Junior turneringer
København Open i skoleskak 2022
Radin Shahriarifar repræsenterede Hillerød skakklub på bedste vis ved at vinde den næstbedste gruppe i "København Open i skoleskak 2022". Gruppen bestod af 60 spillere, og turneringen blev afviklet i de flotte omgivelser som festsalen på Frederiksberg rådhus giver. Hér ses Radin under et af sine partier:
Du kan se flere detaljer på turneringens hjemmeside.
Sjællandsmesterskaberne for ungdom 2022
Hillerød Skakklub indbød til Sjællandsmesterskabet for ungdom lørdag d. 23. april 2022. Kun ungdomsspillere, der var medlem af DSUs sjællandske hovedkredse (1., 2. og 8.) kunne deltage.
Turneringsform: Monrad eller evt. alle-mod-alle grupper.
Der blev spillet i 4 aldersgrupper:
Elitegruppen (gruppe A, B og C) årgang 2001 til 2008
Gruppe D årgang 2009 og 2010
Gruppe E årgang 2011 og 2012
Gruppe F årgang 2013 og yngre
Der kåredes en Sjællandsmester i alle grupper.
Se turneringsresultaterne hér.
48 entusiastiske drenge og piger dystede om sjællandsmesterskabet i skak for ungdom i Hillerød, heraf 15 fra Hillerød Skakklub.
De bedste resultater fra Hillerødspillerne:
I ældste gruppe blev William Meincke delt toer, men tabte omkampen i lyn om sølvmedaljen, men flot turnering af William i hans første turnering!
I den jævnbyrdige B-gruppe endte Bertil Friis Jensen på en firedelt førstelads med 3½ point. Placeringen og medaljerne skulle afgøres på korrektion, og desværre for Bertil endte han på den ærgelige 4. plads.
I C-gruppen kom Gustav Rasmussen dårligt fra start men sluttede stærkt med 3 sejre og en 5. plads. Flot kommet igen!
I D-gruppen kunne deltagerne fra Hillerød ikke rigtig gøre sigf gældende, men det var ikke tilfældet i de to yngste grupper - E og F. Brødrene Artin og Radin Shahriarifar er meget talentfulde. Artin blev nr. 2. i E-gruppen med 5½ af 7 og i F-gruppen gjorde Radin rent bord og vandt alle 8 partier. To brødre der bliver spændende at følge fremover!
Junior Kronborg Master 2021
Helsingør Skakklub afholdte Junior Kronborg Master 2021 i lørdags den 30. oktober.
Hillerød Skakklub havde to deltagere med, Kamal Yogasimman
(kaldes Raam) og Bertil Friis Jensen.
Raam blev nr 4 i sin gruppe og lige udenfor pokalrækkevidde med
1,5/5.
Bertil vandt sin gruppe suverænt med 5/5 og vandt dermed en
kæmpepokal.
To af vores juniortræner var oppe og kigge og støtte, Morten Kühn og
Peter Svendsen.
Det var et rigtig flot stævne og stor ros til Helsingør Skakklub
og deres formand René F. Weichel med et flot arrangement, med
præmier til alle.
Resultater kan ses her.
Ungdoms-DM 2019 i Køge
I det netop afsluttede Ungdoms-DM i Køge var Hillerød Skakklub
repræsenteret ved 3 af vores juniorer.
Det var Jonathan Østlund, Sara Trier og Sif Vengel Andersen, og de
stillede alle 3 op i gruppen U10, som var den største, hvor der var
i alt 26 tilmeldte!
Betænkningstiden i denne gruppe med 7 runder, var 45 min. til hele
partiet plus 30 sek. pr. træk.
Bedst klarede Sif sig med 3½ point og en delt 11-16. plads. Jonathan
fik 2½ point og en 21. plads, og Sara blev nr. 25 med 1½ point.
Saras far beskriver her, hvordan oplevelsen var
(uddrag)
Sara var med til UDM i 2018 i Jylland. Selvom hun tabte alle sine
partier i den turnering havde hun en rigtig god oplevelse, især
socialt, og så derfor frem til at deltage i UDM 2019, der denne gang
blev afholdt i Køge.
Sidste år spillede hun med i U8, i år var hun rykket op i U10. Som
9-årig var hun seedet næstsidst.
I 2018 overnattede vi på spillestedet, i år kørte vi frem og tilbage
hver dag, da vi kun bor ca. ½ times kørsel fra den skole i Køge,
hvor arrangementet blev afholdt.
Især den første dag kunne det havde været smart at overnatte tæt
på, da den første runde blev spillet ret sent. Den var programsat
til at begynde kl. 18:00 fredag. En del var kommet fra Fyn og
Jylland og havde rejst i flere timer og havde - ligesom Sara og jeg
- købt og betalt arrangørerne for mad alle tre dage.
Ifølge planen ville der være aftensmad ½ time før første parti
skulle sættes i gang. Pga. nogle logistiske vanskeligheder kunne de
først servere maden kl. 18:30, og derfor besluttede hoveddommer
Arild Rimestad i første omgang at skyde starten på første runde en
time til kl. 19:00, så alle kunne nå at spise aftensmad før første
runde.
Jonathan og hans far ville bruge tiden optimalt og valgte at tage
over til det hotel de skulle bo på for at checke ind men kort efter
annonceringen af det nye start tidspunkt for første spil blev det
lavet om til at U8 og lidt efter også U10 kunne sættes i gang
allerede kl. 18 eller så snart alle var samlet for nu var klokken
blevet over 18:00.
Efter en ultra kort tale (tak for det!) af formanden for Kultur- og
Idrætsudvalget i Køge, Anders Ladegaard Bork blev de første partier
sat i gang.
Jonathan havde dog ikke fået informationen om at 1. runde nu var
blevet rykket i tid igen. Her lærte vi at det nok er en god ide at
vi udveksler mobilnumre med dem vi er i klub med så vi nemt kan
komme i kontakt med hinanden hvis der bliver brug for det.
Da Jonathan kom tilbage blev også hans parti sat i gang, nogenlunde
samtidigt med de mange andre partier i U12, U14, U16 og U19 efter at
Anders Bork havde holdt sin sikkert planlagte tale.
Over 100 børn var der til start. 111 var
tilmeldt for at være helt præcis.
Selvom Sara nok også var sulten og gerne ville havde haft noget
aftensmad ved 18-tiden spillede hun bestemt ikke et hurtigt og kort
parti.
2 timer skulle der næsten gå før hun i træk 74 satte sin lokale
modstander fra Køge pat efter at han lige havde udført et ulovligt
træk som Sara ikke havde bemærket i en stilling hvor modstanderen
kun havde en konge tilbage mod Saras springer, konge, dronning med
mere.
En ærgerlig start rent resultatmæssigt synes vi vist begge men jeg
opmuntrede Sara med at det var hendes første point ved et DM parti
selvom det godt nok kun var halvt. Og så var det mod en dreng på 10
år. Et helt år ældre end hende. Vi spiste på McDonalds på vejen hjem
og så var humøret redet igen.
Næste dag var der hele 3 partier på programmet – troede vi. Ingen
af dem blev for Saras vedkommende ligeså lange eller udbytterige som
det første.
De to første bød på nederlag og især dagens andet parti mod Sif på
kun 6 træk var en trist affære.
Trist var det også at Diya Shekar var blevet syg, og derfor fik Sara
ikke mulighed for at spille i 4. runde. Hun blev dog meget glad for
det point, som hun fik som oversidder.
Den første dag måtte forældre gerne være inde i spillelokalet og
følge partierne. Men lørdag og søndag blev vi bedt om at forlade
lokalet, efter vi havde fulgt børnene hen til deres plads og evt.
taget et par billeder.
Der var dog en slags balkon, hvorfra man godt kunne stå og følge
lidt med, hvis man havde husket sin teaterkikkert.
Det muntrede Sara op at se skaklærer Morten Kühn fra Hillerød om
lørdagen. Han gennemgik vist flere af Sif og Jonathans partier,
efter de var blevet afsluttet. Men jeg tror ikke, at han fik set på
Saras.
Hun gjorde sig dog meget umage med at notere sine partier ned. Jeg
har endnu ikke haft tid til at se, om de er noteret korrekt ned, men
håber, at Sara og jeg ved lejlighed får mulighed for at gennemgå
nogle af dem og kigge på, hvad man kunne havde gjort bedre.
Sara havde meget travlt med at lege med en
masse gamle og nye venner og veninder. Så ventetiden mellem
partierne føltes bestemt ikke lang, fordi der var så mange børn, som
hun havde mødt før og nød at se igen og lege med.
Det blev også til et par nye venskaber.
Søndagens program mindede om lørdagens med 3
partier. Desværre igen nederlag i alle partier til Sara, men hun tog
det med godt humør.
For når partierne var færdige, var der en masse søde børn at lege
med. Alt i alt blev der nok brugt mere tid på legepladsen i denne
weekend end ved skakbrættet for Saras vedkommende.
Selvom det gik elendigt ved brættet, var der så meget positivt at
sige om tiden mellem partierne, at hun allerede nu siger at hun
glæder sig til næste lignende turnering.
Samtlige resultater fra U10 kan du se i
turneringstabellen.
Til toppen
Sjællandsmesterskaberne for ungdom 2018
Af Peter Willer Svendsen
Sjællandsmesterskaberne for ungdom blev afholdt i Frederikssund,
lørdag d. 2. juni 2018.
Hillerød var repræsenteret af Clara og Christian i gruppe F,
Magni i gruppe E og Afan i Elitegruppen.
Se
turneringsresultaterne.
Clara og Christian var til deres første individuelle turnering, så Sjællandsmesterskabet var selvfølgelig en meget stor udfordring. Det blev ikke til mange point, men der faldt lidt af undervejs. Trods den stærke modstand, var begge fokuserede under hele turneringen, og selv om pointene ikke blev mange, var det tydeligt at spillet blev bedre og bedre i løbet af turneringen. De mødtes i deres indbyrdes opgør i sidste runde, hvor de skulle afgøre, hvem af dem, der fik den bedste placering.
Gruppe E, hvor Magni var deltager, var stævnets største gruppe, og gruppen har masser af talent. Det gør også, at der er mange, der kan slå hinanden, hvilket også skete. Ratingfavoritten var dog lidt skarpere end modstanderne i flere afgørende situationer, og endte med at løbe af med sejren. Magni blev nummer 10, hvilket er en god præstation i den gruppe, specielt set i lyset af, at han er oppe mod den senere gruppevinder i næstsidste runde.
Elitegruppen var nærmest afgjort på forhånd. Nicolai Kistrup fra BMS havde 600-1000 mere i rating end de øvrige fem deltagere, og kørte sikkert sejren hjem med maksimum. Afan var oppe imod Nicolai i første runde, og tabte. Nederlaget havde desværre sat sig meget i Afan, og han havde efterfølgende svært ved at få spillet til at fungere.
Mesterskaber er altid enormt hårde turneringer at deltage i. Specielt i ungdomsmesterskaber, hvor mange kæmper for at vinde deres første titel. Så selv om alle spiller med et ratingtal, er det ikke altid tallene holder. Derfor er turneringerne også enormt god træning, da der på ingen måde bliver givet ved dørene.
Det er mit indtryk, at alle havde en dejlig dag, og jeg er sikker
på, at alle fire deltagere er blevet lidt bedre skakspillere!
Til toppen
Det åbne skånske skolemesterskab 2017
Carsten (Magnis far) fortæller
Jeg synes lige, jeg ville fortælle, hvordan det gik med Magni til i det åbne Skånske skolemesterskab den 16. september.
Mange af de bedste juniorspillere fra både Sverige og Danmark var
taget til Malmø for at deltage i turneringen.
Magni startede med
at tabe det første parti, men han kom stærkt igen og vandt de fire
næste partier. Det bragte ham op på en samlet sjetteplads. Det
sjette parti tabte han desværre, men vandt det syvende og sidste
parti og endte på en 4-8 plads blandt de 45 deltagere i gruppen op
til 10 år.
København Open 2017
Lørdag den 29. april spillede ca. 200 unge skakspillere med i København Open i skoleskak på Frederiksberg Rådhus. Magni Cederholm fik en flot 1. plads i basisgruppen, som er for skakspillere, der har spillet skak-turneringer før.
Frederiksbergs borgmester overrækker Magni
Cederholm en pokal.
Hillerød Skakklubs Ungdoms Grandprix 2017
Klubbens første turnering i DSU´s U-GP cyklus, var en intim turnering med 10 deltagere. Turneringen blev spillet i lørdags d. 22. april 2017. Med 10 deltagere sammenlagt, lagde vi alle aldersgrupper sammen i en schweizer-gruppe. Det gav selvfølgelig en vis styrkeforskel, men da vi opretholdt præmier i alle aldersgrupper, gik alle med stor entusiasme til partierne. Der blev spillet en masse god og underholdende skak. Der var flest deltagere i de yngste grupper U 8 og U 10. Spillerne i disse grupper viste overraskende godt spil, deres meget unge alder taget i betragtning.
Micki vandt turneringen og aldersgruppe U 14. Marius blev nr. 2, og vinder af U 12. På en 3.-4. plads kom Magni og Nikolaj Li fra Køge, begge U 10. De spillede et omkampsparti, for at afgøre aldersgruppen. Her vandt Magni efter en meget koncentreret indsats. U 8 blev vundet af Peter Vedel fra Brønshøj.
Magni Cederholm ved en tidligere turnering.
Da turneringen var domineret af spillere i de yngste aldersgrupper, blev partierne afviklet meget hurtigt, og vi fik hele turneringen overstået i løbet af formiddagen. Det gik så hurtigt, at DSU´s formand, der ville kigge forbi, først nåede frem, da det hele var overstået. Selv om det gik hurtigt, var der som nævnt tidligere, stadig meget god og underholdende skak. Det var en intensiv, men også hyggelig og sjov formiddag.
Se alle resultaterne hér.
Til toppen
Viking Cup 2017 i Frederikssund
Der var hurtigskak på programmet i lørdags, hvor næsten 100
skakspillere mødtes i Frerikssund for at dyste i den traditionsrige
Viking Cup.
På juniorsiden var der to unge med fra Hillerød
Skakklub ud af de i alt 16 deltagere og det var Magni Cederholm og
Emmelie Kaaregaard.
Inden sidste runde delte Benedicte Kistrup
(BMS) og Magni føringen, men da Magni tabte, så endte Benedicte med
at vinde gruppen alene.
Magni fik derfor en flot delt 2. plads med 5 points i 7 runder og Emmelie scorede 2½ points hvilket rakte til en 13. plads.
Tak til Frederikssund Skakklub for en veltilrettelagt skakturnering.
Se alle resultaterne i
turneringstabellen.
Til toppen
Ungdoms Grand Prix 2017 i Allerød
I lørdags deltog 4 af vores juniorspillere i Ungdoms Grand Prix i
Allerød.
I U 08 fik Caroline en pæn præmie på 200 kr. som bedst
placeret i rækken.
Pengene skal gå til et nyt skakur udtalte
Caroline efter turneringen.
Magni fik en flot placering som
nr. 4 af 15 i U 10 og desuden deltog Emmelie i denne række og hun
blev nr. 11.
Philip deltog i U 14 og det var desværre ikke hans
dag med en 6 plads af 6 deltagere i rækken.
Resultaterne kan ses
i
turneringstabellerne.
Caroline modtager sin præmie af Allerød Skakklubs formand Jakob Werner.
DM i Skoleskak 2016
Magni Cederholm deltog i weekenden i DM i Skoleskak og var Hillerøds eneste repræsentant. Han spillede i en stærk gruppe E og klarede sig udmærket med en score på 50% (3½ af 7).
DM i ungdomsskak 2016
3 af vores juniorer har netop deltaget i DM i skak for ungdom i
Køge.
Marius og Magni stillede op i U10 hvor der deltog 27 drenge og
piger og de fik begge 3 p. af 7 mulige.
Bedst gik det Micki som stillede op i U14 og endte flot med 2,5
af 5 med kun et nederlag og en forventet score på kun 0,95!
På billedet spiller Micki remis med de hvide brikker mod Sander
fra Køge, der havde over 600 mere i rating!
Se
turneringsresultaterne.
Det
åbne junior Københavnermesterskab 2016
Magni deltog i Det Åbne
Junior københavnermesterskab i lørdags (24. september) og fik en
rigtig flot tredjeplads i u-10 (Gruppe-E). Der deltog 38
spillere i mesterskabet, 17 af dem i Gruppe-E.
Junior københavnsmesterskabet
er samtidig åbningen på det københavnske Juniorgrandprix,
som løber frem til sommeren 2017.
Se
turneringsresultaterne.
Magni og resten af E-gruppen.
Holbæk løvfald 2016
Magni deltog i "Holbæk Løvfald 2016" i kategorien op til 1300 i
rating.
Det var hans første voksenturnering og første
turnering med lang betænkningstid. Magni endte på en flot delt
fjerdeplads med en score på 3 af 6 og fik en præmie, som den med en rating på op til 1000,
der klarede sig bedst i turneringen.
Se turneringsresultaterne.
Magni og hans mor.
Billedet er fra det interne familieopgør, der fandt sted under turneringen. Da en af deltagerne meldte afbud, trådte Magnis mor til, så de undgik en oversidder. Og det var ikke for point-høstens skyld, der blev 0 af 6.