Kvik links:

Intro video


Sponsorer




 


Frivillig støtte indbetaling

 

2014-15 <> 2016-17

Hold turnering 2015-16


Hillerød overlevede en svær sæson i skakligaen og blev nr. 7.
Hillerød 2 i Mesterrækken blev kun nr. 3 trods en score på 39 point. Uden tvivl det stærkeste 2. hold i klubbens historie.
Hillerød 3 i B-rækken vandt klart og rykkede op i A-rækken.
I C-rækken blev Hillerød 4 det bedst placerede hold blandt de 3 Hillerødhold.

 

Holdopstilling

Bestyrelsen har på mødet den 4. oktober besluttet sammensætningen af holdene til den kommende skaksæson:

På skakligaholdet har vi en enkelt udskiftning i forhold til sidste sæson. Jan Montgomery har i år ikke kunnet afse tid til at spille fast på hold, og er erstattet af Sandi Stojanovski, som er ny spiller i klubben. Sandi er en stærk spiller der går direkte ind på 5. bræt.

Hillerød har også fået tilgang af flere andre stærke spillere, og det nyder 2. holdet i Mesterrækken godt af. Niels-Peter Nielsen og Søren Bull Andersen er begge stærke spillere, der styrker klubbens bredde. Det - i kombination med at Thomas Svennninggaard vil begynde at spille mere skak igen - betyder at Mesterrækkeholdet måske bliver det stærkeste nogensinde i klubbens historie:

Skakliga
Lars Schandorff
Nikolaj Borge
Martin Percivaldi
Tim Jaksland
Sandi Stojanovski
Jens Østergaard
Jan Nordenbæk
Ib Hother Andersen
Mesterrække
Thomas Svenninggaard
Niels-Peter Nielsen
Søren Bull Andersen
Christopher Pedersen
Carsten Erlandsen
Lars Nilsson
Peter Svendsen
Arne Øland

Skakligaholdet får svært ved at forsvare den flotte 6.plads fra sidste sæson. De to oprykkere plejer at skulle kæmpe for at undgå nedrykning, men det gælder ikke for den ene oprykker - Philidor, der er storfavorit til at vinde mesterskabet.

Andetholdet i mesterrækken er stærkt som aldrig før, men Allerød 1 og Roskilde 1 er hårde konkurrenter til topplaceringerne, så der skal både held og dygtighed til, hvis Hillerød skal have to divisionshold.

B-række
Hans E. Jacobsen
Morten Kühn
Carsten Pedersen
Frands Lavrsen
Henrik Holm
Bernhard Sørensen
Daniel Larsen
Ole Rasmussen

Desværre rykkede 3. holdet ned i B-rækken sidste sæson, og så hjælper det ikke så meget, at vi i år vil kunne stille et hold, der måske ville kunne kæmpe med i toppen af A-rækken. Holdet må bare spille sig op igen, så hurtigt som muligt.

Bestyrelsen har besluttet i år - som noget nyt - at tilmelde tre 4-mandshold i C-rækken, der kommer til at bestå af 8 hold, hvoraf de 3 kommer fra Hillerød.

Da der ikke er nogen oprykning fra C-rækken har bestyrelsen besluttet at gøre de 3 hold nogenlunde lige stærke. Det betyder, at vi næsten får vores egen lille klubholdturnering i den store turnering.
Hillerød 4, 5 og 6 kæmper på lige fod - og mod hinanden - om at vinde C-rækken!

Hillerød 4
Kenny Bagge
Daniel Lang
Anders H. Pedersen
Benny Nielsen
Hillerød 5
Rune Eliasen
Torben B. Jensen
Jan Pedersen
Afan Jahic
Hillerød 6
Peter Langer
Rasmus Rabjerg
Hans Henrik Hviid
Thue Rabjerg

Det bliver et spændende eksperiment, som vi ser frem til at følge. Med tre hold i samme række betyder det rigtig mange kampe på hjemmebane for alle holdene og også flere indbyrdes kampe mod hinanden.