Kvik links:

Intro video


Sponsorer




 


Frivillig støtte indbetaling

 

2009 <> 2011

Hillerød Open 2010


20.oktober 2010

Igen igen kæmpede Christopher og Ib om sejren i en af Hillerød Skakklubs turneringer. Denne gang havde Christopher en fordel i at have hvid og være et halvt point foran inden det afgørende parti. Christopher kom også bedst fra start, men et eller andet gik galt, og de to kamphaner endte i et usædvanligt slutspil hvor Ib havde to tårne mod to løbere. Det holdt ikke i længden, så Ib vandt og løb med sejren i Hillerød Open 2010 efter en elendig start med ½ af 2.

I Mester 2 slutter Esben Lauge Sørensen og Jan Kaya-Mortensen med at dele 1. pladsen med 4 point hver. Esben vandt det indbyrdes opgør i et spændende parti i sidste runde og fratog dermed Jan chancen for at score 5/5.

I basis 1 sluttede Frands med imponerende 4½ point, men det samme gjorde Martin Percivaldi som slog Helge Neesgård i et flot parti i sidste runde. Stor ratingfremgang til begge.

I Basis 2 vandt Kim Alex Olsen klart. Andenpladsen blev delt mellem Stig og Wojciech.

Dermed er Hillerød Open 2010 til ende. Tak til alle deltagerne for en god og rolig turnering.

Se alle resultaterne i skemaerne.





13.oktober 2010

Intet er afgjort i Mester 1. To altafgørende partier spilles først tirsdag den 19.10.

I Mester 2 slutter Esben Lauge Sørensen og Jan Kaya-Mortensen med at dele 1. pladsen med 4 point hver. Esben vandt det indbyrdes opgør i et spændende parti i sidste runde og fratog dermed Jan chancen for at score 5/5.

I basis 1 sluttede Frands med imponerende 4½ point, men kan indhentes hvis Martin Percivaldi slår Helge Neesgård i et udsat parti.

I Basis 2 kom dagens største overraskelse. Kim Alex var på vej til at score 5/5 - han skulle blot slå Jacob Hein der var startet med 4 nuller. Kim Alex afslog flere remistilbud undervejs, spændte buen for hårdt - og pludselig ramlede kongestillingen for Kim. En rigtig god sejr for Jacob og Kim kan være glad alligevel. Han snupper førstepladsen under alle omstændigheder.

6.oktober 2010

Fornyet spænding i Hillerød Open 2010. Christopher tabte et interessant parti til Richard Lilja mens Ib Hother vandt over Lars Nilsson. Det betyder topopgør i sidste runde mellem de to evige rivaler i klubbens turneringer.

Der bliver også topopgør i Mester 2 hvor Jan Mortensen indtil videre tromler al modstand ned. I sidste runde møder han dog Esben der stadig er ubesejret og kan nå op på ligestilling med sejr i det indbyrdes opgør.

I basis 1 fortsætter Martin og Frands med at vinde lange partier og begge har 3½ point. De skal dog desværre ikke mødes i sidste runde.

Basis 2 er afgjort. Kim Alex har maksimum 4 point og kan ikke nås. Dermed slutter en årelang ratingmæssig nedtur.

28. september

I mesterklassen kom både Ib Hother og Hasso Schütze på tavlen med gevinster for første gang. I kombination med et udsat parti mellem Christopher og Lars er stillingen nu helt åben.

I Mester 2 vandt Jan Kaya-Mortensen igen og har nu taget afstand til alle de øvrige. Esben og Hans var på oprydningsholdet og havde derfor aftalt et langt parti, når man nu alligevel skulle vente på alle andre. Og partiet blev rigtig langt og færdig som det sidste. Esben vandt og er med i kapløbet på Jan.

I basis 1 fører ungdommen og rutinen i form af Martin Percivaldi og Frands Lavrsen. Begge vandt og har lagt sig klart i spidsen med 2½ point.

I basis 3 vandt Kim Alex over Stig og har maksimum 3 point foran Wojciech Pawlak med 2½.

21. september

I anden runde af Hillerød Open 2010 vandt Christopher Pedersen et meget flot parti mod ratingfavoritten Bent Vestergård og bragte sig alene i spidsen med 2 point. I et omskifteligt parti mellem Richard Lilja og Lars Nilsson endte Lilja med at lave den sidste fejl og det gav et lidt heldigt point til Lars. I det sidste parti kæmpede Ib Hother længe for at vriste mere end remis ud af et tårnslutspil med merbonde, men hvor alle bønder var på samme fløj. Hasso Schütze lavede ingen fejl, og partiet endte remis.

I Mester 2 vandt Jan Kaya-Mortensen lynhurtigt over Michael Tandrup, og er dermed alene i spidsen. Hans vandt over Laurids i et parti, hvor Laurids var så uheldig at kommet ind i en stillingstype, som Hans kender som sin egen bukselomme. Partiet mellem Esben og Jes Knudsen er udsat.

I basis 1 spillede alle tre vindere fra første runde remis og dermed er der ingen med maksimum. Aftenens sjoveste partislutning var mellem Jens Søndergård og Jens Holm Nielsen. Søndergård havde en dronning mod et hav af fribønder men kunne ikke vinde partiet!

I basis 2 vandt Kim Alex over Jan Pedersen og har lagt sig i spidsen foran Stig Lenskjær og Wojciech Pawlak, der begge vandt.

14. september

Første runde af Hillerød Open 2010 er spillet med fuld program i alle grupper.
I mester 1 var der udelukkende sejre, men ingen større overraskelser.
I mester 2 var den største overraskelse, at lavestratede Laurids Paulsen kunne holde remis mod den højestratede Esben Lauge Sørensen.
I basis 1 var der lutter sejre til sort, men heller ingen større overraskelser.
I basis 2 var det nok uventet, at Jan Pedersen kunne vinde over Jakob Hein!

Bemærk ændring til afvikling af turneringen: Det er besluttet at forsøge at spille de fire sidste runder de næste fire tirsdage, således at turneringen bliver færdigspillet tirsdag før efterårsferien.

12. september

Grupperne til årets udgave af Hillerød Open er klar. 1. runde spilles tirsdag den 14. september i klubbens lokaler. Herefter er der runder de følgende tirsdage.

Turneringsleder er Hans E. Jacobsen tlf. 5093 3851

Det er en turnering, hvor vi følger de nye regler om fremmøde til tiden. Det forventes at deltagerne møder til starttidspunktet kl. 19.00. Fremmøde efter kl. 19.15 medfører således tab af partiet.

Vel mødt til en forhåbentlig rigtig god turnering, som optakt til den nye skaksæson.