2016 <> 2018

Skjold Burne Hillerød Open 2017


Se også
Turneringstabellen og hurtigrunder.
 
Sponsor
 
 

Præmier

Alle præmier består af en kombination af gavekort til Skjold Burne Vine samt vin/specialøl/chokolade afhængig af præmietagernes preferencer. Der vil blive uddelt præmier i hovedturneringen og to ratinggrupper samt tre specialpræmier. Værdien af præmierne vil være:

Hillerød Open
1. præmie 1000 kr.
2. præmie 700 kr.
3. præmie 400 kr.

2 ratinggrupper
1. præmie 600 kr.
2. præmie 400 kr.

3 specialpræmier
Præmier af 300 kr.

I sagens natur kan præmierne ikke deles, og derfor afgøres placeringen ved ligestilling af korrektion, som er:   1. Mittel-Buchholz   2. Sonneborn-Berger   3. Almindelig korrektion.

Hvis en spiller opnår mere end én placeringspræmie, vil vedkommende kun modtage den største.

31. oktober 2017

Skjold Burne Hillerød Open er slut, og der blev ikke megen spænding om de to første pladser. Både Lars Nilsson og Hans E. Jacobsen spillede remis indbyrdes i 3. rundes hurtigskak og vandt resten af partierne. De to højest ratede levede dermed klart op til forventningerne. Placeringen skulle afgøres ved korrektion og her var Hans et mulehår foran Lars, og blev dermed vinder af turneringen.

Albert Emil Pedersen blev en klar nr. 3 med 5 point i hovedturneringen. Albert var 'kun' i ratinggruppe 1 og blev dermed turneringens store positive overraskelse. Da præmien som vinder af ratinggruppe 1 er højere end den samlede 3. plads, går 3. præmien videre til turneringens nr. 4 - Carsten Pedersen. Nr. 2 i præmiegruppe 1 blev Frands Lavrsen med 3½ pont.

I præmiegruppe 2 var der mange om budet med 3½ point. På korrektion vandt Jacob Hein foran Philip Estrup. Det var Philips første turnering, så det var også en stor positiv overraskelse!

25. oktober 2017

Lars Nilsson og Hans E. Jacobsen fortsætter parløbet i Skjold Burne Hillerød Open. Begge vandt i 6. runde, og har dermed 5½ point og kan ikke længere indhentes af de øvrige spillere. Hans vandt dog en lidt heldig sejr i en meget lang kamp mod Frands Lavrsen. Turneringens store positive overraskelse - Albert Emil Pedersen vandt over Steen Kopperberg og har 4 point - alene på 3. pladsen. På 3½ point befinder, der sig ikke færre end 9 spillere.

Albert fører naturligt nok også ratinggruppe 1 med sine 4 point, men tæt efter følger 4 spillere med 3½ point. Ratinggruppe 2 føres af Jakob Hein og Andreas Cort Maleeva Hansen begge med 3½ point.

Sidste runde spilles 31. oktober og præmieoverrækkelsen finder sted den 7. november, hvor der samtidig er Italiensk temaaften hvor GM Lars Schandorff holder foredrag.

11. oktober 2017

Femte runde af Skjold Burne Hillerød Open gav sejre til både Lars og Hans som nu begge med 4½ point er et helt point foran resten af feltet med to runder igen. Bedst i ratinggruppe 1 er Frands Lavrsen med 3½ og bedst i ratinggruppe 2 er Jacob Hein med 3 point.

4. oktober 2017

Lars Nilsson og Hans E. Jacobsen vandt i topopgørene i 4. runde og fører turneringen med 3½ af 4. Lars i fin stil med flere fine ofre. På 3 point følger Morten Kühn og Albert Emil Pedersen. Længere nede overrasker yngste deltager Andreas Maleeva Hansen med 2½ point.

27.september 2017

Skjold Burne Hillerød Open kom godt i gang med 3 runder hurtigskak. Formålet med de 3 første runder var at opnå en form for seedning før de sidste 4 runder med klassisk betænkningstid. Det lykkkes, idet de 4 højest ratede har lagt sig i spidsen med 2½ point. Det samme har Kenny Bagge, der dermed som den eneste brød rækkefølgen.