2019-20 <> 2022

Klub turnering 2020


2. december 2020

B-gruppen blev afsluttet med Bernhard Sørensen som vinder med 5 point mens Søren Nygaard nåede op på 4½ point. Bernhard kom ud i et gevaldigt uvejr i sidste runde mod Rune Eliasen og tabte, men det ændrede ikke på slutstillingen.

Præmietagerne blev:

M-gruppen: 1. Svend Steenstrup 2. Alexander Kapitonov

B--gruppen: 1. Bernhard Sørensen 2. Søren Nygaard

C-gruppen: 1. Micki Christoffersen 2. Afan Jahic 3-4: Arne Feldung og Peter Langer.

Normalt ville præmieuddelingen ske ved juleafslutningen, men da denne er udsat til bedre tider, så gælder det samme præmieoverrækkelserne. Vi finder et godt tidspunkt engang i 2021.

Lige til det allersidste parti i klubturneringen blev der tænkt så knagede. Michael Szymanski mod Peter Balslev.

Klub2020

25. november 2020

Så lykkedes det - i andet forsøg i 2020 - at få færdigspillet M-gruppen om klubmesterskabet. Vinder blev for første gang Svend Steenstrup med 6 af 7 foran klubbens nye stærke spiller Alexander Kapitonov med 5½. De to var rimeligt overlegne - der var 2 point ned til Esben og Mikael på en delt 3. plads. Svends sejr og spil var meget overbevisende i hele turneringen og lagt sammen med en sejr i en turnering i København, kommer Svend langt over 2000 i rating. Et stort tillykke til Svend med klubmesterskabet!

Næste tirsdag afgøres B-gruppen som den sidste gruppe. Bernhard har dog allerede vundet gruppen, men der er hård kamp om 2. pladsen.

18. november 2020

C-gruppen i klubturneringen blev tirsdag aften færdigspillet som den første gruppe. Sidste runde blev på brætterne helt bogstaveligt en sort aften - i alle 5 spillede partier vandt sort! De to førende Micki og Afan vandt begge overbevisende sejre, og derfor blev der heller ikke ændret på stillingen. Micki Christoffersen vandt suverænt gruppen med 6 point foran Afan Jahic med 5½ point. Begge spillede en rigtig flot turnering, hvor det indbyrdes parti blev afgørende - her vandt Micki. Et stort tillykke til Micki med sejren. Det er noget af et skakligt gennembrud for Micki, der samtidig vandt en bunke rating. På en delt 3.-4. plads kom Peter Langer og Arne Feldung med 4½ point.

15. november 2020

Skakken i Hillerød Skakklub fortsætter efter nødplanen og med reduceret deltagerantal hver tirsdag aften og hver onsdag eftermiddag.

A-gruppen i klubturneringen har afviklet 6. runde. Svend Steenstrup vandt et komplicet nøgleparti mod Mikael Ramkilde og fører gruppen ½ point foran Alexander Kapitonov før sidste runde.

1. oktober

Klubturneringen er nået til 3. runde og i øverste gruppe fører Svend Steenstrup og klubbens nye stærke medlem - Alexander Kapitonov med 2 point og et udsat indbyrdes parti. B-gruppen ser meget jævnbyrdig ud - alle slår alle. I C-gruppen har de to unge Micki og Afan 2½ point. Det samme har Henrik Damm, mens Peter Langer har 2 point plus et udsat parti.

16. september 2020

Vi prøver endnu engang at finde en klubmester for 2020. Det sidste forsøg blev afbrudt af Corona virus. Men forhåbentligt lykkes det denne gang.

Klubturnering 2020 i Frivilligcentret kom fint i gang med 1. runde spillet fordelt på flere lokaler, med kun et parti pr. bord og masser af afspritning af hænder.