. -, Lg5 26. f4 tabte sort en officer, og Ole opgav i træk 33.
 
Alt i alt blev det til en kold afvaskning for Hillerød 4, men det hold har før kæmpet sig tilbage i varmen, så jeg er fuld af fortrøstning ved udsigten til den resterende del af sæsonen.
 
Frands Lavrsen