2022-23 <> ---------

Mesterrækken 2023-24

---

Hillerød 4

15. marts 2024

Hillerød 4 - Frederikssund 1:  4-4

Af Frands Lavrsen

Helikopter, come-back og lækkerier

Undertiden skal man hæve sig op i helikopterniveau og undertrykke sine egne små fiaskoer til fordel for at glæde sig over fællesskabets succes. Det var, hvad Ole og jeg prøvede at gøre, da vi efter holdkampen sammen returnerede til Hillerød i øst-ekspressen. 0 points til os to, men vi havde jo alligevel bidraget til det tilstræbte og eftertragtede 4-4 resultat, der cementerede 4. holdets 3. plads i mesterrækken og samtidig sikrede, at 3. holdet ikke kom i uføre med en nedrykningsplacering i rækken. Og det alt sammen på en dag, hvor vi jo endnu en gang kunne fornøje os over, at 2. holdet forlader mesterrækken i opadgående retning.

Men havde det ikke været for især Nienke’s opsigtsvækkende come-back fra en deprimerende stilling, så havde vores 0 points været en dyr fornøjelse. Bevares, Nienke’s modstander hjalp da godt til med lidt for utålmodigt angrebsspil, men det var altså Nienke, der satte dagsordenen, da hun fik chancen, og afsluttede partiet med nogle elegante manøvrer, der uimodståeligt førte til et vundet slutspil. Og vel var selvfølgelig Esben, Rói og Henrik vigtige bidragydere til pointhøsten, men for dem var det lidt mere lige ud ad landevejen, omend Esben bagefter følte sig temmelig lettet over at være sluppet helskindet og vellykket igennem komplikationerne i sit parti.

Undervejs talte jeg med 3. holdets meget motiverede, men også noget nervøse holdleder, Carsten, der satte tingene på plads i sit eget parti, men måtte se i øjnene at hans hold ikke kunne hive en sejr i land. Vi var dog enige om, at 4. holdet nok skulle klare ærterne for dem, bl.a. fordi Ole og jeg da ikke kunne tabe i de aktuelle stillinger. Det kunne vi imidlertid, men da havde vi heller ikke taget Nienke i ed på hendes afsluttende mesterværk, så Carsten alligevel kunne drage et lettelsens suk til sidst.

Og Helsingør Skakklub havde disket op med såvel elektroniske som kulinariske lækkerier, som man kunne bruge til at prøve at få dulmet sig med mellem de nervepirrende prøvelser ved brættet. Man kunne således både følge udviklingen i stillingen i alle matcherne i mesterrækken og i 2. division, hvor Helsingørs eget 1. hold forgæves kæmpede for at undgå nedrykning, på store skærme i spillelokalerne og på samme tid mæske sig med hjemmelavet kage og sandwich suppleret med diverse drikkevarer og sukkerstænger fra den lille velassorterede kantine. For slet ikke at tale om udsigten til den lokale svanesø og de forbifarende yachter på sundet over mod Kullen. Ja, man skulle såmænd være varsom med ikke at komme i tidnød med alle de fristelser, der bød sig til, hvis man lettede sig fra stolen.

Nu kan det forhåbentlig friste lidt her at fordybe sig i, hvordan det lykkedes for 4. holdet at holde balancen mod Frederikssund, der herefter må se en nedrykning i øjnene:

På bræt 1 havde Esben sort i dronningindisk. Meget hurtigt efter at den indledende udvikling var overstået omkring træk 13, opstod nogle spændende taktiske forviklinger i c-linjen og d-linien, hvor begge spillere havde et tårn pegende mod modstanderens dronning med nogle mobile brikker imellem. Det fortsatte nogle træk, hvor de begge slap godt fra de tricks, der lurede på brættet. Efter sorts 22.-, f6 havde de nået denne stilling:

Her var vi nok mange, der lige som hvid gjorde kunne finde på at spille 23. Td7 for at udnytte dominansen på den linie. Problemet var bare, at det blev tabstrækket for hvid i partiet. Hvid skulle først have spillet 23. Sc6 for at sikre springeren det felt. Nu fulgte i stedet 23. -, Txd7 24. Sxd7, Tc8, og ud over at c-bonden røg, så var hvids springer godt og grundigt fanget. Det udnyttede Esben sikkert, og efter et par afbytninger opstod et klart vundet slutspil for sort med to ekstra bønder, og Esben kunne notere en flot gevinst efter træk 40.

Laurids spillede hvid i en Dronninggambit på bræt 2. Han kom ret hurtigt under pres efter nogle afbytninger, der efterlod hans dronning lidt udsat og inaktivt placeret. Stillingen var denne efter sorts 16. -, Te8-e7:

Her burde hvid have spillet 17. Se2 for at få springeren med i forsvaret mod det kongeangreb, sort var godt i gang med at etablere. Laurids overså desværre konsekvensen af, at han i stedet spillede 17. Lc2, hvor der fulgte 17. -, Lxc2 18. Dxc2, Sh4 med et kvalitetstab til følge, da der truede mat på g2. Fortsættelsen 19. f4, Sf3+ 20. Kf1, Sxe1 21. Txe1, Dg6 førte til, at Laurids opgav efter træk 24.

På bræt 3 havde Nienke de sorte brikker i siciliansk. Hvid lagde pres på fra starten og ofrede bl.a. korrekt en bonde. Nienke forsvarede sig dog bravt, men i træk 21 forsømte hun at stoppe hvids fremadstormende bønder på kongefløjen med et stille h6 for i stedet at prøve selv at angribe på dronningfløjen. Det bevirkede, at hvid fik slået hul på sorts stilling og fik et vindende angreb. Men så blev hvid ramt af gummiarm og undlod af to omgange at sætte det afgørende stød ind mod en bar sort konge på en helt åben h-linie. Efter sorts 30. -, Lg5-f4 så det sådan ud:

Nu blev hvid imidlertid utålmodig, og i stedet for at trække 31. Td3 med afgørende angreb slog hvid på f4 med 31. Txf4, exf4, hvilket bragte stillingen i balance. Men da hvid fortsatte med 32. Txg6 i stedet for først 32. Dh3+, slog Nienke til med det vindende 32. -, Dh4. Og på fornem vis slap hun ikke tøjlerne, før samtlige officerer var byttet af, så bondemajoriteten på dronningfløjen blev udslagsgivende. Hvid opgav efter træk 40. Sikke en superafslutning af Nienke - den reddede vores 3. hold fra nedrykning.

Rói havde hvid på bræt 4 i en åbning med London-systemet. De første mange udviklingstræk gav ikke rigtig nogen fordel til hverken hvid eller sort. Der blev rokeret langt af begge parter, og stillingen vedblev at være lige, måske med en mikroskopisk fordel til hvid pga en lidt bedre bondestruktur. Men pludselig kom så fejlen, og det var heldigvis sort, der påtog sig rollen som fejlleverandør i denne stilling:

Hvid havde netop trukket 26. Kd1-e2. Sorts c-bonde stod til at komme under beskydning, og sort besluttede sig for at dække den med løberen fra den modsatte side og spillede 26. -, Ld7. Det var en dårlig beslutning for kort efter var sorts bondestilling brudt sammen og ned i løbet af få træk. Der fulgte 27. e6, Lb5 28. Te5, La6 29. Ke3, fxe6 30. Sxg6, sorts bønder blev spist og Rói kunne stille, roligt og ubesværet drive fribønderne på g-og h-linien frem mod forvandling og matsætning i træk 45. Suverænt spillet af Rói.

Arne førte de sorte brikker på bræt 5 i en uregelmæssig åbning. Det var Arne, der havde initiativ og nogle små fordele i de første 20 træk, og her hvor hvid lige havde spillet 21. Te2-g2 var stillingen stadig helt lige:

Nu burde sort have fjernet hvids løber fra diagonalen ned mod sorts konge ved at spille 21. -, Sa5. Men Arne ville gerne bytte dronninger med 21. -, Dh6, og det blev dyrt for ham, fordi hvids løber blev alt for stærk og afgørende efter 22. Dxh6, Txh6 23. Th-g1, g6. Sort kunne ikke undgå såvel bondetab som officerstab med 24. fxg6, hxg6 25. Txg6+, Txg6 26. Txg6+, Kf8 27. Txc6, og Arne opgav i træk 38.

På bræt 6 havde Henrik hvid i siciliansk. Allerede i træk 7 og igen i træk 8 havde Henrik en gylden chance for stort set at afgøre partiet til sin fordel, men han ville da hellere spille et rigtigt, langt parti og vinde med langsom kvælning, hvilket han så gjorde. Vi springer frem til træk 26, hvor Henrik havde en pæn fordel med en merbonde og her lige havde spillet 26. Lf3-d5:

Sort skulle nu have sørget for dækning af sin d-bonde med 26. -, Tf-d8, men valgte i stedet 26. -, Kh8, og efter 27. Lxe6, Dxe6 28. Dxd4 mistede sort endnu en bonde. Nu gik det stærkt, og Henrik satte uden slinger i valsen sort mat i træk 38.

I mit eget parti med sort på bræt 7 i en indisk åbning, kom jeg rigtig godt fra start. Allerede efter 15 træk havde jeg fået plantet en springer dybt inde i hvids stilling, og efter hvids 16. Dd1-e1 så det sådan ud:

Jeg havde en klar fordel, og i den slags stillinger skal man kende sin besøgelsestid - det gjorde jeg så bare ikke. I stedet for det oplagte 16. -, e5, som jeg bestemt havde tænkt på, ville jeg lige sikre mig lidt ekstra gardering med 16. -, Tf-e8. Men det betød, at hvid nåede at trække springeren tilbage med 17. Sh-f3, og så var luften lige som gået af ballonen. Da jeg derefter fortsatte med 17. -, Sd7 og hvid trak 18. Sc4, blev jeg slået helt ud af stilen og begyndte at lave flere halvdårlige træk, der lukkede hvid mere og mere ind i spillet. Det kulminerede med et par store brølere fra min side i træk 28 og 29, og i træk 36 kastede jeg håndklædet i ringen. Et rigtigt irriterende nederlag for mig.

På bræt 8 spillede Ole hvid mod modern defence. Ole fik hurtigt en ret komfortabel stilling, fik erobret e-linien og fik skabt en svækkelse i sorts bondestruktur. Efter en række afbytninger frem mod træk 29 fremkom et slutspil med tårn og 6 bønder på hver side, og stillingen var meget lige. Men nogle af de efterfølgende træk var med til at svække Ole’s bondestruktur, og efter sorts 41. Te6-e5 var stillingen denne:

Ole kunne nu holde sammen på tropperne med 42. c4, selv om han stadig ville stå næstbedst. Men da han i stedet trak 42. cxd4 ramlede stillingen sammen for hvid. Sort fik byttet tårne af, og pludselig kunne Ole ikke dække begge fløje. Han måtte derfor opgive ævred i træk 53. Et ærgerligt tab i et ellers ret lige parti.

Det var så afslutningen på en fin sæson for 4. holdet med en 3. plads i mesterrækken. Tak til alle inklusive dem, der har stillet op som reserver undervejs, for en flot indsats for holdet.

1. februar 2024

Hillerød 4 - Roskilde 1:  1-7

Af Frands Lavrsen

Det kolde Nord, sukkerknald og håndboldfinale

Et helt nyt spillested for klubben dannede rammen om triplematchen i mesterrækken, hvor tre Hillerød-hold samtidig spillede hjemmekamp. U-Nord havde velvilligt stillet deres flotte kantine med masser af plads og en flot udsigt over Teglgårdssøen til rådighed for os. Efter lidt problemer med at komme ind kunne vi indtage lokalet og havde god tid til at dække op til 24 partier og en lille kantine med snacks, kaffe, the, vand og øl. Solen skinnede, og det skabte kortvarigt lidt bekymring over, at et “rullegardin” til at skærme for solen gennem den store glasfacade ikke fungerede. Det viste sig nu ikke at blive det store problem, da solen var lidt grumset og ikke rigtigt kom til at genere. Hvad der derimod var en seriøs udfordring, var den dæmpning af temperaturen i lokalet hen over weekenden, der var aktiveret. Det var vi ikke lige forberedt på, og den snigende kulde bevirkede trods solen i løbet af eftermiddagen et stadig større ubehag hos mange af spillerne - U-Nord var pludseligt blevet til det kolde nord. Benny på køkkenholdet fandt sin egen metode til at kompensere for det på. Han konstaterede nemlig, at lageret af sukkerknalder var ikke eksisterende, så han måtte på tur for at skaffe tilstrækkelig knaldsukker. Man kan jo naturligvis ikke drikke varm kaffe uden sukkerknalder i den kulde.

Kampleder Finn gjorde i sin del af velkomsten myndigt opmærksom på, at alle partier skulle være afsluttet kl. 17, ellers ville de blive sendt til bedømmelse lige som i “gamle dage”. Det havde dog noget at gøre med en vis håndboldfinale, som mange gerne ville kunne nå hjem og følge på TV. Og det lykkedes faktisk lige til øllet, selv om kun et eneste parti var på podiet den sidste halve times tid. Men her mestrede Lars fra 3. holdet med det yderste af neglene at kæmpe sig til en remis, som betød et enkelt matchpoint til holdet og dermed en behørig afstandtagen til en mulig nedrykningsrisiko, så bestemt ingen klage over den langtrukne afslutning.
Forud for matchen havde jeg forsøgt at motivere 4. holdet til at tilkæmpe sig, hvad der ville have været et overraskende uafgjort resultat mod Roskilde 1. Det ville nemlig betyde en urørlig førsteplads og oprykning fra rækken til vores 2. hold. Den målsætning fik sig lidt af et skud for boven, da Esben sent måtte melde fra pga sygdom. Morten Blounsø, der med kort varsel i stedet trådte ind på holdet, gjorde dog en god figur med en fin hurtig remis. Også Laurids fik en ret hurtig remis mod en stærk modstander, så det tegnede godt i starten. Men holdet måtte dog ned med 1-7 mod Roskilde, hvilket 2. holdet så heldigvis tog brodden af ved at vinde sin match mod Helsingør 2 og dermed selv sikre oprykningen. Stort tillykke med det.
Det store nederlag til 4. holdet kunne nu sagtens have været noget mindre og set meget pænere ud, for der var ikke tale om en total nedspilning, som cifrene ellers antyder. Oliver og jeg kunne da bare have udnyttet vores gevinststillinger i stedet for at servere blundere, og både Morten og Nienke og måske også Ole kunne med lidt medvind have hjemført et halvt point mere. For mit eget vedkommende lykkedes det åbenbart ikke at holde hovedet koldt i det kolde nord, selv om jeg frøs og rystede som et espeløv.
Se her det kølige overblik over partiernes forløb:

På bræt 1 spillede Laurids med sort i en kongeinder. Hvid fik noget initiativ og pressede lidt på i starten, men Laurids afviste og fik selv stillet sig op klar til modspil. Sådan så det ud efter hvids 19. Sc3-e2:

 

Her tilbød hvid remis, hvilket Laurids tog imod. Faktisk var det sort, der lidt havde overhånden i denne stilling med den mulige fortsættelse 19. -, Te8. Men et flot resultat til Laurids.

Nienke lagde godt fra land på bræt 2 med hvid i en sicilianer. Hun rokerede langt og fik bygget et lovende kongeangreb op. I træk 19 fik Nienke dog lavet en afbytning, der tog lidt af giften af angrebet, og efter nogle flere afbytninger var denne stilling på brættet efter sorts 26. -, d6-d5:

Nu kunne hvid med 27. Kc1 have fået kongen med over til forsvar på kongefløjen. Men Nienke trak 27. b3 og beholdt kongen på dronningefløjen også i de følgende træk. Sort kunne derfor med hjælp fra sin konge sende g- og h-bonden mod forvandling, uden at Nienkes forsøg på modspil rigtigt virkede. Efter 44 træk smed Nienke håndklædet i ringen.

Rói diskede som sort på bræt 3 endnu en gang op med hollandsk. Jeg tror Rói har det på samme måde med hollandsk, som jeg har det med Bird - og det er jo også næsten to sider af samme sag: vi ved det er en god åbning, men det er bare ikke altid det lykkes. Rói kom i al fald godt fra start, men da han lavede et lidt akavet træk 15 med dronningen fik hvid overtaget. Det overtag fastholdt hvid, og det blev endda udbygget med en bondegevinst. Her havde hvid i slutspillet med tårn og springer på hver side netop trukket 38. Kg2-f3:

Det så allerede svært ud for sort pga den manglende bonde. Men nu gik det så helt galt med 38. -, Kh6, for sorts springer blev simpelthen fanget efter 39. Td8, Sf5 40. g4, Se7 41. Te8. Rói kunne nok have forlænget kampen med 38. -, g5 i diagramstillingen. Nu måtte han i stedet opgive kampen i træk 47.

Og så til det måske mest underholdende parti i matchen, hvor Henrik havde hvid på bræt 4 i spansk med spektakulære offermuligheder. Det afgørende øjeblik i partiet optrådte allerede i træk 9 i denne stilling efter sorts 8. -, h6:

Sort havde to officerer under samtidig beskydning, og Henrik havde set sig sulten på c6 som
omdrejningspunkt for hans angreb. Han valgte derfor 9. Lxc6, men det blev desværre tabstrækket i partiet. I stedet skulle han have spillet 9. Se4, hvorved både hans springer og hans løber ville være i sikkerhed pga det udækkede tårn på a8. Sort fortsatte med 9. -, Sxc6, og her ville 10. Dxc6+ blive besvaret med 10. -, Ld7, og springeren ville være fortabt. Henrik spillede derfor 10. Sxf7, men fortsættelsen 10. -, Sd4 11. Sxd8, Sxf3 12. gxf3, Kxd8 hjalp ikke hvid så meget. Henrik spillede dog fortrøstningsfuldt videre - han havde jo trods alt tre bønder for officeren, selv om hans bondestruktur var lidt betænkelig. Og han fik faktisk forbedret stillingen, og mellem træk 20 og træk 28 var der ved at være optræk til en udligning. Et lidt unøjagtigt træk 29 af hvid fik desværre sort tilbage på sporet, og selv om Henrik kæmpede ihærdigt mod overmagten, var det forgæves, og han opgav efter 65 træk.

På bræt 5 havde Oliver sort i en dronninggambit. Efter de indledende manøvrer lykkedes det Oliver i træk 19 at få en godt garderet springer plantet på d3. Det generede hvid så meget, at han ofrede et tårn på den i træk 23. Den kvalitetsgevinst benyttede Oliver til at fastholde et stort pres i centrum, og han undlod endda et helt afgørende d5-d4 i træk 27. Efter hvids 31. Se2-f4 så det således ud:

Her stod Oliver stadig til gevinst, men han overså desværre den trussel, de hvide springere udgjorde, og da han trak 31. -, Te-d8, var det slut. 32. Sd-e6+, fxe6 33. Sxe6+, Kh8 34. Sxc7, Txc7 35. Dd4, og Oliver opgav. Et rigtig ærgerligt tab efter flot spil af Oliver.

I mit parti på bræt 6 spillede jeg som tidligere antydet den glimrende Bird's åbning. Og jeg fik faktisk efter tålmodigt spil en fordel ud af åbningen og havde en gevinststilling, som jeg i et øjebliks manglende koncentration missede. Stillingen var denne efter sorts 25. -, Sh5-g7:

Her ville jeg stå klart til gevinst med 26. gxf5, Lxf5 27. Lxf5, exf5 28. Dxf5 med et overvældende angreb mod sorts kongestilling, herunder en dejlig fribonde i e-linien. I stedet spillede jeg lidt for hurtigt 26. g5?, og fordi sort bevarede den hvidfeltede løber, kunne han bryde igennem via c2, hvilket min stilling ikke kunne holde til. Jeg husker, at der var noget uro omkring et afsluttet parti, som jeg lod mig forstyrre af, og samtidig nærmede jeg mig også noget begyndende tidnød - eller også prøver jeg bare at finde en dårlig undskyldning for fejltrækket. Det var i al fald virkelig ærgerligt, og jeg endte med at blive sat mat i træk 42.

Ole havde sort på bræt 7 i en sicilianer. Partiet udviklede sig nogenlunde jævnbyrdigt, og stillingen var helt lige her efter hvids 28. Se2-g3:

Nu kunne Ole med fordel have fået aktiveret sin lidt indeklemte sortfeltede løber med 28. -, Lf8. Ole trak i stedet 28. -, g4, og herfra blev det svært for ham. Sort mistede en bonde, blev skubbet tilbage, og hvids springere fik dominerende roller, uden at Ole rigtig kunne stoppe det. Ole valgte derfor at opgive i træk 42 i en tabt stilling.

På bræt 8 stod Morten med de hvide over for Pirc’s forsvar. Morten fik hurtigt en komfortabel stilling og havde her efter sorts 11. -, Sd7-c5 et klart overtag:

Her kunne hvid med 12. Sxe5 have sat trumf på. Hvid ville have vundet en bonde, da sort ikke kan slå på e4 uden voldsomt ubehagelige konsekvenser, og hvid vil stå til gevinst.
I stedet spillede Morten 12. Lxc5, hvorefter stillingen blev forfladiget. Selv om sort faktisk kom lidt i teten, blev det hurtigt lige igen, og spillerne blev enige om remis efter træk 22.

Ja, matchen blev lidt af en mavepuster resultatmæssigt, men spillet var egentlig ikke så ringe endda. Nu skal vi blot slutte af med et pænt resultat mod Frederikssund i sidste runde for at lukke med et godt helhedsindtryk af sæsonen for 4. holdet.

18. januar 2024

Helsingør 2 - Hillerød 4:  3½-4½

Af Frands Lavrsen

Kongelig udsigt, dronningafbytning og søndagsudflugt

Specielt på det sidste stykke af vejen til Helsingør kunne Ole og jeg konstatere, at vi kørte mod strømmen denne råkolde søndag. Og da vi kom frem til Skolen i Bymidten, fik vi da også bekræftet, at målet for mange helsingoraneres søndagsudflugt ikke var en tilskuerplads til holdskak på den skole. På de opsatte TV-skærme på skolen kunne man se, at tilsyneladende halvdelen af den danske befolkning incl. en masse helsingoranere derimod var stimlet sammen midt i København for at følge tronskiftet.

Udsigten fra spillelokalet var så sandelig også kongelig med kik ud over en delvis isdækket og solbeskinnet lille sø med en masse fugleliv. Værterne havde sirligt stillet brætterne op med både kongehuset (felterne e1 og e8) og kongerækken (1. og 8. række) repræsenteret.

Jeg havde på forhånd henledt 4. holdsspillernes opmærksomhed på tidsrummet 14-15, hvor dronningen abdicerede og en ny konge trådte til, og hvor usædvanlige hændelser på brætterne kunne tænkes at forekomme. Løber dronningen væk, mens kongen springer frem på brættet, eller bliver alle spillere bondefanget, samtidig med, at problemerne tårner sig op? Derfor havde jeg anbefalet dronningafbytning inden kl. 15, så dronningen ikke bare forsvandt ubemærket.

Mine bange anelser blev dog i det store og hele gjort til skamme, og især Henrik og Oliver påviste i deres partier, at dronningen så sandelig havde tænkt sig at være aktiv også efter kl. 15. Men også Esben, Nienke og Roi jonglerede med dronningerne før kl. 15 - ja Esben brugte endda kun knap 40 minutter på via en dronningafbytning at fremtvinge sin modstanders opgivelse. Selv er jeg ikke erklæret royalist, og det var nok det, jeg blev straffet for, da min dronning godt nok lavede nogle mærkelige træk specielt mellem 14 og 15. Dér kunne jeg godt have brugt en dronningerunde til at få rettet op på mærkværdighederne.

Som kronen på værket fik vi lige netop hevet en sejr i matchen i land, hvilket til sidst blev muliggjort af Henriks nærmest mirakuløse redning af en tabt stilling. Og der blev da også spillet både kongeindisk og dronninggambit i partierne.

Resultatet var om ikke andet indirekte medvirkende til, at vores 2. hold ikke behøvede at abdicere fra topplaceringen i mesterrækken og ej heller vores 4. hold fra den fornemme placering som nummer to.

Er du nysgerrig efter at se, hvordan Esbens lynparti og Henriks feberredning og de øvrige partier forløb, kan du kigge med her:

Esben er i topform for tiden, og som hvid på bræt 1 i en kongeinder brillerede han med en gevinst i 17 træk. Det er næsten, som om modstanderne er skræmt på forhånd af at møde ham - lidt lige som med Niclas Landin på EM-håndboldholdet. Og så har Esben næse for at få øje på de svage punkter i modstandernes stilling og lokke dem på afveje.
I partiet lokkede han modstanderen til at snuppe hans e-bonde, inden Esben fik rokeret - et bondeoffer, der bestemt var til fordel for Esben. Her er stillingen, efter at hvid havde spillet 15. Dd2-d4+:

 

Esben stod bestemt bedst selv med en bonde for lidt. Og med sorts næste træk 15. -, Df6 gik det helt galt for sort: 16. Dxf6, Kxf6 17. Sd5+ og kvalitetsgevinst pga. 18. Sxc7. Sort opgav straks.

På bræt 2 fik Laurids med sort i en grünfeldinder egentlig en god start på partiet. Efter nogle afbytninger var stillingen dog helt lige her, hvor hvid netop har trukket 18. Ld4xg7:

 

Laurids skulle bare slå tilbage med 18. -, Kxg7, men da han i stedet fandt på “mellemtrækket” 18. -, cxd5, og hvid fulgte op med 19. Dd4, valgte Laurids at opgive nede med en officer. Så hurtigt kan det gå galt.

Nienke havde hvid på bræt 3 i en sicilianer. Med modsat rettede rokader var der lagt op til en hvem-kommer-først-med-sit-angreb-leg. Den leg gik Nienke absolut mest aktivt ind i, og modstanderen begyndte at spille ret passivt. Her havde Nienke netop trukket 21. Td-g1, hvor hun sultent sigtede mod bønderne på g7 og h7:

 

Nu skulle sort have spillet 21. -, Dd8 for at give plads til b7-b5, men med 21. -, Td8 gav sort hvid lov til at forstærke trykket mod kongefløjen. Med 22. Dc2, g6 23. Dh2, gxh5 24. Dxe5, Td-e8 25. Lxf5, Ld8 26. Lxh7+ fik Nienke afsluttet partiet på elegant vis - sort opgav.

På bræt 4 spillede Roi som sort Caro-Kann. Han kom lidt under pres omkring træk 13, hvor han vovede sig frem med g5. På diagramstillingen begyndte det at se rigtig skidt ud for Roi:

 

Sort havde lige trukket 17. -, Le6-c8. Nu truede alvorligt 18. c5, Le7 19. d6 med en gaffel. Men når nøden er størst, er hjælpen nærmest. Og hjælpen kom fra hvid, der i stedet spillede 18. fxg5, og nu var der banet vej for, at løberen kunne gå til h2 med skak, hvis c4 blev spillet. Det blev det netop et par træk senere, og så var der åbnet for Roi til selv at gå efter et helt point. Det blev en længere forestilling, hvor hvid på flere måder søgte modspil, men aldrig kom rigtig tæt på. I træk 69 opgav hvid med en dronning for lidt.

Henrik spillede med hvid på bræt 5 mod Pirc’s forsvar. Partiet udviklede sig meget jævnbyrdigt, men Henrik fik lirket lidt op i sorts kongefløj i træk 23. Det fik han dog ikke rigtig noget ud af, og i stedet kunne sort bryde igennem på c2 i træk 38. Herefter var det rigtig meget op af bakke for Henrik. Men sort missede også et fuldstændig oplagt gevinsttræk i træk 41, og da der senere blev byttet dronninger af i træk 48, havde Henrik to bønder for lidt i et springerslutspil. Her var spillerne nået til træk 59., hvor hvid lige havde spillet 59. Sd3-f4:

 

Der var klar gevinst til sort efter 59. -, d4, men sort satte i stedet det hele over styr med 59. -, gxh5 - en gevaldig brøler. Henriks slutspilsteknik klarede herefter fint at holde remis. Virkelig godt kæmpet af Henrik.

På bræt 6 havde Oliver sort, og valgte Caro-Kann. I afbytningsvarianten udviklede stillingen sig ret lige, dog med lidt initiativ til hvid her efter sorts 24. -, Lc5-a7:

 

Nu forsømte hvid at angribe sorts centrumsbønder med 25. c4, og spillede i stedet 25. h4. Det betød, at Oliver kunne få lettet presset mod sin lidt svage e-bonde ved at spille 25. -, e5, hvorefter det var Oliver, der havde initiativet. Han fik vundet h-bonden, og efter at hvid i desperation spillede g4 i træk 31, var det en smal sag for Oliver at gøre arbejdet færdigt. Hvid opgav i træk 34.

I mit eget parti på bræt 7 valgte jeg atter en gang Bird’s åbning. Det slap jeg ikke så godt fra, og efter en fejlagtig afbytning af de hvidfeltede løbere i træk 15, kom jeg under et kedeligt pres i d-linien. Efter sorts 21. -, Dd5-f5 nåede vi denne stilling:

d-bonden var min Achilleshæl, og det var en fejl, at jeg ikke havde begge tårne i d-linien, men sort skulle også passe på mat i bunden. 22. d4 havde nok givet de bedste praktiske chancer for mig, selv om jeg ville miste d-bonden. Jeg spillede 22. De4, hvilket heller ikke var godt, da sort blot spillede 22.-, Txd3, hvorefter jeg måtte bytte dronninger af med 23. Dxg5, exf5. Men helt galt gik det, da jeg så spillede 24. Kg1-f1, og blot forærede min løber væk. Så var resten af partiet blot en paradeforestilling, og jeg opgav efter træk 53.

På bræt 8 spillede Ole som sort en afslået dronninggambit. Partiet udviklede sig meget lige de første 17 træk. Efter hvids 18. Lg5-h6 så stillingen sådan ud:

 

Her skulle sort bare have givet kvaliteten og spillet 18. -, Dxd4 med trussel mod både h4, e5 og b2. Men Ole valgte at beholde kvaliteten med 18. -, Te8, og hvid kunne nu spille 19. g4 med udsigt til et godt angreb. Ole måtte opgive i træk 23, efter at han kom i klemme med dronningen på dronningfløjen.

Nu venter de stærke Roskilde-folk i næste runde, men vi ligger foran dem i tabellen, da vi har flest match-point. Det vil vi da prøve at fastholde med mindst uafgjort i den match.

3. januar 2024

Hillerød 4 - Sjælsø 2:  6-2

Af Frands Lavrsen

Hygge, sludder og overlegenhed

Det er faktisk meget hyggeligt, når vi er flere Hillerød-hold, der spiller samtidig hjemme. Her efter de første fire runder har både Hillerød 3 og Hillerød 4 oplevet i tre af runderne at have selskab af et andet Hillerød-hold. Det er selvfølgelig, fordi vi er tre Hillerød-hold i mesterrækken, og nogle gange er et hold udehold, men alligevel hjemme.

Op til runden den 10. december var vi igen i den situation, og da vi skulle planlægge, hvordan vi skulle placere os i Frivilligcentret, hvor vi havde mulighed for at brede os ud over flere etager, vandt hyggen over bekvemmeligheden ved at have masser af plads omkring sig og dermed også over hensynet til at reducere smittefaren, hvis der mødte lidt småsløje spillere op. Derfor valgte vi at dække op til skak for både 3. holdets match mod Helsingør 2 og 4. holdets match mod Sjælsø 2 i vores sædvanlige lokale på 1. sal. Og det var da hyggeligt på den måde bedre at kunne følge begge matcher og samtidig nemt kunne småsludre lidt udenfor mellem trækkene på en anden måde, end hvis vi havde spredt os. Det smittede i al fald af på resultaterne med 6 points til 4. holdet og 5 1/2 til 3. holdet. Så måske blev hyggen også afgørende eller også var modstanderne bare småsløje - i al fald på brætterne.

Esben havde fået så meget smag for samspilsideen, at han automatisk mødte op på Frederiksborg Gymnasium, hvor vi afviklede foregående runde, og hvor vi oven i købet også havde haft selskab af både 1. holdet og 2. holdet, så vi var alle fire søndagshold samlet. Da han ikke rigtigt mødte nogle skakspillere på gymnasiet, kom han dog hurtigt på andre tanker og rette vej og nåede kun lettere forsinket frem til det hyggelige spillelokale med udsigt til både biblioteket og en stor skakeftermiddag.

Her kom der hurtigt gang i såvel dramaer på brættet som småsludring. Måske skal vi øve os i at blive endnu bedre til den sidstnævnte disciplin. I al fald var Palle, der spillede for 3. holdet, udsat for, at han af et medlem af klubben blev spurgt, om han var fra Sjælsø. Det blev han meget fortørnet over i betragtning af, at han satte sine fødder i Hillerød Skakklub første gang i 1971. Han blev så rystet over den oplevelse, at han var nødt til at tage remis i sit parti - som han udtrykte det. Måske er Palle oven på den hændelse nu i gang med at planlægge en PR-kampagne for sig selv med forsinket fejring af et 50 års jubilæum - eller også skal vi alle bare lære hinanden bedre at kende. Det kan være, at julefrokoster og en juleafslutning kan bidrage positivt hertil.
Men lad os lige fordybe os lidt i, hvordan 4. holdet kom frem til det fornemme 6-2 resultat.

På bræt 1 spillede Esben med sort en lukket sicilianer i en variant, der åbenbart er moderne for tiden. Sorts springer på f6 blev byttet af vha g-bonden og gav dermed sort en åben g-linie. Der blev spillet lidt forsigtigt fra begge sider, og efter hvids 18. Sd2-c4 havde vi denne stilling med muligheder til begge parter:

Her kunne Esben have stabiliseret d-linien med 18.-, d6. I stedet satte han med 18. -, Ld6 sin stærke sortfeltede løber til salg. Det blev indledningen til nogle afbytninger af bønder på begge fløje, der efterlod sort med den dårligste bondeformation og en noget sårbar stilling, som hvid udnyttede til at angribe. Esben prøvede med dronningafbytning, hvilket kun gjorde ondt værre, og det endte med, at han med udsigt til at miste en hel officer måtte kapitulere i træk 33.

Laurids spillede som hvid engelsk på bræt 2. Partiet udviklede sig forholdsvis roligt i starten, men Laurids fik en lille fordel, idet han fik spoleret sorts mulighed for at rokere. Efter sorts 16. -, Sd7-b6, så det sådan ud:

 

Nu kunne Laurids vælge mellem flere gode træk og fastholde det lille overtag, fx 17. Tf3, 17. Sc3 eller 17. Dd1. Han valgte derimod 17. La5, som umiddelbart så godt og agressivt ud. Problemet var imidlertid, at sort kunne spille sin springer fra d4 til c2 og videre til e3, uden at hvid kunne undgå det dermed forbundne kvalitetstab - hvids tårn på a1 ville ikke kunne gå til e1 for at dække e3, når sort havde sat springeren på c2. Det blev sådan set dødsstødet for Laurids, selv om han kæmpede videre længe endnu. Sort gav endda kvaliteten tilbage til hvid, men fastholdt sin overlegne stillingen, så Laurids måtte kaste håndklædet i ringen i træk 55.

På bræt 3 spillede Nienke med sort i en Dronninggambit. Åbningen blev spillet uden de store overraskelser indtil denne stilling, hvor sort lige havde trukket 17. -, Tf-d8:

Gode træk for hvid ville være 17. -, De2 eller 17. Db3, men i stedet kom fejlen 17. Dc2?. Den var Nienke ikke sen til at udnytte med 17. -, Txd5. Hvid gav herefter dronningen for et tårn og en springer med 18. exd5 og forsøgte modspil med sine to tårne. Det var dog langt fra nok, og Nienke kunne efter flot angrebsspil notere et fuldt point efter træk 32.

Partiet på bræt 4, hvor Roi havde hvid, udviklede sig som en jævnbyrdig, men meget spændende BenOni, hvor fordelen skiftede mellem sort og hvid uden afgørende forskel før omkring træk 29, hvor først hvid og derefter sort lavede flere unøjagtige træk. Det slap Roi bedst fra, og efter hvids 38. Te1-f1 var denne stilling opstået:

Nu kunne sort forsøge at kæmpe videre med 38. -, Th7, men da sort i stedet trak 38. -, Tg8?, kunne Roi elegant afslutte partiet med 39. Dh6+, Th7 40. Txg8+, hvorefter sort opgav. Der er mat med 40. -, Kxg8, Tf8++.

På bræt 5 brugte Henrik med sort og hans modstander de første 34 træk til at føle hinanden på tænderne uden nævneværdige udsving. Åbningen var katalansk, og efter sorts 34. -, De7-a3 havde de denne jævnbyrdige stilling:

Hvid skulle nu bare gemme sin konge på g2, men trak 35. Le3?. Det gav Henrik den fremragende mulighed 35. -, Tc2, hvor hvid ikke ville kunne spille 36. Dxc2 pga. 36. -, Dxe3+. Henrik ville dog gerne bruge lidt mere tid på partiet og foretrak 35. -, Tc4. Det viste sig da også at være tilstrækkeligt, fordi han fik en stærk fribonde i c-linien, som blev afgørende for udfaldet, selv om modstanderen sprællede godt med løberoffer og små taktiske fif i forsøget på at holde remis. Hvid opgav efter træk 56.

Matchens længste parti såvel hvad angår træk og i tid blev afviklet på bræt 6. Dér havde Oliver hvid i en Dronninggambit. Oliver havde allerede efter 15 træk en tæt på afgørende stilling med en fremskudt fribonde på 6. række. Den fordel kunne han godt have udbygget, men han gav sig god tid og spillede forsigtigt uden at miste kontrollen. Det var dog lige ved at gå galt for Oliver efter træk 36, hvor sort her har spillet 36. -, f6-f5?:

Hvid kunne nu definitivt afgøre partiet med 37. Td8, der enten hurtigt ville sætte mat eller koste sort dronningen. Men Oliver fortsatte med 37. e5? for at undgå fxe4+, der dog ikke ville redde sort. Nu kunne sort med 37. -, Db7 have vendt partiet til egen fordel. Heldigvis for Oliver trak han 37. -, Te6, der betød, at hvid genvandt kontrollen med partiet med 38. Dc5 - endnu bedre havde været 38. Dd7. Efter yderligere 34 træk, hvor sort flere gange havde chancen for tage gevinsten hjem, lykkedes det Oliver at sætte trumf på efter træk 72 efter et langt og spændende parti og en flot slutspilsteknik.

I mit eget parti spille jeg siciliansk som sort på bræt 7. Jeg kom godt fra start og fik en fordelagtig stilling, hvilket fik hvid til at forcere lidt for kraftigt. I denne stilling havde jeg lige trukket 19. -, Dc7-d8:

Her spillede hvid 20. Kh1. Bedre for hvid var 20. Sg3. Nu kom jeg i stedet med 20. -, Dh4, og selv om hvid med fortsættelsen 21. Tg1, g6 22. Tg2, gxh5 23. gxh5, Kh7 så farlig ud på g-linien, var stillingen klart vundet for sort. Det krævede dog, at jeg holdt tungen lige i munden, da der kom nogle trusler på g-linien, der skulle pareres. Men det lykkedes, og i træk 53 fik jeg lov at sætte mat.

På bræt 8 vandt vi uden kamp, da Sjælsø manglede en spiller.

4. holdet ligger nu nr. 2 i mesterrækken efter 2. holdet. Det er da et bekvemt udgangspunkt før de sidste tre runder.

26. november 2023

Hillerød 4 - Allerød 2:  4½-3½

Af Frands Lavrsen

Skakfest, skakfest og skakfest

Skakfest stod der i manuskriptet. Skakfest var hvad arrangørerne lagde sig i selen for at skabe. Og skakfest var så sandelig også, hvad der kom ud af det, helt til den sidste pizzabid og den sidste fadøl blev hældt ned på Gonzales hen på aftenen.

På én af højborgene i Hillerød for uddannelse i åndelige færdigheder, Frederiksborg Gymnasium, kunne man søndag ved middagstid gennem glasfacaden i det kreative og musiske hus panorere hen over tre rækker af borde flot dekoreret med smukke skakbrætter af træ. Brikkerne stod parat til at danse hen over de 64 felter, og brikførerne var ved at indfinde sig for at plante sig på hver sin stol omkring brætterne. Nogle af brætterne var kablet op, så enthusiaster fra det ganske land kunne følge det stærke skakligahold mod de tilrejsende fynboer, mens de tre andre Hillerød-hold og Allerød måtte nøjes med en mere begrænset og lokal bevågenhed.

I den fjerne ende af lokalet stod trommesæt og andre instrumenter klar til at blæse, brumme, tromme og klemte en ouverture som optakt til skakfesten. Der var dog ingen musikanter til at betjene dem. I stedet udbasunerede formand og kampleder Hans en varm og glad velkomst, så dansene på brættet kunne gå i gang trin for trin. Oliver, som havde trådt sine gymnasiale og musikalske ungdomssko i netop disse lokaler, havde næsten lovet at give en trommesolo, når han havde vundet sit parti. Og det gjorde han jo, altså vandt - trommesoloen gemte han dog til en anden gang. Den ville sikkert også have indbragt ham en reprimande fra kamplederen for et alvorligt brud på den skaklige etikette, der tilsiger stilhed og ro under skakdansen, omend nok alligevel også klapsalver fra nogle af tilhørerne.

Som led i festen skulle Hillerød 4 forsøge at vende Allerød 2’s favoritværdighed til en overraskende sejr, og det var lige, hvad vi gjorde med 4 1/2 - 3 1/2. Men det var spændende til det sidste. Selv om Nienke og Esben som de sidste og med lovende stillinger bare skulle skrabe halvanden points hjem tilsammen, så ved alle skakspillere godt, at lovende stillinger på ærgerlig vis indimellem blot ender med remis. Men de klarede det med bravour - et halvt til Nienke og et helt til Esben. Så kunne der jubles - bare ikke højt, for samtidig var Arthur på 3. holdet til den tilstedeværende Moe-families udelte glæde i gang med at hive en remis i land mod Jan trods ratingforskellen på 400. Og til allersidst kunne selv Frederick også på 3. holdet med 650 ratingpoint for lidt præstere et halvt mod Svenne, hvilket endda sagtens kunne være blevet et helt. Samtidig kunne de omvandrende tilskuere være vidner til en fantastisk feberredning fra Øsse, der omsatte en håbløs stilling til gevinst. Sammen med de andre gæve gutter fra skakligaholdet klarede han og holdet præcis den forventede sejr.

Her kan du se, hvordan 4. holdet bar sig ad med at få den vigtige sejr mod rivalerne fra Allerød:

Torben spillede fransk med sort på bræt 1. Inden partiet sagde han, at han næsten ikke havde spillet i år, så formen var ikke i top. Da partiet nåede træk 10 viste Torben dog, at han i al fald ikke havde mistet gejsten ved udsigten til et hurtigt kongeangreb. Sådan så det ud, da hvid havde spillet 10. h4:

Sort spillede nu det aggressive 10. -, g5, men det viste sig at være lidt for frisk spillet, fordi det gav hvid mulighed for at placere en springer langt inde i sorts stilling efter 11. hxg5, Lxg5 12. Sxg5, Dxg5 13. Sc4, Dg7 14. e5, 0-0-0 15. Sd6+. Den start overvandt Torben aldrig, og selv om han pressede voldsomt på i h-linien, var løbet kørt, og han måtte række hånden frem til overgivelse i træk 32.

På bræt 2 præsterede Esben med hvid i katalansk et nærmest perfekt helstøbt parti. 31 træk med tålmodig opbygning af en god stilling, for så i træk 32 og ikke mindst i træk 33 at udnytte en mindre + en lidt større fejl af modstanderen til at etablere en overlegen stilling, der bevirkede at modstanderen blev holdt i et jerngreb resten af partiet. Oven på sorts 42. -, Sf5-e7 var hvid nu klar til det afgørende gennembrud:

Esben valgte med 43. Txe6 at slå til ved at give en kvalitet for at få “ild i brættet”. Efter 43. -, Lxe6 44. Dxe6, Td-d8 45. h6+ var det da også helt slut for sort. Og selv om sort sprællede lidt i garnet i de næste træk, kunne Esben efter træk 59 notere sig det fulde point.

Nienke spillede sort i en sicilianer på bræt 3. Partiet udviklede sig længe meget jævnbyrdigt. Først da hvid i træk 25 ofrede g-bonden for at få spil i g-linien, begyndte der at ske noget. Det gav nemlig i stedet Nienke en glimrende stilling med en merbonde. Der blev byttet lystigt af og afviklet til et slutspil, hvor Nienke bevarede fordelen. Efter at hendes modstander havde spillet 52. h2-h4 var stillingen denne:

Materiel ligestilling, ja, men sorts to forbundne fribønder i centrum så meget overbevisende ud. Men der skal så lidt til at tippe balancen i sådan et slutspil. Og da Nienke valgte 52.  -, e5 var stillingen faktisk remis, fordi hvids konge ville få en meget aktiv rolle i forsvaret, selv om det kan være svært at gennemskue. Havde hun i stedet spillet 52. -, Ke5 var det sorts konge, der havde fået en aktiv rolle i bestræbelsen på først at få en bonde ned. Måske var det endt remis alligevel, som det nu skete i træk 57 efter et vanskeligt slutspil.

På bræt 4 valgte Rói med hvid London-systemet, og han lagde straks an til et kongeangreb med g4 og h4, efter at sort havde rokeret kort. Men sort lod sig ikke rigtigt kyse og byggede selv et stærkt angreb op, mens hvid aldrig fik rokeret. I denne stilling havde sort lige begået en stor fejl ved at spille 21. -, Ld7-b5:

Her kunne Rói opnå en pæn fordel ved blot at trække 22. Dxe6+. Men han ville da også være med på fejlsiden og trak i stedet 22. Sxb5? Nu startede løjerne, for der var bestemt ikke tilstrækkelig kompensation for den dronning, der røg efter sorts 22. -, Te4. Rói måtte kæmpe det bedste, han havde lært, og det gjorde han så. Der blev spillet frem og tilbage så meget, at begge spillere overså, at der var trækgentagelse og remis i træk 34. Så byttede de et par tårne af og fortsatte med at spille frem og tilbage, men blev dog enige om remis efter træk 43. Det kunne Rói absolut være bedst tilfreds med.

Arne havde fået damebesøg på bræt 5 ikke blot på brættet, men også på stolen på den anden side af bordet. Det bemærkede han, og det lod til at ryste ham fra starten af partiet, hvor han havde sort i en italiensk åbning. Det gik faktisk galt for Arne allerede i træk 4, hvor hvid havde spillet 4. Sf3:

Nu spillede han 4. -, Le7, hvor det rigtige havde været 4. -, exd4. Det betød, at hvid i stedet kunne spille 5. dxe5 og fortsættelsen 5. -, Sxe5 6. Sxe5, dxe5 7. Dh5 efterlod ikke meget håb for sort. Arne endte da også med at opgive i træk 40.

På bræt 6 spillede Oliver hvid mod Grünfeld-indisk, og det slap han rigtig godt fra. Han fik hurtigt en fordelagtig stilling med aktivt spil. Efter hvids 19. h5 var denne stilling på brættet:

Der var allerede godt gang i den på h-linien, men sort gør det blot sværere for sig selv med sit næste træk 19. -, Th8 i stedet for forsøg på modspil med fx 19. -, Sb6. Da det blev efterfulgt af 20. Th3, f5? 21. exf6ep+ gik det helt galt for sort, der måtte strække våben i træk 28. Men tonerne af en trommesolo fra Oliver har vi stadig til gode.

I gamle dage spillede jeg ofte kongeindisk med sort inspireret af min forlængst hedengangne gode tidligere kollega, Orla Jensen, fra Roskilde Skakklub. Det gjorde jeg også her på bræt 6, og jeg kunne huske, at man skulle spille åbningen med en vis tålmodighed som sort. Det lykkedes jeg helt godt med, selv om min modstander holdt sig til en noget passiv og defensiv spillestil. Og højst usædvanligt havde jeg også godt styr på mit tidsforbrug. Jeg fik en fordelagtig udvikling, og da jeg først havde erobret c-linien, begyndte jeg at ane gevinstchancer. Den slags kommer jo nemmest som følge af modstanderens fejl, og en helt stor af dem kom, efter at jeg i denne stilling netop havde trukket 36. -, Dc5:

37. Le2?, Lc1! og så var det bal forbi. Den hvide dronning måtte væk fra dækningen af a-bonden, og i stedet var min a-bonde på vej i mål. Hvid opgav.

Endelig kunne Ole på bræt 8 føre de hvide brikker i en Caro-Kann. Mod en på papiret meget stærkere modstander gjorde han det ikke mere kompliceret end nødvendigt. Med fin udvikling, fornuftige velvalgte afbytninger og en god forsvarsopbygning holdt han sort tre skridt fra livet. Det førte til denne stilling, efter at Ole med hvid havde spillet 26. Sf3-g1:

Sorts fremskudte h-bonde kunne ikke rigtigt gøre fortræd, og stillingen var helt lige. Efter 26. -, Se3 blev der taget remis, men faktisk havde Ole en lille fordel i stillingen, fordi han efter afbytning på e3 kunne snuppe h-bonden med sin dronning. Men et godt resultat for Ole. 

Med dagens resultater ser det efterhånden lovende ud for alle Hillerøds øverste hold i forhold til målsætningen for sæsonen. Så lad os glæde os til bare at gøre det endnu bedre i resten af turneringen.

12. november 2023

Hillerød 4 - Hillerød 3:  6-2

Af Frands Lavrsen

Fred, ro og fordragelighed

Ja, sådan føltes stemningen inden holdkampen mellem 3.- og 4. holdet - i al fald på overfladen. Der blev talt om et sandsynligt 4-4 resultat, og holdene var da også på forhånd jævnbyrdige, for de er netop sammensat med en jævnbyrdighed for øje. Forventningen ud fra rating var 4,5 - 3,5 i 4. holdets favør. Kampleder Hans fra Hillerød proklamerede da også i optakten til matchen, at han ville være helt neutral og bestemt ikke favorisere noget af de to hold.

Fred og ro var der i lokalet - kun en smule uro hos de to holdledere over spillere, der ikke var mødt op to minutter før kampstart. Men næsten alle nåede det til tiden. Der var også stille i huset. Frivilligcentret summer ellers tit af forskellige aktiviteter - selv i weekenden. Men ikke den søndag. Og udenfor var der også næsten tyst - kun få folk syntes på vej til Slotsarkaderne, og søndagsglade unge mennesker opretholdt kun i beskeden grad et lydniveau, der blev bemærket i det stille lokale. Det var nærmest kun håndtørreren på toilettet, der med lidt god vilje kunne betegnes som forstyrrende.

Men da først partierne begyndte at tage form, blev det klart, at den ydre ro blev afløst af en indre uro og høj aktivitet i hovederne på spillerne. Marsbarerne fik ben at gå på, og der blev jævnligt fyldt op i kaffekrus og vandglas. Koncentrationen lyste ud af øjnene, og flere af spillerne kunne illudere forstenede, mens de små grå sad inde i hovedet og ventede på overarbejdsbetaling.

Som matchen skred frem kunne man fristes til at tale om både ufred, uro og ufordragelighed. Men sådan var det ikke, for det var jo holdkammerater og klubkammerater - og skakspillere der forstod at tøjle de følelser, som mange af trækkene på brættet ellers gav anledning til. Selv en garvet journalist som Palle, der ikke rigtigt fik noget at skrive hjem om, kunne holde masken.

Det var dog helt klart bræt 1, der stjal overskrifterne efter kampen. Mage til comeback af Laurids på 4. holdet mod Alexander skal man lede længe efter. De fire nederste brætter blev ret hurtigt afsluttet, og her gjorde 4. holdet rent bord. Alt i alt blev det overraskende stort 6-2 til 4. holdet, hvilket var en gentagelse i forhold til sidste år mellem de samme to hold, dog med en helt anden sammensætning af holdene. Se her, hvordan det gik for sig i de enkelte partier:

På bræt 1 havde Laurids sort mod Alexander i en Caro-Kann. Alexander fastholdt hvids indledende fordel de første 5-10 træk, men i takt med at Alexander busede frem med alle bønder, blev Laurids’s stilling gradvist bedre, og i træk 27 stod Laurids klart til gevinst. Men med nogle uheldige afbytninger i de følgende træk satte han fordelen fuldstændig over styr, og hvid trængte i stedet afgørende ind i hans stilling. Efter sorts 34. -, Kd7 så det sådan ud:

Nu kunne hvid spille 35. Sc5+, få byttet springerne af og spille f7 med klar gevinststilling. Alexander ville det dog anderledes, og med 35. Td8+ tillod han Laurids at få de to dominerende tårne fjernet mod at afgive sin dronning. Det blev startskuddet for Laurids til få vendt det hele på hovedet igen, selvfølgelig godt hjulpet på vej af flere fejl af hvid, så Laurids kunne notere et helt point efter træk 61. I sidste ende var det Laurids’s b-bonde og h-bonde, der sammen med en springer legede kispus med Alexanders springer og løber. Det var meget spektakulært at følge det parti.

På bræt 2 var Nienke med hvid og Peter B. noget mere fredeligt indstillet. I dragevarianten i siciliansk var det dog Nienke, der kom bedst fra start, og efter modsatte rokader fik hun sat et lovende kongeangreb op. Efter sorts 15. -, Tf-h8 var stillingen denne fordelagtige for hvid:

Hvid kunne her forberede f4 ved at spille 16. Le2. Nienke valgte 16. Sd5 og bevarede nogenlunde sin fordel, men efter dronningafbytning i træk 21 blev stillingen noget forfladiget. Det var derfor meget naturligt, at de to spillere tog remis efter træk 24 med udsigt til yderligere afbytninger.

Bræt 3 blev betjent af Ròi med sort mod Arthur. Ròi kastede sig ufortrødent ud i hollandsk. Partiet udviklede sig meget jævnbyrdigt indtil træk 22, hvor Arthur fik lavet nogle uheldige afbytninger, der kostede ham en kvalitet. Det byggede Ròi selvfølgelig videre på, han gav endda kvaliteten tilbage og udnyttede hullerne omkring Arthurs konge til at få denne klare gevinststilling efter hvids 42. Ke2:

Sort kunne nu let vinde efter 42. -, Dc1. Ròi havde kigget på det træk, men havde forkastet det fordi han så nogle spøgelser med et modangreb fra Arthurs side via e4-bonden. Han spillede i stedet 42. b5, og efter 42. -, Txb5 blev parterne enige om remis. Selv i den stilling kunne sort dog med fordel have spillet videre i en gunstig stilling.

Henrik Holm med hvid og Carsten Pedersen mødtes på bræt 4, hvor de spillede en reti-åbning. Partiet udviklede sig meget lige frem til omkring træk 23, hvor Carsten var ved at få lidt terrænovervægt. Efter sorts 25. -, Dc-e7 havde Carsten en lille fordel i denne stilling:

Men med 26. e4 fik Henrik desværre blottet sig lidt for meget. Han skulle i stedet have spillet 26. Tf-c1 med bedre mulighed for lidt modspil. Nu gik det kun den gale vej, han mistede hurtigt nogle bønder, og Carstens kongeangreb med tårn, springer og dronning var uimodståeligt i det lange løb, selv om Henrik kæmpede bravt og længe. Efter 50 træk måtte han dog kapitulere.

Partiet på bræt 5 mellem Oliver med sort og Palle kom i gang uden de store falbelader. Der blev spillet katalansk, og måske var hvids isolerede d-bonde en lille fordel for sort i denne stilling efter sorts 14. -, Ld5:

Her kunne hvid have byttet af på d5 og måske fået udviklet den sortfeltede løber. Men Palle gik i stedet ind i en uheldig binding med 15. Se4, hvilket kostede en officer for en bonde via de efterfølgende afbytninger: 15. -, Lxe4 16. Lxe4, Lb4 17. Ld2, Lxd2 18. Lxh7+, Sxh7. Det førte til, at Oliver kunne indkassere gevinsten efter træk 24.

I mit eget parti på bræt 6 afprøvede jeg med hvid London-systemet mod Torben J. I træk 12 ofrede Torben en bonde for lidt udvikling, hvilket gav mig et lille overtag. Lidt efter undervurderede Torben sin dronnings udsatte placering i denne stilling efter hvids 16. Sd6:

Her spillede sort 16. -, Ld7, hvorefter jeg med 17. Sa4 tvang sorts dronning til at gå til d8, og jeg kunne hapse endnu en bonde på b7. Det betød, at jeg kunne fastholde og udbygge presset mod sorts stilling. Torben valgte derfor at opgive i træk 37.

På bræt 7 tørnede Rasmus med de sorte brikker sammen med Micki i en indisk åbning. De følte hinanden lidt på tænderne i starten, og stillingen var i balance frem til træk 19. Dér kom Micki til at bytte om på nogle afbytninger af bønder med det resultat, at Rasmus kunne lave et afgørende bondefremstød i e-linien. Efter sorts 22. -, Sxd5 fremkom denne stilling:

Micki kunne have prøvet med 23. b4, men valgte 24. Df3, hvorefter Rasmus med 23. -, Sxc3 24. Txc3, Lxd4 var parat til at spille e-bonden frem med skak og tårngevinst. Micki måtte derefter bide i det sure æble og opgav i træk 37.

Ole og Frederick spillede en sicilianer med Ole som hvid på bræt 8. Nogle unøjagtigheder af Frederick gav Ole et lille overtag, og han gjorde klar til kongeangreb. I stillingen i diagrammet har Ole lige spillet 13. Sd5:

Her kunne Frederick have byttet på d5, men han havde fået øje på den tilsyneladende utilstrækkeligt beskyttede h-bonde og spillede i stedet 13. -, Lxh4. Det besvarede Ole køligt med 14. Txh4, for dronningen kunne da ikke slå tilbage på h4 pga Sc7+ efterfulgt af Dxd6. I fortsættelsen kunne Ole opstille en mattrussel i h-linien, og Frederick valgte at opgive i træk 23.

I næste runde skal 4. holdet prøve at få ram på Allerød 2 samtidig med at 3. holdet boltrer sig med 2. holdet.

29. oktober 2023

Hillerød 2 - Hillerød 4:  6½-1½

I mesterækken vandt Hillerød 2 som ventet over Hillerød 4 med de sikre cifre 6½-1½. Det var et forventet resultat, og gav Hillerød 2 den gode start, vi ønskede uden at Hillerød 4 blev slået helt hjem.