Kvik links:

Intro video


Sponsorer




 


Frivillig støtte indbetaling

 

2020-21 <> 2022-23

A-rækken 2021-22


Hillerød 4

18. marts 2022

Hillerød 4 - Fredensborg 1: 5-3

Hillerød 4 i A-rækken sluttede sæsonen med en sejr på 5-3 over Fredensborg. Det rakte til en meget imponerende 2. plads i A-rækken efter Nordkalotten 2, der løb med oprykningspladsen. Til gengæld slap Hillerød for dilemmaet med at skulle stille 4 hold til søndagskampe i næste sæson! Dagens vindere blev Morten Kühn, Lars Rahbek og Johan Laurtitzen - uden kamp.

1. marts 2022

Sjælsø 2 - Hillerød 4: 4½-3½

Hillerød 4 tabte knebent til Sjælsø 2 i A-rækken med 3½-4½. En jævnbyrdig match hvor de individuelle vindere for Hillerød blev Carsten Pedersen, Michael Elmvang og Jacob Schramm.

9. februar 2022

Hillerød 4 - Nordkalotten 2: 3½-4½

Det var en travl tirsdag aften i Hillerød Skakklub med både holdkamp og klubturnering. Hillerød 4 i A-rækken tabte den udsatte kamp mod Nordkalotten 2 med 3½-4½. Dermed overtog Nordkalotten 2 førstepladsen med flere matchpoint end Hillerød i A-rækken

5. februar 2022

Hillerød 4 - Espergærde 1: 5½-2½

Hillerød 4 vandt med 5½-2½ over Espergærde i A-rækken og er meget overraskende på en midlertidig førsteplads i A-rækken!

9. december 2021

Gribskov 1 - Hillerød 4: 2½-5½

Hillerød 4 vandt tirsdag en klar sejr over Gribskov 1 med 5½-2½. De individuelle vindere blev Morten Kühn, Michael Szymanski, Lars Rahbek, Rasmus Rabjerg og Peter Langer. Kim Wammen spillede remis. Resultatet betyder at Hillerød 4 rykker helt frem i stillingen og sammen med Nordkalotten 2 lægger billet ind på førstepladsen i rækken.

25. november 2021

Hillerød 4 - Solrød 1: 6-2

Anden runde i holdturneringen sluttede med 6-2 til Hillerød 4 over Solrød - en meget flot og imponerende sejr i A-rækken. De individuelle vindere blev Morten Kühn, Michael Elmvang, Freddy Nielskov, Michael Szymanski, Lars Rahbek og Henrik Damm.

4. november 2021

Frederiksværk 1 - Hillerød 4: 5-3

Af Morten Kühn

Vi tabte desværre 5-3 til Frederiksværk i en lige match, og jeg prøver lige at beskrive kampen, som jeg så den fra sidelinjen, mens jeg selv spillede.

Kim var første mand færdig. Det så fornuftig ud med hvid, og jeg tror, at Kim gav en bonde i åbningen for noget udvikling. Men efter en times tid var partiet forbi, og vi var bagud 1-0.

Bernhard blev færdig som nummer 2, og det lignede spil mod et mål. En for tiden stærkt spillende Birger Jarulf, trykkede Bernhard baglæns ud af brættet 2-0.
Men på de resterende brætter så det lige ud, måske med lille fordel til Hillerød.

Så blev næstfomanden færdig efter en fin kombination, der vandt en officer, for at undgå mat. Så det udløste en gevinst mod Flemming Stald 2-1.

Michael Elmvang på bræt 4 havde et kæmpe pres mod modstanderens kongestilling, og rokerede måske den forkerte vej. Jeg sad ved siden af, og det så meget overbevisende ud, men modstanderen snor sig udenom presset, og de tager remis i en lige stilling. 2½-1½.

Det ser stadig lige ud. Lars Rahbek fører med 2 bønder i et tårn-løber slutspil, men med ulige farvede løbere, så det glider ud og ender remis. Lars opdager pludselig, at han kun har 3 minutter tilbage mod modstanderens 1 time og 10 min. Lidt øv men stadig et ½ point: 3-2.

Tilbage er Oliver, Johan og Bjarne.
Oliver stod bedst, men gav en bonde i åbningen, og den holdt hans modstander fast i. Og selvom Oliver sprællede og havde et løberpar, så måtte han kapitulere mod en stærkt spillende modstander 4-2.
Johan og hans modstander havde nu 7-8 bønder 2 tårne og en springer hver, og det stod meget lige, men Johan pressede på for en gevinst, og et par ukorrekte træk senere, var det pludselig Frederiksværkspilleren, der stod bedst og fik det ene point 5-2.
Tilbage var Bjarne og det så meget lige ud, med både dronninger, tårne og lige mange bønder. Men Bjarne kæmpede, og efter jeg kiggede væk (analyserede med Oliver) i 10 minutter, var de i gang med et slutspil, hvor Bjarne havde en sort bonde på 2. række. Og den 3. gang, hvor modstanderen bevægede kongen henimod Bjarnes fribonde, opdagede vores mand det afgørende tårntræk, som gav gevinsten og gjorde den konstituerede holdleder/juniortræner glad: 5-3.

Det så på papiret lige ud, og der skulle ikke have været meget til, førend det minimum var blevet til 4-4, og måske endda til en Hillerød sejr.

Tak til de 3 reserver som trådte til, da holdet var ramt af afbud.