| 2021-22 <> 2023-24 |
Mesterrækken 2022-23
| Hillerød 3 |
18. februar 2023
Hillerød 3 - Allerød 1: 1½-6½
Af Frands Lavrsen
SOOP - struktur, overblik, ordentlighed og præcision.
- det kendetegner skakarrangementer, der forestås af Allerød Skaklub. Fællesafslutningen i mesterrækken på denne råkolde søndag var da heller ingen undtagelse. Gæstfrihed skal måske lige tilføjes de kendetegnende prædikater, og den blev direkte eksemplificeret, da Allerød 2’s førstebræt som arrangementets allersidste træk ganske uden kompensation forærede sin modstander fra Hillerød 4 et tårn. Gæstfrit, men også hensynsfuldt over for os tilbageværende tilskuere, der ellers så frem mod et maratonslutspil med tårn og springer mod løber og springer, som sammen med en bonde på hver side så ud til at kunne danse rundt på brættet i “det uendelige”. Og så var det sådan en eftermiddag, hvor slutstillingen i rækken næsten var afgjort på forhånd - ingen kunne rigtigt risikere noget, så der skulle bare spilles skak. Én af dem, der virkelig havde forstået dette var Laurids fra vores 3. hold i Hillerød. Laurids spillede et fuldstændig helstøbt og stilrent parti, hvor han overbevisende satte sin næsten 250 ratingpoint stærkere modstander til vægs. Endnu en gang en virkelig stærk præstation af Laurids, der med 4 1/2 af 5 klart blev holdets topscorer i denne sæson. Esben snuppede også et 1/2 point mod en stærkere modstander med flot, kontrolleret spil. Og så var der dem, der var lige ved i gunstige eller lige stillinger, men i stedet fik sendt en buk på banen, der afmonterede de lovende muligheder - det var Oliver, Ole og mig selv. Men sæsonen og placeringen i rækken er bestemt godkendt, selv om vi sluttede efter vores eget 4. hold. Det er, hvad der kan ske, når holdene bevidst er sammensat nogenlunde ensartet. Til gengæld får vi selskab i rækken af vores 2. hold, der måtte en tur ned fra 2. division. Tre hold fra samme klub i samme række - det kan man nok ikke, men det vil planlægningen af næste sæsons holdturnering vise. Her kommer et lille indblik i, hvordan vores enkelte partier forløb på denne sidste spilledag:
På bræt 1 spillede Esben sort i en catalansk åbning, hvor stillingen var tæt på at være i balance hele tiden. I træk 16 snuppede Esben med løberen en bonde på b2, der kunne se forgiftet ud, men absolut ikke var det. Et par træk senere efter hvids 18. Dd3-e3 fremkom denne stilling:
Her kunne Esben faktisk have fastholdt en lille fordel med 18. -, Dxe3, hvor han kunne få en bedre bondestruktur over for hvids isolerede bønder på a-, c- og e-linjerne. I stedet valgte han 18. -, Db4 med fortsættelsen 19. Dc5, Da3 20. Dxa3, Lxa3, hvor der blev taget remis - et glimrende resultat for os på topbrættet.
Oliver var snublende tæt på et helt point på bræt 2 som hvid i en kongeinder. Sort forsøgte sig med et meget direkte angreb på kongefløjen, hvor f-, g- og h-bønderne rullede hurtigt frem. Det var dog Olivers gode forsvar og samtidige modangreb på dronningefløjen, der slog igennem. Efter sorts 35. -, Df6-h6 opstod denne stilling:
Oliver trak nu 36. Tg1-c1, fordi han ville besvare 36. -, Sxc6 med 37. dxc6 og dermed en c-bonde på vej i mål. Men han overså, at sort så blot kunne spille 37. -, Dxc1+. Han ville derfor i stedet være nødt til at besvare 36. -, Sxc6 med 37. Txc6 og så ville han have tabt en kvalitet og fået en dårlig stilling. Oliver opgav derfor efter sorts 36. -, Sxc6. Havde han i stedet i ovenstående stilling trukket 36. Tb6, havde han fastholdt en overlegen stilling. Ellers flot spillet af Oliver, men der skal jo kun en enkelt buk til at ødelægge udsigten.
På bræt 3 kom Henrik som sort i et moderne forsvar faktisk godt fra land. Han byggede stille og roligt stillingen fornuftigt op, og efter hvids 17. Te1 så den helt lige ud:
Her blev Henrik dog for ivrig, idet han undervurderede hvids
mulighed for at ofre på g6 og indkasserede en bonde med 17. -, Sxc4
i stedet for det mere konsoliderende 17. -, Sf5. Efter hvids 18.
Lxg6 kom Henrik under pres resten af partiet og måtte opgive efter
32. træk.
Efter partiet ærgrede det Henrik, at han ikke havde kunnet udnytte
modstanderens tidnød til at forbedre sin egen position i den ret
komplicerede stilling undervejs. Et kuriosum ved partiet var i
øvrigt, at hvids dronning stod naglet fast til feltet d1 fra start
til slut. Det sker formentlig sjældent i partier på mere end 30
træk.
Laurids havde hvid på bræt 4 i en engelsk åbning, og det slap han ualmindeligt godt fra. Han fik bygget angreb op samtidig på h- linjen og e-linjen, og det kunne sort slet ikke dæmme op for. I denne stilling havde Laurids lige spillet 29. fxe5:
Laurids stod allerede her komfortabelt, men sorts næste træk gør afslutningen ekstra spektakulær. I stedet for 29. -, Lg5 valgte sort at spille 29. -, Lxe5. Og se så lige Laurids’s finale med krydsbindinger på både sorts konge og dronning: 30. Txe5, Txe5 31. Df4, g5 32. Lxe5+, Txe5 33. Dxe5 + og sort opgav. Wauvv.
I mit eget parti på bræt 5 spillede jeg sort i en lukket sicilianer. Hvid blæste til kongeangreb med dronning på h4 og tårn på h3, men efter at jeg fik placeret en springer på f8 opgav han den plan. “With a knight on f8, you never get mate” har jeg hørt flere skakkommentatorer udtale. I stedet blev d-linjen fokus for styrkeprøven. Efter hvids 26. Sxd4 fik vi denne helt lige stilling:
Her skulle jeg blot slå tilbage med 26. -, Sxd4, og partiet kunne formentlig hurtigt ebbe ud i remis. Men jeg troede, at jeg via 26. -, Sc5 kunne få min springer til e4 og spillede det ganske uden at være opmærksom på det, der blev hvids næste træk 27. Sxf5. Selv om det i første omgang kun kostede en bonde, fik den buk alligevel stillingen til at ramle sammen for mig, og jeg blev sat mat i træk 37.
På bræt 6 spillede Ole hvid mod Owen’s forsvar. Ole fik manøvreret sig frem til en meget gunstig stilling med en bonde i overskud, her hvor sort lige har spillet 17. -, Th-g8:
Her ville Ole med 18. Scxe5 både vinde yderligere en bonde og samtidig parere sorts trussel om at spille Sf4. Men Ole valgte bukken 18. f3, og så kunne sort med 18. -, Txd3 19. Lxd3, Sf4 trænge ind med afgørende fordel på g2. Ole kæmpede bravt videre, men måtte opgive i træk 28.
Simon spillede Caro-Kann med sort på bræt 7. Efter de indledende afbytninger var stillingen denne efter hvids 10. Te1:
Her skulle Simon have spillet 10. -, Lc5, men han trak 10. -, Ld6, der omgående taber en bonde efter 11. Sxe5. Dette satte samtidig hvid i gang med et kongeangreb, som sort ikke kunne slå tilbage. Efter 18 træk måtte Simon strække våben og give op.
På bræt 8 spillede Johan hvid i en kongeinder. Desværre røg han i en åbningsfælde i denne stilling efter sorts 4. -, cxd4:
Her burde hvid spille 5. Dxd4, men Johan valgte 5. Sxd4, der straks blev fulgt op af sorts 5. -, e5. Den bonde kan hvid ikke slå pga. Da5+, så hvid taber en officer for bonden. Johan forsøgte optimistisk alligevel at få noget ud af stillingen, men måtte opgive efter træk 18.
Tak for en udmærket sæson til alle, der har spillet på 3. holdet. Tænk tilbage på alle de gode enkelttræk eller hele partier, som I har spillet undervejs - den slags minder er det nemlig godt at samle på
3. februar 2023
Frederikssund 1 - Hillerød 3: 4½-3½
Af Frands Lavrsen
Parkeringsvagt, hængeparti og rundkørsel
Når man som Frederikssund 1 spiller holdkampe i et dagcenter, er der risiko for trængsel midt på dagen, hvor også andre brugere møder op for fx at frekventere en lækker søndagsbuffet. Det gælder også på parkeringspladsen. Holdlederen fra skakholdet, Per, havde derfor i søndags taget opstilling ved indkørslen og holdt vagt for at anvise os Hillerød 3-spillere alternative parkeringsmuligheder, da vi ankom - det kan man da kalde en udstrakt service fra værternes side. Vi blev godt nok ikke budt på noget fra buffeten, men vi kunne da både erhverve os smørrebrød og lidt til den søde tand.
Ved brætterne dalede serviceniveauet betragteligt, og det skortede i høj grad på anvisninger om gode træk og alternative spillemuligheder, når vi var ved at bevæge os ud af farlige stier - en service jeg ellers ville have sat pris på omkring træk 25 i mit eget parti. Men vi måtte naturligvis ikke snyde. Og når vi er ved service, så kunne jeg også godt tænke mig en anordning, der gjorde mig tydeligt opmærksom på, at nu skulle jeg se at få trukket - en form for stød eller en anden lignende motivationsfaktor, der virker opmærksomhedsfremmende på tidsforbrugsbegrænsning. Med andre ord er jeg træt af at komme tidnød - længe leve hængepartiet.
Var der nogen, der ikke ville hænge med næbbet efter partiet, var det vores tre unge, Simon, Frederick og Oliver, hvoraf de to første endda var sent indkaldte reserver - de hev lige to points hjem tilsammen. Vores nestor, Ole, ville ikke stå tilbage for ungdommen, så han trak da også lige sikkert et halvt point i land. Og så var der klubbens ubestridt mest formstærke spiller pt., Laurids - hans daglige virke som kørelærer fornægtede sig ikke, når man så, hvordan han kørte sin modstander rundt på brættet i dagens parti og kunne notere sig for et helt point efter den rundkørsel. Men når vi så var tre midaldrende, tenderende til midaldrende +, seniorer der ikke kunne demonstrere tilstrækkelig pointbærende rutine, kom vi altså til at mangle et halvt point for at nå det eftertragtede matchpoint, vi havde sat næsen op efter - og det var mig selv, der burde have præsteret den remis. Men følg med her for at få indblik i, hvad der egentlig foregik på brætterne i matchen:
På bræt 1 spillede Esben hvid i en siciliansk Sveshnikov-variant. Esben kom fint ud af starthullerne, og på trods af et måske lidt forhastet c-bondefremstød i træk 13 fik han stillingen nogenlunde på ret køl igen. Han var dog stadig lidt presset i denne stilling efter 26. Tf1-f2:
Nu trak hvid fejlagtigt 26. -, b3, hvorefter Esben med 27. axb3 kunne genskabe balancen i stillingen. Desværre valgte Esben 27. a3, og nu fik sort med 27. -, Se5 afgørende fat i angrebet. Den sorte springer havde et for hvid ubehageligt indfaldsfelt på d3, og den hvide bonde på e3 blev også svag. Efter afbytning af et par tårne trængte springeren ind, og Esben matte kapitulere i træk 43 med en officer i underskud.
Oliver spillede på bræt 2 sort i en Caro-Kann, hvor ingen af parterne rigtigt fik nogen fordel undervejs. Hvid forsøgte angreb på begge fløje, men sort afviste hver gang. Efter afbytning af dronninger og lette officerer fremkom denne slutstilling efter hvids 30. Tf3-c3:
Paradoksalt nok mener computeren, at hvid har en fordel på mere end +1, men det er meget svært at få øje på, hvordan den kan omsættes til gevinst i praksis. Det er derfor helt forståeligt, at spillerne aftalte remis i den stilling.
Bræt 3 havde vi bemandet med Henrik som hvid, og han fik lejlighed til at spille mod fransk forsvar i et langt parti. Det begyndte ret udramatisk, men efter sorts lange rokade i træk 11, fik Henrik faktisk en ret lovende udvikling. Han skulle dog ikke have ofret en kvalitet i træk 20, for han fik ikke det angreb, han havde håbet på, ud af det offer. Stillingen var dog stadig lige på trods af både den manglende kvalitet og en bonde mindre efter sorts 27. -, Tc3-c4:
Nu kunne Henrik have stabiliseret stillingen med 28. c3, men trak desværre 28. Lc5. Efter at sort ofrede tilbage med 28. -, Txc5, blev den lange diagonal til sorts store fordel åbnet med 29. -, d4, og samtidig blev hvids bondestruktur undermineret. Henrik måtte spille videre med to bønder for lidt, og det kæmpede han prisværdigt med, men uden at komme ovenpå igen, og han kunne kun opgive efter 61 træk.
Og så kommer vi til manden i storform, Laurids, der på bræt 4 satte sig i førersædet for at vise sin modstander, hvordan et point skal køres i hus, når der kommer slinger i modstanderens kørsel. Laurids havde sort i en Caro-Kann, men kørte stille og roligt ud af garagen. Da hvid animeret af modsat rettede rokader følte sig fristet til at gasse op, fulgte Laurids med og fik et første et lille overtag. Laurids lettede dog lidt på speederen igen, han tillod endog hvid at få en meget fremskudt bonde på h6, og partiet nåede frem til denne lige stilling efter sorts 23. -, Sh5-f4:
Her skulle hvid have spillet 24. Dh2, men valgte fejlagtigt 24. Dg4? Så kan du godt spænde sikkerhedsbæltet, for nu var det Laurids, der gassede voldsomt og uimodståeligt op med sin springer, og udnyttede hvids svagheder på den lange diagonal og en truende mat i bunden: 24. - , Se2 25. Dc4, Sxc3 26. Dxc3, Txd1 27. Txd1, Td8 28. Te1, Df2 29. Tc1, De2 30. f4, Td1 31. Dg3, Lxe5 32. fxe5, Dd2 og hvid gav op. En meget flot kørt finale af Laurids med associationer til et Formel 1-løb.
En fejl allerede i træk 9 af mit parti på bræt 5 som hvid i en London-åbning, efterlod sort med en bonde i overvægt. Jeg troede undervejs i partiet, at jeg havde rigelig kompensation i form af et lovende kongeangreb, men partigennemgangen efterfølgende har vist, at det havde jeg bestemt ikke. Ikke desto mindre fik jeg tumlet så meget rundt med brikkerne, at jeg i denne stilling efter sorts 25. -, Ta-d8 faktisk havde en lille fordel:
Hvid kunne nu med 26. Tc-e1 have bevaret fordelen, fået den sorte dronning trængt baglæns og bagefter aktiveret springeren via b3. Men jeg spillede 26. Th6, hvorefter sort kunne holde dronningen på e-linien med mulighed for diverse trusler. Da jeg så et par træk senere i tidnød uforsigtigt spillede g-bonden frem, var min skæbne beseglet. Min stilling faldt sammen, og jeg måtte opgive efter 44 træk.
Ole havde sort på bræt 6 i en dronninggambit. Hvid fik opbygget et noget ubehageligt pres mod den sorte kongestilling, og efter sorts 28. -, Ld7-e8 fik vi denne stilling:
Hvid kunne her med lidt tålmodighed have fastholdt overtaget fx med 29. Tg3. I stedet valgte hvid 29. Dh5, hvilket så besnærende ud, hvis Ole havde valgt at snuppe den forgiftede kvalitet med 29. -, Lxg6, da der så ville komme 30. Dxg6, Kh8 31. Sf7+. Men det havde Ole gennemskuet og trak korrekt 29. -, Tf8 med helt lige spil. Der fulgte herefter en større afbytning, og parterne blev med et tårn og syv bønder på hver side enige om remis efter træk 39.
Simons parti på bræt 7 som hvid i engelsk kan egentlig beskrives ret kort. Allerede i træk 5 forærede modstanderen ham en bonde i denne stilling efter 5. Sf3:
Her rokerede sort, og haps var der en bonde i posen med 6. Sxe5. Sådan fortsatte det gennem hele partiet, hvor sort med 5 - 10 træks mellemrum lavede tilsvarende kostbare fejl, som Simon blot tog til indtægt. Sort opgav dog først videre kamp i træk 43. Solidt spillet af Simon.
Endelig førte Frederick på bræt 8 de sorte brikker i en dronninggambit. Det lange parti udviklede sig ret balanceret med små udsving på skift til de to parter. I træk 43 fik Frederick gaflet en bonde, dog blot for at få sin egen bondestilling sat under pres i de følgende træk. Hvid kunne i træk 48 have vundet bonden tilbage med en meget afgørende fordel, men overså heldigvis den mulighed. I stedet fik vi denne stilling efter sorts 49. Ld8-g5, hvor det var Frederick, der fik en afgørende chance:
Med 49. -, Sb2 kunne han have vundet a-bonden og spillet videre på de to fribønder på a- og b-linien, men han forpassede chancen med 49. -, Sd3. Nu var det i stedet hvid, der kom ovenpå med 50. Sxe4. Trods behjertede forsøg fra begge sider, var der ingen af spillerne, der kunne trække partiet ud over remisgrænsen, så derfor blev de enige om pointdeling i træk 70.
Det var et hæderligt omend ærgerligt nederlag på sådan en
januarsøndag. Der blev kæmpet igennem uden hurtige remiser eller
korte partier. Nu er holdet også sikker på at undgå sidstepladsen i
mesterrækken, selv om vi som oversiddere i næste runde kun mangler
at spille sidste runde. Og dér vil vi selvfølgelig prøve at drille
Allerød 1, der jo nok har planer om at forlade rækken.
24. januar 2023
Helsingør 2 - Hillerød 3: 3-5
Af Frands Lavrsen
Holger, adrenalin og kampånd
Sagnet fortæller, at når Danmark kommer i nød, vil Holger Danske vågne op og hjælpe.
Helsingør 2 havde åbenbart glemt at tage Holger i ed, da vi fra Hillerød 3 mødte op på skolen i bymidten, selv om han sad i kassematterne under Kronborg blot få hundrede meter fra spillestedet, og der var i al fald ingen hjælp at hente fra Holger til de gode Helsingørfolk, da vi fra Hillerød specielt på bræt 3-6 foldede os ud og fik flere (næsten) matter i kassen. Og det til trods for at Laurids havde misforstået aftalen om at samle Oliver op på vejen og kom 10 minutter for sent hjem til Oliver, mens jeg selv febrilsk forsøgte at finde Olivers mobilnr. til Laurids. Måske var det netop den snigende desperation, der satte os op til at præstere i top, i al fald var det Laurids, Oliver og mig, der fik fuldt udbytte af at have adrenalinen kørende for fuld drøn lige inden matchstart, hvor vi alle tre kom lidt halvsent i gang med de respektive partier. Hvorfor Henrik også fik et helt point ud af anstrengelserne skal være usagt - måske har han en fotografisk hukommelse (se foto længere nedenfor), eller også var det bare, fordi han spillede godt. Hele vores hold ydede nu en ihærdig indsats, og vi havde kun få gaver med til værterne. Johan skal fremhæves for en utrættelig kampånd, da han med en ensom konge mod 2-3 officerer og flere bønder kæmpede heroisk for om muligt at luske sig til et halvt point med en pat. 5-3 til os var godt et halvt point mere end forventet, så vi kunne velfornøjede drage tilbage til Hillerød, hvor både vores skakligahold og 4. holdet havde leveret opløftende resultater derhjemme, mens vi huserede på udebane. Men hvad var det egentlig, der foregik på de enkelte brætter i Helsingør, mens Holger Danske ret uinteresseret lod bysbørnene i stikken? Det kan du læse lidt mere om her:
På bræt 1 spillede Esben siciliansk med hvid. Efter et par unøjagtigheder fra begge sider havnede partiet efter sorts 18. -, Dc6-b7 i denne lige stilling:
Her kunne Esben fx have spillet 19. 0-0, men han valgte det mere aggressive 19. Dxd6, som desværre var en buk. Efter 19. -, Le7 tabte han en officer, hvilket først gik op for ham i det efterfølgende træk. Ellers kunne han have spillet 20. Lxf7 og i det mindste fået lidt kompensation for officeren. Esben valgte i stedet 20. Dd3, og selv om han efter sorts 20. -, Lxb4 spillede videre, måtte han opgive efter 25 træk.
Det var ét af de først afsluttede partier, så jeg var ved at blive nervøs for, om Holger Danske var vågnet, mens Esben faldt i søvn. Men, neeej for på bræt 2 havde Poul i mellemtiden fået bragt os ind i den rette gænge, men dog ikke uden nogen dramatik og lidt søvngængeri på brættet. Poul spillede sort i en dronninggambit og for lige som at få sat lidt liv i partiet ofrede han en løber på h2 i træk 13. Det så fristende ud, men viste sig at være en buk - dog en mere fordækt én af slagsen. Det gav i al fald hvid en overlegen stilling, som var bevaret i denne stilling efter sorts 19. -, Se5-d3:
Her kunne hvid med 20. Dd4 have fastholdt overtaget, men han valgte i stedet 20. Dh2. Tak sagde Poul - dronningafbytning efterfulgt af slag på b2, og så var balancen stort set genoprettet. Efter lidt officersgymnastik midt på brættet formåede hvid ikke at bevare den trods alt beskedne fordel, han dog fortsat havde, og i træk 38 enedes spillerne om remis. Godt kommet igen af Poul.
Og så til striben af gevinster startende på bræt 3, hvor Oliver havde hvid i en indisk åbning. Efter lidt følen hinanden på tænderne opstod denne stilling med en lille fordel til hvid efter hvids 14. e3:
Sort kunne nu spille 14. -, c6 for at stabilisere h1-a8-diagonalen. I stedet trak sort 14. -, Lc4, der ved første øjekast så ret tilforladeligt ud, men i virkeligheden var en stor fejl. Problemet var netop diagonalen, som hvid kom til at dominere med en masse gode felter til hvids løber, når først sorts hvidfeltede løber blev byttet af. Der fulgte 15. Sd2, Dd7 16. b4, Sc6 17. Sxc4, dxc4 18. b5, og der røg en kvalitet på a8. Hvid kunne endda endnu stærkere have spillet 18. Da4, hvorved der også ville ryge en kvalitet, men samtidig komme dronningafbytning og derefter ikke være noget reelt modspil for sort. Nu sprællede sort stadig lidt i garnet, men Oliver kørte gevinsten flot hjem i 34 træk.
På bræt 4 kastede Henrik sig også ud i en indisk åbning - her med sort. Hvid begik allerede i træk 14 en fejl, der tillod Henrik at vinde en bonde på h2. Den fordel holdt Henrik fast i i sit raid mod den hvide konge og nåede frem til denne stilling efter sorts 22. -, Sf6-d7:
Her skulle hvid spille 23. Dg4, hvorefter sort ikke ville have noget bedre end dronningafbytning - sort skulle jo passe på nede på h7. Men det gjorde hvid ikke - han så sit snit til at spille 23. Lxh7+, hvilken var et fejlagtigt offer, som gav Henrik en endnu mere gunstig stilling. Henrik modstod perfekt det efterfølgende farlige pres, han blev udsat for, og kørte overbevisende sejren i hus efter 43 træk. Men Holger Danske sov lystigt videre.
Og så kom Laurids eftertrykkeligt på banen som hvid i en engelsk åbning på bræt 5, hvor sort allerede i 4. træk lavede noget, der lignede en gambit, (1. c4, Sf6 2. Sc3, e5 3. g3, c6 4. Sf3, h6? 5. Sxe5), men reelt var et fejlagtigt bondeoffer. Det udnyttede Laurids omgående til at komme ovenpå fra start, og det holdt han bare fast i. Efter 18. g4 fik vi denne stilling:
Nu gik sort helt galt i byen med 18. -, Dd7, og fortsættelsen 19. gxh5, Lxh3 20. Sh2, Lxg2 21. Kxg2, Sxh5 manifesterede blot hvids klart overlegne position. Laurids afviste elegant sorts forsøg på at bryde igennem med fordel i g-linien, og efter 35 træk måtte sort opgive med udsigt til at blive sat mat i fire.
I mit eget parti på bræt 6 spillede jeg med sort i Nimzowitsch forsvar. Jeg fik en bekvem udvikling med gode muligheder for at manøvrere rundt og presse hvid lidt tilbage og kunne efter lang rokade nemt parere hvids angrebsforsøg på min kongestilling. Efter at hvid selv rokerede langt blev hans egen kongestilling lidt luftig, og jeg anede angrebschancer på dronningfløjen, selv om stillingen omkring træk 27 stadig var ret lige. Men så spillede hvid nogle halvdårlige træk med kongen, hvilket førte til denne stilling efter hvids 31. Kc1–d2:
Her gennemførte jeg med stor fordel 31. -, c5, og efter 32. Ta1, c4 33. De2, Sg-e6 vandt jeg d-bonden og fik også lov at spille d4, hvorefter hvids stilling brød helt sammen, og hvid opgav efter træk 39.
Men Holger lod sig ikke vække. Så derfor kunne Ole på bræt 7 fortsætte de optimistiske toner som hvid i en klassisk Caro-Kann. Det blev dog ikke uden sværdslag, at Ole nåede helskindet igennem partiet. Stillingen var helt lige omkring træk 20, hvor begge spillere havde rokeret langt. Men så tillod Ole sort nogle finurlige springermanøvrer, der endte med at koste Ole en kvalitet og en bonde. Derfra kæmpede Ole heroisk for at komme ind i kampen igen. Det lykkedes ham at få modspil og at undgå dronningafbytning, der ville have tilgodeset sort, men han forsømte i træk 38 og senere i træk 41 at få sat prop i med en stærk fremskudt springer. Men ikke desto mindre var sort med på remis i denne stilling:
efter hvids 42. Df3-f6, selv om sort nok med fordel kunne have spillet videre med 42. -, Td7. Godt og vedholdende af Ole at få kæmpet sig til et halvt point.
Sådan så det ud, da Ole kunne bogføre det halve point, han havde kæmpet hjem til holdet, mens jeg sad ved siden af og tænkte unødigt længe over det simple d4xc3 - Foto: Henrik Holm.
Johan kom hurtigt under pres som sort i en polsk åbning på bræt 8, men slap faktisk alligevel godt gennem åbningen. Partiet nåede frem til denne stilling efter hvids 17. Lf4-d6:
Godt nok var sort bagud i udvikling, men der var materiel balance, og hvid kunne ikke umiddelbart lukrere på udviklingsforspringet, hvis blot sort byttede på c3 og spillede Sb6. Det var ikke helt nemt at gennemskue, så da Johan i stedet valgte 17. -, Kd8 røg proppen af flasken, hvid fik lov at slå med en springer på f7 og pludselig manglede Johan 3 bønder og havde et tårn for to løbere. Det blev op ad bakke for Johan i resten af partiet, og han opgav efter træk 53 efter at have forsøgt at snige sig til en remis med pat. Men en god demonstration af holdånd af Johan ved at holde fanen højt så længe. Man anede dog et smil på Holgers læber oven på den omgang.
En solid præstation af holdet. Nu venter stærke Frederikssund i
næste runde. Kan vi også lige nuppe ét eller to matchpoint dér? Ja,
hvorfor dog ikke!
8. december 2022
Allerød 2 - Hillerød 3: 1½-6½
Af Frands Lavrsen
Automatiske døre og manuel servering
De er nu flinke og gæstfri folk vores venner i Allerød Skakklub. Både servering af gratis kaffe og wienerbrød og en del billige points til os havde de på programmet søndag eftermiddag. Og de tre på vores hold, Johan, Poul og Laurids, der ved ankomsten i snefog havde problemer med den automatiske døråbning ind til spillestedet og derfor blev lidt forsinket, fik i stedet serveret åbninger på brættet, der gav fuld gevinst. Så jo, på alle måder en vellykket og givtig oplevelse for os på Hillerøds 3. hold mod flere af Allerøds veteraner på deres 2. hold - og så kunne vi tage hjem med 6 1/2 points i bagagen. Lad os se her, hvordan det gik for sig ved de enkelte brætter:
Esben havde på forhånd løftet sløret for, at han nok ville spille det fleksible 1. Sf3 som hvid på bræt 1, for på den måde at prøve på at styre spillet i en retning, han syntes om. Det lykkedes også langt hen ad vejen for ham med en dronningindisk åbning, men partiet kom dog ikke rigtigt ud over remisgrænsen. Faktisk var det sort, der var nærmest på at tilegne sig en lille fordel i denne stilling, hvor Esben netop havde spillet 31. f3:
Her kunne sort med 31. -, Tb1+ have vundet den hvide bonde på c3 godt nok på bekostning af den sorte bonde på a7, men alt i alt med en fordel, der kunne spilles videre på. Nu fortsatte partiet i stedet meget lige med 31. -, Ke6 32. Ta5, Sc6 33. Ta6, Tb6, hvorefter parterne enedes om remis.
På bræt 2 spillede Poul et flot parti med sort i en Dronninggambit, hvor han beredvilligt tog mod hvids gaver undervejs. Den første kom i denne stilling, hvor sort lige har spillet 14. -, Se4:
Hvid kunne med 15. Tf-c1 have dækket c3-bonden, hvilket ville have været den korrekte fortsættelse. Men her var der ingen problemer med døråbningen, da hvid med 15. c4 inviterede indenfor, og Poul hyppede direkte hen og plantede hesteskoene på c3. Nu kunne tårnet ikke længere gå til c1 pga springergaflen på e2, og efter 15. -, Sc3 16. a4, Ld3 17. Tf-e1 indkasserede sort en bonde med 17. -, dxc4. Så var festen startet for Poul, og den sluttede først i træk 25, hvor Poul med to forbundne fribønder i b- og c-linien samt erobring af a-linien og på trods af ulige farvede løbere kunne notere sig det fulde point i en overlegen stilling.
Den præstation ville Nienke på bræt 3 som hvid i en sicilianer da ikke stå tilbage for. Efter at have stået lidt i underkanten i midtspillet lykkedes det Nienke behændigt med en række afbytninger at efterlade sort med en rigtig dårlig sortfeltet løber, som hun kunne lukrere på i slutspillet. Undervejs havde Nienke endda overskud til at afslå et remistilbud fra sort. Sort var rådvild og havde i denne stilling netop spillet 40. -, Tb-d7 for at få sat et modspil i gang på d-linien, mens hvid hyggede sig på kongefløjen:
Men Nienkes næste hyggetræk skulle blive dødsstødet for sort. Med 41. Sg4 truede Sxh6 og udsigt til kvindelig royal indvandring på 8. række i b-linien eller a-linien. Sort prøvede desperat med sit fremstød 41. -, d5, men efter fortsættelsen 42. exd5, Txd5+ 43. Td3, e4 44. Txd5, Kxd5 45. Sxh6, Ke5 kunne Nienke med 46. Sf7 sætte afgørende trumf på med en ren officer i posen oven på sorts buk i en alligevel håbløs stilling for sort. Elegant.
Så kommer vi til et par knap så sprælske, men dog ikke uinteressante indslag. Oliver spillede på bræt 4 sort i en London-åbning. Partiet udviklede sig ret udramatisk med hvid en lille smule ovenpå det meste af tiden uden at kunne etablere nogen afgørende fordel. Sådan var det også i slutstillingen efter 42 træk:
Hvid havde en teoretisk fordel i form af fribonden i a-linjen. Men hvordan kunne hvide bryde igennem? Sorts konge kunne klare indbrudsforsøg i h-linien, og sorts tårn kunne styre a-linien. Derfor blev spillerne enige om remis i den stilling.
På bræt 5 spillede Henrik hvid i en fransk åbning. Henrik havde en ret gunstig stilling omkring træk 14 efter dronningafbytning, bl.a. fordi sort var lidt bagud i udvikling og havde en springer på randen, men han valgte så at bytte sin hvidfeltede løber af i stedet for en springer, hvilket lukkede sort lidt for aktivt ind i kampen. Det var her Henrik fik pådraget sig en dobbeltbonde, der kunne have kostet dyrt i denne stilling efter hvids 22. Le3-d2:
Nu kunne sort med 22. -, Se5 og senere efterfulgt af Sc4 have skabt en gevaldig ravage i hvids stilling. Men sort trak 22. -, Sb6, og efter 23. Lf4, Sd5 24. Ld2, Sb6 blev der taget remis. Et godt lille bidrag fra gaveboden til os.
Så var der anderledes gang i den i Laurids parti med sort på 6. brættet. Der blev spillet engelsk, og Laurids gik ikke af vejen for midlertidigt at indkassere en bonde allerede i træk 11. Pludselig var det en mere permanent bondegevinst efter nogle unøjagtigheder af hvid frem mod denne stilling efter hvids 19. Td1-d2:
Kunne Laurids nu tillade sig at slå på b2? Ja, det kunne han, og det gjorde han efter moden overvejelse. Partiet sluttede med 19. -, Dxb2 20. Ld5, Sf6 21. Lxb7, Dxb7 22. Txc2, Te8 23. f3, Db3 24. Dd2, Dxc4 og så en ordentlig buk at ride hjem på med 25. Dxd6?, Te1+ omend stillingen var klart til tab alligevel for hvid. Godt gået af Laurids.
Mit eget parti på bræt 7 blev en kort fornøjelse. Sort lavede flere halvdårlige træk i åbningen, så jeg kunne med hvid nærmest bygge en drømmestilling op i London-systemet. Den så sådan ud efter mit 15. g5:
Hvid står klart til gevinst, og jeg gik lidt rundt og kiggede på de andre partier, mens min modstander tænkte. Da han havde trukket, gik jeg tilbage og kunne på afstand se, at jeg vist kunne slå en springer på e4. Men inden jeg havde sat mig ned og nået at kigge på stillingen, sagde han “Jeg opgiver, for du kan slå på d7”. Og ganske rigtigt havde han trukket 15. -, Se4, og så stod springeren på d7 helt gratis til disposition og tak for det. Så havde jeg pludselig alverdens tid til at følge de øvrige partier incl. dem mellem vores 4. hold og Allerød 1, der spillede samtidigt. Det var rent luksus for mig, der ellers ofte oplever at være ham, der er sidst eller næsten sidst færdig. Men jeg havde nu lidt ondt af min modstander, der havde en decideret off-day.
Som rosinen i pølseenden og også det sidst afsluttede parti spillede Johan sort i en Caro-Kann på bræt 8. Det blev et spændende parti med op-og-nedture, men Johan holdt fast i den lange ende, selv om han løsnede grebet et par gange. Slutningen er særlig seværdig, og den ser vi her efter hvids 43. a7:
Den umiddelbare gevinst for sort ville komme efter 43. -, Te1+, men Johan valgte en lille omvej, der dog kunne have kostet det halve point med 43. -, Ta1. Her kunne hvid have klaret frisag og holdt remis med 44. Tb5, men han valgte at få en dronning med 44. a8(D). Det gjorde Johan så også med 44. -, b1(D)+, men med den lille og helt afgørende finesse, at det var med skak, hvilket modstanderen ikke havde set. Derefter kunne Johan lukke partiet efter 45. Kd4, Db4+. Hvis der blev spillet efter bogen, var der mat i 8, og modstanderen opgav. Godt og stædigt kæmpet og spillet af Johan.
Udfaldet af denne match lover godt for det videre forløb af
holdturneringen. Nu ser vi frem til de næste to udekampe i januar,
hvor vi gerne skulle cementere det fortsatte ophold i mesterrækken.
22. november 2022
Hillerød 3 - Roskilde 1: 3½-4½
Af Frands Lavrsen
Klynkefri og uden aldersdiskrimination
En utilfredsstillende lokalesituation for Roskilde Skakklub var blandt samtaleemnerne inden matchstarten på denne stadig halvlune novembersøndag. På brætterne prøvede vi også fra Hillerød 3’s side at indskrænke pladsen for Roskilde-folkene. Det lykkedes til dels, og samtidig fik vi demonstreret, at alder absolut ikke er en hindring for succes i den disciplin. Det var nemlig ældste mand, Ole, og én af de yngste, Johan, der satte sig eftertrykkeligt på de to pladser med fuldt udbytte til os. Samtidig var det to af de andre unge, Poul og Oliver, der leverede de mest seværdige og nervepirrende lige-ved-og-næsten indsatser, som med blot en smule ekstra medvind havde belønnet hver af de to med mindst et halvt point. Det ville i givet fald have bidraget afgørende til at opfylde vores mål om et uafgjort resultat i matchen. Nu måtte vi nøjes med det berømte hæderlige, men dog alligevel meriterende og i al fald irriterende nederlag på 3½ - 4½, for det var stadig næsten 1 point mere end forventet score til os og derfor absolut spiseligt. Så ingen grund til at klynke, selv om resultatet var lidt svært synke. Der kom i al fald andre boller på suppen ift. til forrige runde, hvor vi blev ydmyget af vores eget 4. hold, fordi vi deltog lidt for aktivt i bukkejagten. Der var oven i købet frisk franskbrød med pålæg, som vores kampleder, Hans, havde sørget for, at vi kunne fouragere og blive energieksponeret af. Det kosttilskud var der dog ikke meget afsætning på. Med til historien hører også, at vi var tre midaldrende eller midaldrende-plus spillere, der brillerede med nogle langgabere af kedelige remispartier. Det skal man dog ikke kimse af, for de var alle mere eller mindre mod højere ratede modstandere.
Følg med herunder, hvis du har appetit på at smage på nogle detaljer fra matchen:
Esben havde som eneste vinder i den foregående match mod 4. holdet fået æren af at spille mod Roskildes holdleder og stærkeste spiller på bræt 1. Partiet udviklede sig meget jævnbyrdigt i et Colle-system, og Esben leverede som sort en meget kontrolleret indsats frem mod træk 19, hvor modstanderen tilbød remis efter 19. dxc5 i denne stilling:
Det tog Esben tro mod holdets taktik, som han selv udtrykte det, hurtigt imod. Den taktik gik bl.a. ud på, at de tre øverste brætter ikke skulle gå af vejen for en remis. Et glimrende resultat for os på topbrættet.
På bræt 2 kom Poul egentlig godt ud af åbningen som hvid i en sicilianer. Nogle unøjagtigheder bevirkede dog, at en korrekt ofret bonde kom til at mangle for ham, og han kom lidt under pres. Det rettede sort op på med en fejl i træk 23, og så kom Poul pludselig ovenpå med et meget lovende angreb. Poul var imidlertid ved at komme i alvorlig tidnød, og det påvirkede desværre det videre forløb af partiet. I træk 27 kunne Poul have sat noget der ligner trumf på med et giftigt springertræk, som han ikke fandt. Et par træk senere overså begge spillere et umiddelbart gevinsttræk for sort med 30. -, Dd1+. I stedet nåede de frem til denne stilling efter sorts 30. -, Dh5-f7:
Her kunne hvid med 31. Sg6+ stadig sikre sig remis, men det var svært at gennemskue med få sekunder tilbage på uret. Poul valgte 31. Txe5, fxe5 32. Sg6, men da var det en postgang for sent med det fine springertræk. Poul kæmpede bravt videre i tidnøden men måtte strække våben med en officer for lidt i træk 43. Ærgerligt, ærgerligt.
Oliver kom som sort på bræt 3 godt ud af åbningen i en Caro-Kann. Han overlevede endda et potentielt bondetab, lige efter at han havde rokeret langt. Til alt held overså modstanderen den mulighed. I stedet fik Oliver kæmpet sig frem til denne gunstige stilling med en ekstra bonde efter hvids 33. b5:
Nu skulle sort have spillet 33. -, De8 med en pæn fordel. Bonden på c5 var forgiftet for hvid pga Lb6, og sorts plan ville derfor være at spille e4. Men ramt af alvorlig tidnød valgte Oliver 33. -, Db6 med lige spil. Ligheden blev desværre forspildt efter 34. a4, a6?, hvorefter det var hvid, der overtog styringen og ovenikøbet lokkede sort til at overse en afdækkerskak i træk 42, så Oliver måtte opgive fuld af ærgrelse over den missede chance. Endnu et energisk og chanceskabende spillet parti af taberen, men samtidig nok en gang en påmindelse om, hvor stor betydning tidnød kan have for resultatet.
På bræt 4 kom Henrik som hvid med noget, der lignede en italiener, hurtigt på hælene efter åbningen. Modstanderen fik efter lang rokade og g5 fuldstændigt overrumplet Henrik oven på en afbytning på c6. Stillingen efter hvids 14. -, Sf4 var denne:
Her var Henrik så frustreret over situationen, at han med egne ord valgte at opgive på en “pæn måde“ med 15. Sxe5, Dxg2 ++. Stillingen var selvfølgelig også nærmest håbløs for hvid, når sort først fik spillet g4 og Tg8.
Så kommer vi til den bedre halvdel af matchen rent resultatmæssigt. Først skal vi lige igennem et par lidt kedelige partier. Laurids spillede sort på bræt 5 i engelsk firespringerspil. Oven på de første 8-9 træk blev det nærmest en konkurrence om hurtigst mulig afbytning af officerer. Efter hvids 19. Td1 var stillingen denne:
Nu tilbød hvid remis og med ulige farvede løbere uden udsigt til gevinstchancer var jeg ikke længe om at sige god for en accept af det tilbud, da Laurids forespurgte mig herom.
I mit eget parti spillede jeg Bird’s åbning med hvid på bræt 6. Jeg fik ikke rigtig nogen fordel ud af åbningen, og efter nogle afbytninger på a8-h1 diagonalen kom vi hurtigt over i et slutspil. Jeg tilbød remis i denne stilling efter 27. Tf2:
Som én af Roskilde-spillerne ganske rigtigt efterfølgende påpegede, stod min løber på den forkerte farve. Men pudsigt nok siger mit program, at hvid havde en omend ganske lille fordel.
På bræt 7 spillede Ole sort i et London system. Ole holdt fint balancen indtil omkring træk 18, hvor han tillod hvid at komme lige lovlig tæt på med et angreb på kongefløjen. Hvid fastholdt presset uden for alvor at trænge igennem. Efter sorts 34. -, h5 opstod denne stilling:
Hvid havde stadig fordel men trak så 35. Dg3? Han opdagede fadæsen lige så snart, han havde sluppet dronningen, men da var det jo for sent, og Ole kunne indkassere tårnet på d1. Hvid opgav få træk senere. Hermed fik Ole oprejsning for en næsten tilsvarende buk, som han selv serverede i foregående runde.
Endelig havde Johan hvid på bræt 8 i en dronninggambit. Fordelen vekslede lidt mellem parterne, og i denne stilling efter hvids 17. Lg4-f3 var det sort, der havde et lille overtag:
Det overtag formøblede sort med 17. Sxc3, som umiddelbart så meget tilforladeligt ud med trussel mod dronningen på d1. Men sort kunne lige indskyde 18. Lc6+ efterfulgt af Df3 med trussel mod både c3 og a8 og efterfølgende kvalitetsgevinst som minimum. Det var her grunden blev lagt til, at Johan i træk 35 kunne hjemføre et helt point.
Det var et par gode gevinster på bræt 7 og 8. Nu ser vi frem mod
næste match, der gerne skulle berige holdet med den første sejr.
4. november 2022
Hillerød 3 - Hillerød 4: 2-6
Af Frands Lavrsen
Damp på kedlen, bukkejagt og kludder i talrækken.
Lokalopgøret i mesterrækken mellem Hillerøds 3. og 4. hold blev
spillet på en dejlig lun og solbeskinnet søndag eftermiddag, hvor de
16 spillere og hele karavanen af hjælpere og følgere alligevel blev
lokket indendørs for at afvikle en på forhånd tilsyneladende
jævnbyrdig match, men med den behagelige mulighed at kunne bevæge
sig udenfor og trække drag af den friske efterårsluft ned i lungerne
og med stimuli af hjerneaktiviteten til følge. Det skulle jeg nok
selv have benyttet mig noget mere af med tanke på min senere totalt
hjerneblæste buk af et træk 28 på bræt 5.
Seancen foregik i Kedelhuset over for vores normale spillested i
Frivilligcentret, og damp på kedlen sørgede Poul Kleiminger i
topform for med storstilet kaffebrygning tillige med andre
serviceaktiviteter under hele matchen. Det kriblede i fingrene på
Poul for selv at flytte rundt på brikkerne, men det var hans eget
ønske at holde fingrene væk fra dem den eftermiddag. Vi andre ser
frem til igen at nyde Poul i topform også på de 64 felter i et
forhåbentligt snarligt comeback. Pouls blotte tilstedeværelse er jo
med til at skabe en god stemning, og vi ved, at han er en hård nyser
ved brættet for de fleste modstandere.
Der var masser af aktivitet i lokalet, for samtidig spillede vores
2. hold mod Frederiksberg. Når man gik op og ned af knirkegulvet
kunne man forledes til at tro, at det var de mange spillere, der
tænkte, så det knirkede og knagede. Det gjorde de da bestemt også,
men det var dog det træbeklædte gulv, der leverede den specielle
lydkulisse ved den mindste vandring i det ellers tyste rum. Den
slags må man leve med som skakspiller og så i stedet glæde sig over,
at mobiltelefonerne ikke bimler og bamler.
Vores 3. og 4. hold er sammensat med et nogenlunde ensartet
styrkeforhold, hvilket skulle borge for et tilsvarende udfald på
resultattavlen. Men sådan gik det absolut ikke, da matchen kom i
gang. Nu ved jeg ikke hvor mange jægere, der er på de to hold, men
det var i al fald tydeligt, at bukkejagten var gået ind. 3. holdet
var åbenlyst bedst i den disciplin, og var helt klart dem med flest
træffere. Læs bare om bukkene især på bræt 2, 5 og 6 længere nede.
Så derfor gik der kludder i talrækken, for det var 4. holdet, der
trak sig sejrrigt tilbage med en 6-2 gevinst i posen. Hvordan det
gik for sig, kan du få indblik i med smagsprøver fra de enkelte
partier nedenfor.
På bræt 1 spillede reserveteranen hr. Sørensen med fornavnet Torben endnu en gang for 3. holdet mod reserve-Morten på 4. holdet. Der var nu ikke meget reserveret over Mortens spil, for han tog ret hurtigt styrepinden med hvid i dette parti, der via trækomstilling blev til en sicilianer. Det startede egentlig her:
Morten har netop spillet 12. exf5, og nu valgte Torben 12. -, gxf5 i stedet for at slå med løberen, som var mindre risikabelt. Og efter fortsættelsen 13. f4, e5 14. Le3, De7? 15. Sd5 begyndte det at se rigtig svært ud for Torben. Det blev det da også, for Morten holdt sig ikke tilbage med at udnytte hullerne i sorts efterhånden åbne og meget skrøbelige kongestilling. Selv om Torben prøvede med et lettere desperat officersoffer i træk 24, var det Morten, der kunne bogføre et helt point i træk 30.
På bræt 2 var det Esben på 3. holdet, der hurtigt førte taktstokken med hvid mod Hans på 4. holdet i en sicilianer. Det førte til denne stilling efter 25. Sxe4:
Esben havde fastholdt presset, men stillingen var egentlig lige. Så kom der imidlertid lige en buk forbi, da Hans trak 25. -, Sxe4? Derefter var det Esbens tur til at bukke og takke for det hele point efter 26. Dxh6.
På bræt 3 tørnede Poul H. med sort for 3. holdet sammen med Peter B. fra 4. holdet. Poul fik efter et par unøjagtigheder af hvid i midtspillet i en dronninggambit flot tilspillet sig et solidt overtag med denne praktisk talt vundne stilling efter 26. f4:
Her skulle Poul spille 26. -, Dg4 eller 26. -, Dh5 for at bevare overtaget. Desværre valgte han 26. -, Txc2, og stillingen blev efterfølgende så forfladiget, at Peter og Poul blev enige om remis i træk 36.
I en kongeinder på bræt 4 havde Oliver for 3. holdet hvid mod Bertil på 4. holdet. Efter en jævnbyrdig åbning satte Oliver unødvendigt et par bønder over styr og tillod Bertil at lægge et stadig hårdere pres mod hans stilling. Vi hopper frem til en spektakulær afslutning på et tidspunkt, hvor partiet dog reelt var afgjort:
Oliver havde netop spillet 34. Lf3, og Bertil afsluttede fornemt med 34. -, Dxf4 35. Kxf4, Le5 #. Oliver kunne selvfølgelig have trukket pinen ud med 35. Kg2, men det var blot et spørgsmål om tid, før partiet var tabt alligevel.
I mit eget parti på bræt 5 spillede jeg på 3. holdet med sort Nimzowitsch forsvar mod Torben J. på 4. holdet. Efter en række afbytninger og helt lige spil nåede vi til denne stilling efter hvids 28. bxc3:
Både hvid og sort havde angrebschancer i stillingen, men uden blik for hvids forestående trussel mod bonden på d5 spillede jeg tankeløst 28. -, e5? Sikke en buk. Efter 29. dxe5 valgte jeg ovenikøbet den dårlige fortsættelse 29. -, Lxe5 i stedet for 29. -, Txf3, hvorefter jeg kunne have nøjedes med et kvalitetstab i første omgang. Så nu gik det helt galt, og Torben kunne i træk 44 modtage min opgivelse.
Ole kom med hvid for 3. holdet på bræt 6 i en uregelmæssig åbning under let pres efter åbningen mod Rasmus på 4. holdet. Ole kom foran med en bonde, men manglede noget udvikling. Stillingen var dog ret lige, da dette skete:
Sort havde netop spillet 20. -, Dc6 +, hvortil Ole blot skulle have reageret med 21. f3. Da han trak 21. Dc3, kunne Rasmus i stedet med 21. -, h3+ afgøre partiet. Det gjorde han, og Ole gav naturligvis straks op oven på sådan en buk.
På bræt 7 var Bernhard på 3. holdet og Peter L. på 4. holdet meget fredeligt indstillet i et slags London system. Slutstillingen allerede i træk 21 blev denne:
Hvid havde lige spillet 21. Sb3. Her blev de to “søndagsbilister” altså enige om remis i denne lige stilling.
Endelig spillede Johan fra 3. holdet og Emil fra 4. holdet en dronningbondeåbning på bræt 8. Johan havde hvid og kom i alvorlige vanskeligheder efter denne overseelse i træk 13:
Her spillede Johan 13. b4, hvorefter der røg et par bønder efter 13. -, Lxb4 14. cxb4, Dxb4+ 15. Sd2, Dxa4. Resten af partiet kæmpede Johan forgæves mod overmagten og kastede håndklædet i ringen i træk 36.
Ja, frænde er frænde værst. I næste runde skal der anderledes boller på suppen fra 3. holdets side. Til gengæld kan 4. holdet hvile lidt længere på laurbærene som oversidder i den runde.
30. oktober 2022
I mesterrækken mødte Hillerød 3 og Hillerød 4 hinanden. Holdene er forsøgt sammensat, så de burde være nogenlunde jævnbyrdige, men Hillerød 4 vandt sikkert 6-2 - en gedigen overraskelse.