Mesterrække 2025-26

7. februar 2026

Roskilde 1 – Hillerød 4: 6½-1½

Af Frands Laursen

Fjordblink, for fuld damp og uden skakhjelm

Turen til Roskilde fra Hillerød er en smuk oplevelse sådan en kold klar vinterdag, især på det sidste stykke langs fjorden, forbi Vikingeskibsmuseet og gennem de gamle gader og stræder på Sankt Jørgensbjerg. Skakklubben har til huse i en særpræget gammel bygning, hvor også Roskilde DampRadio og Fotoklubben Negativ huserer. Som et særligt kuriosum kan døren til det ene toilet kun låses udefra, men det har måske noget at gøre med den børneinstitution, der også har residens dér.

Fra 4. holdets side var der lidt for lidt Damp og lidt for meget Negativ over spillet til at gøre matchen mod Roskilde 1 bare lidt spændende. Der var dog lyspunkter og fuld damp på i flere af partierne, men i de fleste var det Roskildefolkene, der havde fat i den lange ende. Det vidste vi jo godt på forhånd, så det ødelagde ikke den gode stemning. Og tilknytningen til vikingetiden havde ikke fået de gæve Roskildefolk til at spille med skakhjelm på, det er jo seriøse spillere. Det var et hyggeligt sted at spille, dog uden den store luksus i forplejningen. Og trods de hårde odds for os fra Hillerød, blev der kæmpet bravt og længe med flere lange partier, end jeg mindes at have set som referent.

I Esbens parti på bræt 1 havde Esben hvid over for en modstander, der valgte hollandsk mod 1. d4. Sort diskede op med en stonewallopstilling, og de sortfeltede løbere blev byttet af på a3. Partiet blev meget jævnbyrdigt, dog kunne Esben et par gange have valgt en lidt mere aktiv tilgang med en mindre fordel til følge. Første gang var i denne stilling efter sorts 12. -, e6xd5:

Her kunne hvid med 13. Dxc7 umiddelbart vinde en bonde, men det ville føre til et kompliceret midtspil og kun en mindre fordel for hvid. Esben trak dog det mere rolige 13. e3, og efter sorts 13. -, c6 var stillingen igen helt lige. I træk 20 kunne Esben, igen med kun en beskeden fordel, have givet en kvalitet for nogle bønder. Men det endte meget harmonisk med enighed om remis i træk 24.

På bræt 2 var der noget mere gang i den, da Alexander med sort satte fuld damp på i en dronninggambit. Efter en lidt tilbageholdende start af sort med godt spil for hvid til følge lagde Alexander forsigtigheden på hylden med 15. -, g5-g4. Sidste chance for at være mere forsigtig fik sort i denne stilling efter hvids 20. Se2-g3:

Det forsigtige træk her var 20. -, Kh8, men Alexander dristede sig til 20. -, Lf4. Så kom der ellers fart på fra hvids side med springere på f5 og d5 og et gevaldigt pres mod sort. Det førte til, at Alexander måtte kæmpe videre med en bonde for en officer, og han måtte da også strække våben i træk 45.

Martin kom godt fra start som hvid i en skotsk åbning på bræt 3. Og efter et mindre godt sort træk 15 havde hvid en god fordel, som blev yderligere styrket i de følgende træk efter dronningafbyning, så det så sådan ud efter sorts 19. -, Lb7-c6:

Her kunne hvid have manifesteret fordelen med 20. f3, så sorts springer ikke nemt kunne trænge ind via e4. Men da Martin valgte 20. Lxc7 begyndte fordelen for hvid at smuldre efter 20. -, Se4 21. Lxe4, Txe4. Selv om hvid havde en ekstra bonde, blev spillerne enige om remis i træk 26. Solidt spillet af Martin.

På bræt 4 havde Peter sort i en kongeinder. De første 21 træk rokkede ikke meget ved balancen, bortset fra at hvid havde lidt terrænovervægt. Efter hvids 22. Df2-h4 så det sådan ud:

Det bedste for sort her ville have været 22. -, Sd7 og efterfølgende forsøg på at få byttet noget af på kongefløjen. Men med 22. -, Lxd5 lukkede Peter hvid ubønhørligt ind i stillingen efter 23. cxd5 med plads til den hvidfeltede løber på b5 og en springer på d4, der tilsammen lagde pres på sort, som i træk 29 måtte afgive en kvalitet. Trods sej kamp af Peter var det mod overmagten, og han måtte kapitulere i træk 50.

Michael havde hvid på bræt 5 i en engelsk åbning. Det blev et langt parti, hvor det svingede frem og tilbage, og allerede efter træk 10 havde Michael en fordelagtig stilling. Det tippede så over til sorts fordel, og fra træk 20 var det meget op af bakke for hvid, der kom under pres i centrum og også mistede en bonde. Nogle slappe træk af sort bevirkede dog, at Michael fik chancen for at komme tilbage efter sorts 46. -, Td6-d8:

Med 47. Dxe4 kunne hvid nu have udlignet, men i stedet fortsatte hvids problemer efter 47. Lxh6, der umiddelbart vandt bonden tilbage, men kun for en kort stund. Det førte til et slutspil, hvor Michael med en bonde for lidt kæmpede bravt men forgæves, og han måtte opgive i træk 67. Et spændende parti, der sagtens kunne have fået et andet udfald.

På bræt 6 havde Henrik sort i en russisk åbning. Hvid kom bedst fra start og havde et vist overtag, men vi skulle helt frem til træk 26, før det begyndte at se lidt kritisk ud for sort. Efter sorts 33. -, Kf7-e6 var stillingen denne:

Her kunne hvid have fået en overvældende stilling med 34. Td6 og efter følgende slag på h6 og 36. Tb6. Så da hvid i stedet spillede 34. Txb7, slap Henrik med skrækken, for så blev stillingen helt lige.
Herefter blev vi vidner til et fascinerende slutspil med sorts to randbønder mod hvids f-bonde og g-bonde, bondeforvandling til dronning for både hvid og sort og sorts dronningoffer, der førte til remis i træk 73, fordi hvid ikke kunne vinde med dronning mod randbonde, da sorts konge var ved randbonden. Imponerende slutspil af Henrik.

I mit eget parti spillede jeg Birds åbning med hvid på bræt 7. Jeg fik efter nogle afbytninger opbygget en solid og lettere fordelagtig stilling med en Aljechin-kanon i en åben f-linje fra træk 20. Den opstilling havde jeg store forventninger til, og efter sorts 25. -, Tc8-c7 så den sådan ud:

Her skulle jeg ganske enkelt have byttet bonden på d5 af efterfulgt af De3 med truslen g5, der ville tvinge sort til at spille Kh8 for at give springeren plads på g8. Men helt hovedløst trak jeg 26. h4? uden blik for sorts svar 26. -, Sxg4. Den brøler blev afgørende for udfaldet af partiet. Jeg fik en chance for at komme lidt tilbage i træk 36, men fik den ikke udnyttet i tidnøden. I stedet opgav jeg efter træk 41.

På bræt 8 serverede Søren med de sorte brikker en gedigen modtaget dronninggambit, der i al fald i de første 8 træk ikke gav anledning til panderynker. Men herefter fik hvid sat sig på partiet i et noget kompliceret midtspil, der kostede sort en bonde. Det førte til et slutspil med denne stilling efter hvids 32. Tc1-c3:

Her kunne Søren næsten have holdt balancen med 32. -, Td7. Men da han trak 32. -, Tf4, fik hvid med 33. Txb7 erobret yderligere en bonde og sat sig på 7. række. Og efter at hvid i træk 44 havde fået en bonde placeret på a7 klar til forvandling, var sort helt låst, og Søren lod sig sætte mat i træk 77.

Der var gode takter undervejs fra 4. holdet, og vi kommer til at gøre det meget bedre, når vi i næste runde på hjemmebane tager imod Helsingør 2.