Kvik links:

Intro video


Sponsorer




 


Frivillig støtte indbetaling

 

2008-09 <> 2010-11

Klub turnering 2009-10


13. april 2010

Ib Hother kunne ingen nå, men der var hård kamp om 2. pladsen da de sidste udsatte partier blev spillet. Det blev Poul Kleiminger der med sort slog David Plavig der løb med 2. præmien. I det andet parti kæmpede Hans E. Jacobsen længe mod Christopher Pedersen for sejr, men fejlede og endte med at tabe et langt og svært slutspil. Godt spillet af Christopher.

I B-gruppen endte Erik Hvalsøe med at tabe sit sidste parti mod Frands Stentzer. Det betød at Wojciech Pawlak vandt B-gruppen uden at spille i sidste runde. I stedet måtte Erik nøjes med en trods alt fornem 2. plads.

 

 

23. marts 2010

Suveræne Ib Hother snuppede endnu et klubmesterskab efter på stribe at have nedlagt Hans, Claes, Christopher og Esben. En sand styrkedemonstration, som alle konkurrenterne må bøje sig for. Andenpladsen er stadig åben og går enten til Poul eller Hans, som hver har et udsat parti. Christopher gik desværre ned til sidst, mens Claes fik en udmærket debut. Henrik Holm spillede en fin turnering og spillede lige op med alle de stærkeste.

B-gruppen er stadig uafklaret pga. udsatte partier, der først afvikles efter påske.

16. marts 2010

Der var fuldt program i begge rækker. David fik sin første sejr og Henrik Holm fik en rigtig god uge - først remis mod Ib Hother i et udsat parti og derefter sejr over Frands. Både Christopher, Claes og Hans tabte og nu ligger klubmesterskabet til Ib - igen!
I B-gruppen vandt Wojciech over Langer og det troede Hvalsøe også at han gjorde mod H3, men der var altså pat! Wojciech fører med et halvt før sidste runde, men har færdigspillet sin turnering.

9. marts 2010

5 udsatte partier blev spillet. Ib tog føringen i A-gruppen da han slog Hans, mens Claes og Esben spillede remis.
I B-gruppen vandt Langer sit første parti i månedsvis da Stig tabte på tid. Frantz vandt overraskende over H3 og det banede vejen for at Hvalsøe kunne tage føringen med sejr over Jan, og det gjorde han så!

2. marts 2010

Så gik den ikke længere for Christopher, som i de seneste partier er sluppet godt fra de mest vanvittige eksperimenter. Mod Claes kunne Christopher ikke længere ride på succesbølgen, og endte med at tabe på voldsom vis. Frands vandt overraskende over Poul Kleiminger, der dermd mistede kontakten i topkampen. I topkampen deltager selvfølgelig Ib, der vandt hurtigt over David, men Hans er også med fremme efter sejr over Henrik Holm. Ole kom på tavlen da han fik en remis i overkanten mod Esben.

I B-gruppen fører Wojciech, Erik og H3, selvom H3 måtte afgive remis mod Jan. Aftenens helt store underholdning stod Jacob Hein for i partiet mod Peter Langer. Jacob ofrede officerer til højre og venstre for at komme i kløerne på Langers konge. På et tidspunkt var Jacob nede med et tårn, og stillingen så tabt ud, men på forunderlig vis lykkedes det hele tiden Jacob at finde nye trusler, og til sidst gik Langer galt og blev sat mat! Meget underholdende parti!

9. februar 2010

Pga. udsat holdkamp i Ølstykke blev der kun spillet et enkelt parti i B-gruppen. Wojciech vandt over Evald og Jakob Hein vandt uden kamp over Frants Stenzer
Til gengæld var der hård kamp i A-rækken. Christopher vandt noget heldigt over David, der stod klart bedst undervejs - det er anden runde i træk at Christopher slipper godt fra en gevaldig udflugt.
Claes var heller ikke uheldig med sin gevinst over Ole, der en overgang havde 4 bønder for en officer, men tidsnøden vendte billedet.
Esben og Poul delte point uden at partiet på noget tidspunkt kom ud over remisgrænsen.
Frands spillede sin kendte Bird-opstilling mod Hans, men kom på hælene efter et elegant mødstød i centrum der vandt en officer for to bønder. Kort efter begik Frands en unøjagtighed der overraskende hurtigt tabte partiet.

28. januar 2010

4. og 5. runde i klubturneringen er spillet dog i noget ujævnt kadance med mange afbud og udsatte partier. Preben Nielsen har måttet trække sig fra turneringen pga. dårligt helbred i B-gruppen.
I 5. runde missede Henrik Holm sit livs skaktriumf, da han havde Christopher helt nede i posen. Kun ved uhørt skødesløshed fra Holms side slap Christopher ud af klemmen og reddede sig mirakuløst et helt point. Poul Kleiminger vandt meget sikkert over Claes og nærmer sig tidligere tiders form!

5. januar 2010

Snevejr og sygdom afstedkom en del udsatte partier fra 3. runde i klubturneringen. I A-gruppen vandt Poul omend med stort besvær over Henrik Holm der kæmpede godt og længe. Det samme kan siges om Ole i partiet mod Hans. Ole kæmpede også godt og længe, men trådte til sidst forkert i et vanskeligt slutspil. Det blev nødvendigt for Ole at ofre materiale, men det var langt fra ligegyldigt hvad og hvordan der blev ofret, og Ole fandt ikke den rigtige måde at ofre på. Claes vandt over Frands, og Esben vandt uden kamp over David.
I B-rækken vandt Erik overbevisende over Jakob Hein, mens Wojciech og Stig enedes om remis.

1. december 2009

2. rundes overraskelse var at Henrik Holm fravristede Esben Sørensen en remis. Det stod bestemt ikke skrevet i ratingtallene! Ib og Christopher vandt favoritsejre mod Ole og Frands, mens aftenes længste og hårdeste kamp stod mellem Poul Kleiminger og Hans E. Jacobsen. Hans havde initiativet hele partiet, men fik aldrig rykket det over remisgrænsen mod en - som altid - meget sejt forsvarende Poul.

I b-rækken var der ikke nogen der slap forbi 2. runde med maksimum Debutanten Frants Stentzer vandt over Evald og fik dermed den bedst tænkelige start i voksenafdelingen.